Annonce
Lokal nyt

Lolland skal kendes på kaffen

Caryn Koepp er klar til en frisk kop Ubuntu-kaffe fra butikken i Sakskøbing. Foto: Daniel Brøns
Mens Lolland allerede er ved at være godt kendt for gastronomi, herunder vin og øl, så er egnen endnu ikke kendt for danskernes foretrukne drikkevare: Kaffen. Det vil Karyn Koeep gøre noget ved.

SAKSKØBING: Man bliver lidt imponeret, når man stikker hovedet ind hos Ubuntu, der i stor ubemærkethed gemmer sig i et hjørne af den gamle sukkerfabrik. Alt er nymalet og pinligt rent – og frem for alt hyggeligt med møbler i træ og friske kaffesække ved indgangen. Samt frem for alt en stemning af historisk charme, og det var da også netop de historiske omgivelser, der tiltrak sig interessen, da Caryn Koepp valgte at lægge sin virksomhed her.

- Jeg kommer fra Namibia, hvor vi ikke har så mange historiske bygninger, så da jeg opdagede det her sted, kunne jeg mærke, at det var det helt rigtige, siger Caryn Koepp, der har irske, skotske og hollandske aner, men er opvokset i det sydafrikanske land.

Hun åbnede risteri og café i oktober – og siden bare har haft mere og mere travlt. Faktisk så travlt, at hun nu planlægger at flytte til større lokaler tættere på indgangen til området.

Annonce

Historier og personlighed

Og hun har fat i et koncept, der tiltaler rigtigt mange: Et lækkert produkt, der er bearbejdet af en person, der brænder for det og giver det sit helt eget præg. Allerede nu kan kaffen købes i ”Thea” i Nykøbing, Nysted Bageri samt Blomster hos Brians i Sakskøbing samt Letkøb i Kramnitse, hvor der også kommer café med hendes kaffe til sommer. Senest har ”Den Grønne Verden” i Søllested meldt sig også. Hun håber, at endnu flere vil lade sig inspirere af et besøg i caféen, der er inspireret af lignende forretninger i Namibia.

- I min hjemby Swakopmund findes der også risterier, hvor man kan gå ind og smage kaffen og få en snak. Synes man kaffen er for bitter, så kan man få en anden, der er mere blid og med nogle nuancer, som man bedre kan lide. En lang række af faktorer såsom kaffesort, geografi, ristning og maling af kaffen har betydning for det endelige produkt, siger Caryn Koepp, der gennem det seneste år udviklet sig til at blive en rigtig kaffenørd.

- Jeg har taget uddannelse på CoffeeMind Academy i København suppleret med masser af fagnørderi, så i dag har jeg en ret god viden om, hvordan man laver et spændende og velsmagende sortiment, siger Caryn Koepp, der i øvrigt er uddannet skolelærer og måske derfor meget engageret i at formidle viden.

Annonce

Historie i stregkoden

Under interviewet skanner vi stregkoden på en af de mange kaffesække, og straks dukker en historie op med alle fakta om netop denne kaffe. Og vil man høre mere om den enkelte kaffebonde, kan Caryn Koepp fremvise dem, idet hun samarbejder med en etisk tysk kaffe-importør, der kun importerer kvalitetskaffe fra områder, hvor de ved, at produktionen kan sikre producenterne rimelige levevilkår.

Annonce

Ud og dokumentere

Caryn Koepp kunne dog godt ønske sig at gå et skridt længere: At komme helt ud og møde producenterne personligt.

- Men det bliver først aktuelt, når jeg er kommet længere med aktiviteterne her i Sakskøbing, der mest handler om at få endnu flere kunder – og øge produktionen, siger hun og fremviser den avancerede kafferister, der kun producerer fire kilo kaffe i timen.

- Det er tilstrækkeligt til at komme i gang, men ikke nok til vækst, så det varer ikke længe, før jeg skal investere igen, siger iværksætteren, der i øvrigt planlægger at blive på Lolland sammen med sin mand og to børn. De har været her siden 2019 og er utroligt tilfredse.

- Det er et helt utroligt dejligt sted, og jeg synes, at det her projekt er det helt rigtige for tilflyttere som os. Det giver os nemlig muligheden for at bygge noget, der ikke findes i forvejen – altså give noget tilbage til samfundet, siger hun og fortæller, at navnet på kaffemærket netop handler om fællesskab.

- Ubuntu er et afrikansk begreb, der handler om, at vi skal være medmenneskelige – og at vi kun er noget i kraft af andre. Det passer godt til det, som jeg vil med min virksomhed, siger hun og fortæller, at det aldrig havde kunnet lade sig gøre uden massiv lokal opbakning.

- Business Lolland-Faster, foreningen Ladies Circle i Maribo samt gode venner i Namibia har været bag mig hele vejen, så det har været meget overvældende, siger Caryn Koepp, der heldigvis også får meget hjælp fra hendes ægtefælle Stephan, der arbejder som brygger på Krenkerup Bryggeri.

- På den måde arbejder vi begge jo med at udvikle turistdestinationens gourmet-oplevelser, så vi har meget at snakke om derhjemme, siger Caryn Koepp der glæder sig til de nye omgivelser formentlig er klar i midten af maj.

Indtil da kan man opleve kaffen på adressen Sukkerfabrikken 66 fra 8.30-13 om onsdagen og fredag fra 10.30-15. Man kan også få en croissant til kaffen, men det er primært kaffen, det handler om, når du kommer forbi til en kaffesnak.

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Annonce
Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Indland

Lægeformand: 1500 ekstra kolleger vil løse mangel i yderområder

Guldborgsund

Sagde ja til at afløse Lisbet Dahl: Pernille Schrøder fik fem dage til at lære en hel revy

Indland

Sundhedsaftale sikrer op til 25 nærhospitaler og mere almen praksis

Lolland

Beboer afværgede brand

Lolland

Kongelig sommerballet på havnekaj

Vejret

Efter to sommerdage trækker køligere luft ind over landet

Lolland

Så sin bil forlade indkørslen

Guldborgsund

20 år med hospitalsklovnen Karla: Hun gør en stor forskel

Annonce
Annonce