Annonce
Guldborgsund

MALERI PÅ VEJ UD AF LANDET - NU VIL FUGLSANG HAVE PUBLIKUMS HJÆLP TIL AT KØBE DET

Umiddelbart efter ankomst til Fuglsang Kunstmuseum. Her er det museumsdirektør Anna Schram Vejlby og museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke, der iagttager værket. I baggrunden kan man se portrættet af Agnes Slot Møller. Foto: Fuglsang Kunstmuseum
En rekordhøj købssum får Fuglsang Kunstmuseum til at starte crowdfunding for at kunne købe maleri.

NYKØBING: De har en drøm på Fuglsang. En drøm om at nå i mål med at rejse penge til et værk, de indtil videre har lånt. Værket skal koste 2,7 millioner kroner og er i øjeblikket i privateje. Egentlig plejer Fuglsang Kunstmuseum ikke at fortælle prisen på værker, de gerne vil købe eller har købt.

- Vi blev enige om, at når vi beder offentligheden om hjælp, skal vi også være klar til at oplyse det, siger Lene Vesten, presseansvarlig fra Fuglsang Kunstmuseum, hvor man ikke tidligere har betalt så høj en sum for et kunstværk.  På museet forventer de ikke at rejse hele beløbet via såkaldt crowdfunding.

- Men det er vigtigt med lokal opbakning. Det kan bruges som løftestang til at fortælle fondene, hvad vi kan mønstre med folks opbakning og det tæller inde på de bonede gulve, fortæller Lene Vesten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Billedet, der er tale om, her uden ramme. Titlen er "Jomfru Blidelil" og Fuglsang Kunstmuseum har mulighed for at købe det for 2,7 millioner kroner, hvis de kan rejse pengene. Foto: Asger Hunov

Eje en bid

Maleriet, som museet gerne vil sikre, bærer titlen "Jomfru Blidelil." For Fuglsang er det en helt ny måde at rejse penge på og museumsdirektør Anna Schram Vejlby er spændt.

- Hvis det lykkes at erhverve "Jomfru Blidelil" med vores gæsters og følgeres hjælp, vil et hovedværk i dansk kunst komme ud af et privat hjem og blive tilgængelig for os allesammen. Ved at støtte sagen får man mulighed for at "eje" en lille bid af et fantastisk og væsentligt maleri, som mange generationer frem kan få glæde af. Og så bidrager man til, at historiske kvindelige kunstnere får deres berettigede plads i vores allesammens bevidsthed, siger hun.

Fuglsang Kunstmuseum skriver i en pressemeddelelse, at værket  er vurderet af statens Kulturværdiudvalg til at være af enestående national betydning for dansk kulturarv. Udvalget placerer det i en liga af kulturværdigenstande, der ikke må forlade landet. Det var det ellers på vej til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kulturværdiudvalg med vetoret

Maleriet har tilhørt en privat familie, som Fuglsang Kunstmuseum allerede låner en række Richard Winther malerier af. Der er et godt samarbejde med familien, hvor det er en nu afdød far, der har samlet på kunst. Fuglsangs museumsdirektør har besøgt den private samling flere gange og  igennem længere tid vist interesse for "Jomfru Blidelil."

- Men familien ville gerne sælge det i udlandet, hvor de kunne få flere penge for det. Billedet var faktisk sat på en hollandsk auktion til en værdi på 4 millioner kroner.  Motivet refererer til en strømning med middelalderreferencer i England, som der er købere til. Men Kulturværdiudvalget har vetoret i forhold til, hvad der må føres ud af landet, så maleriet blev taget af auktionen igen. Da vendte familien tilbage til os, fortæller Lene Vesten.

Men hvordan fungerer den slags. Kan man forhandle med familien om prisen?

- Nej, det kan man ikke. Vi har haft to vurderinger på og man er enige om, at prisen på 2,7 millioner kroner er den rigtige, forklarer Lene Vesten, der er svært begejstret for værket.

Vi har haft to vurderinger på og man er enige om, at prisen på 2,7 millioner kroner er den rigtige.

Lene Vesten, presseansvarlig Fuglsang Kunstmuseum

- Det er fantastisk, at det er her, og at vi nu kan fortsætte vores fokus på historiske kvindelige kunstnere. Agnes Slot Møller var meget kendt i sin samtid, men er endnu en af dem, der er gået i glemmebogen. Hun var en kvinde med forkærlighed for middelalderen og værket her er ret specielt, nærmest symbolistisk, siger hun og oplyser, at Fuglsang Kunstmuseum har et portræt af Agnes Slot Møller i samlingen, som er meget populært blandt de besøgende.

Agnes Slot Møller, her portrætteret af hendes mand, kunstmaler Harald Slot Møller. Billedet kan også ses på Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj
Artiklen fortsætter efter annoncen

En ret lille branche

Crowdfundingen og lånet af maleriet løber frem til sommeren 2023 og Fuglsang Kunstmuseum har etableret både MobilePay-ordning og indsamlingsbøsse til bidrag, som er velkomne uanset størrelse. Alt det kan man læse om på museets hjemmeside. Det magiske motiv i den rosenprydede ramme kan ses på museet fra 1. december 2022.

Men kan I ikke risikere, at et andet dansk museum, for eksempel Statens Museum for Kunst,  køber det, før I rejser pengene?

- Det kunne man risikere, hvis den kom på auktion. Det er set før, men som regel taler museerne sammen og det her maleri er ikke til salg på auktion. Det er for nuværende til salg til Fuglsang Kunstmuseum. Direktøren for Statens Museum for Kunst sidder med i Kulturværdiudvalget og han kender udmærket til sagen. Det er jo en ret lille branche, slutter Lene Vesten.

  • Umiddelbart efter ankomst til Fuglsang Kunstmuseum. Her er det museumsdirektør Anna Schram Vejlby og museumsinspektør Tine Nielsen Fabienke, der iagttager værket. I baggrunden kan man se portrættet af Agnes Slot Møller. Foto: Fuglsang Kunstmuseum
  • Billedet, der er tale om, her uden ramme. Titlen er "Jomfru Blidelil" og Fuglsang Kunstmuseum har mulighed for at købe det for 2,7 millioner kroner, hvis de kan rejse pengene. Foto: Asger Hunov
  • Agnes Slot Møller, her portrætteret af hendes mand, kunstmaler Harald Slot Møller. Billedet kan også ses på Fuglsang Kunstmuseum. Foto: Ole Akhøj
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Annonce
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem