MAN BLIVER NØDT TIL AT TAGE TIL FEMØ JAZZ FOR AT VÆRE MENNESKE

Af Laura Bisted Jacobsen

FEMØ: - Du skal have din jordbærhat på, Mille, vi er jo på Femø Jazz, siger Patrick Smith med et grin.

Han er sammen med veninden Cecilie Pommersgård - der også bare kaldes for Mille - taget til Femø Jazz Festival. Det er hendes første festival på den lille ø, mens Patrick Smith har været her før.

- Det skal være en tradition nu, at vi tager afsted sammen, siger Patrick Smith, som det meste af Danmark kom på fornavn med i 2019, hvor han blev nummer fem i underholdningsprogrammet "X Factor".

Nu sidder han i en foldestol på campingpladsen, der i disse dage oplever et ryk ind af gæster til årets jazzfestival, der officielt starter torsdag eftermiddag og fortsætter weekenden over.

- Her er så skønt, siger Cecilie Pommersgård, der har hørt historier om festivalen fra sin mor, der besøgte den mange gange som ung.

Patrick Smith har familiebånd til festivalen, da hans mormor og morfar var med til at arrangere festivalen for år tilbage. Nu vil han gerne føre stafetten videre. I første omgang håber han at komme til at spille lidt på årets festival. Guitaren har han i hvert fald med.

Og selvom mange gæster besøger Femø Jazz Festival for at møde gamle venner, nyde den særlige ø-hygge og de kolde fadøl, så er det musikken, der er i centrum for vennerne.

- Jeg glæder mig til, at Mille skal høre Doc Houlind og Paul Harrison. Det er de gamle gutter, men de kan altså noget helt særligt, siger Patrick Smith.

- Musikken på festivalen er den mest folkelige, der findes. Den går dybt i blodet. Og gæsterne herovre er en gruppe af mennesker, der elsker at synge, skåle, feste og sove sammen. Man kan mærke, de har et kæmpe opsparet behov for at komme tilbage, siger Patrick Smith.

Den unge musiker fortsætter:

- Alle skal hele tiden nå ting og være en del af det ene og det andet. Bægeret flyder simpelthen over til sidst, og man bliver nødt til at tage til Femø Jazz Festival for at være menneske.

Cecilie Pommersgård er enig. Hun føler sig allerede velkommen på øen og glæder sig til koncerterne og samværet på festivalen.

- Folk stråler bare herovre. Hverdagen er langt væk, her er der ikke nogen, der taler om arbejde, siger hun.