Annonce
Guldborgsund

- Man kan jo ikke gå sur hjem herfra

Der er cirka 25 deltagere, når Seniordans åbner dørene i Nykøbing, Væggerløse og Gedser. I øjeblikket er de i alderen 51 til 86 år. Foto: Anders Knudsen

Seniordans oplever en meget stor tilslutning fra især aktive kvinder, der nyder et socialt liv.

NYKØBING Fiskehalen lyder måske mest som noget, man kan finde smidt væk i en skraldespand på en mellemstor industrihavn i Vestjylland. Men det er faktisk også et trin, som kan opleves til seniordans.

Hver torsdag danses der fiskehaler og krydshåndsfatninger, kæder og kong venstre-håndture i Scenesalen i Nykøbing F. Hallerne, og der er så stor en opbakning, at man har mistet meget få medlemmer under coronanedlukningen. I dag er der 62 medlemmer i alderen 51 til 86 år. Der har også været dansere i 90'erne, men de er efterhånden faldet fra.

For en udefrakommende er det ikke til at gennemskue alderen på danserne. Og selv Astrid Johansen, den ene af de to danseinstruktører, blev også overrasket, da man i forbindelse med nedlukningen i 2020 ville give en buket blomster til de dansere, der var 75, 80 og 85 år.

- Der viste sig jo at være 10! Det blev pludselig dyrt for den lille forening, siger hun med et smil, netop som danserne er gået i gang.

Flere af danserne har blå bånd om halsen, mens resten er røde. På den måde kan man bedre gennemskue, hvem der danser herre, og hvem der er dame, for der er mange partnerskift i løbet af eftermiddagen. Men der er få, der egentlig har lyst til at tage herrerollen på sig, og derfor står der et par damer til overs. Og mænd - dem er der ingen af i salen. Sådan har det været længe, siger Astrid Johansen.

- Vi har kun fire mænd i foreningen, og tre af dem danser i Gedser. Mange af medlemmerne har nået en alder, hvor deres mænd er faldet fra, og så fortsætter de alene. Få af dem har en mand derhjemme. Det er ikke særlig mange. Flere af dem er jo over 75 og på vej mod de 80 år, siger hun og tilføjer, at en enkelt af danserne er næsten blind. Alligevel danser hun ufortrødent videre.

Birthe Simonsen har danset i 12 år, og hun nyder det sociale aspekt ved at gå til dans mindst lige så meget som selve dansen.

- Jeg kan lide at være social. Og her er det så nemt at blive glad. Man kan jo ikke gå sur hjem herfra, siger hun.

Da der kun er fire mænd blandt 62 medlemmer, må nogle af damerne træde i herrerollen, og de har derfor et blåt bånd om halsen. I midten ses instruktør Astrid Johansen. Foto: Anders Knudsen

Nedlukningen stjal et år

Hun gik til dans, da hun var et stort barn, men ellers havde hun ikke de store dansefærdigheder, da hun begyndte.

- Men man skal ikke miste modet. Man bliver mere modig med tiden, og for mig gik der et halvt års tid, hvor jeg lige skulle ind i det.

Hun danser i både Nykøbing og Væggerløse, for så længe, man bare betaler sit kontingent, kan man være med i både Nykøbing, Væggerløse og Gedser - altså danse tre gange om ugen.

Et hold varer tre timer, men med to kaffepauser, og bliver det for hårdt, må man gerne gå lidt før.

- Det er få, der er her i tre timer. De fleste bliver i to, siger Kirsten Jakobsen, der har danset i otte år.

Måske giver flere af deltagerne også lidt mere af sig selv efter nedlukningen.

- Vi har jo ikke råd til at spilde flere år af vores liv væk, sagde Astrid Johansen, da vi første gang talte sammen over telefonen.

Under danselektionen tilføjede hun, at flere af medlemmerne oplever, at de har spildt et år af deres liv under pandemien. Derfor mener hun også, at det fortæller noget vigtigt om det fællesskab, dansen kan tilbyde, at alle med meget få undtagelser er mødt op til dans igen.

- Dansen er virkelig livgivende. Man bliver glad og i godt humør, man får styrket både hjerte, hjerne og helbred.

En af de få mandlige dansere havde telefonen i lommen under den forrige danselektion og fortalte overrasket, at han havde tilbagelagt to kilometer alene ved at danse.

Birthe Simonsen har svært ved at nævne én dans, hun bedst kan lide. De er allesammen gode. Men det afhænger især af musikken.

Dansene er udviklet af Dansk Seniordans. For seniordans er ikke oprindeligt en dansk opfindelse men noget, der danses i 16 europæiske lande samt Canada og Brasilien.

Nogle gange tager dansene udgangspunkt i kendte standard-, latin- eller folke- og herskabsdanse. Andre gange er dansene udviklet direkte til seniordans.

Det betyder, at alle kan være med. Tempo og sværhedsgrad kan tilpasses gruppen, og man kan sagtens komme alene. Partnerskift er indbygget i dansene, der bliver instrueret og ledet - i dette tilfælde af Astrid Johansen og Annete Pfeffer.

Danserne i Nykøbing er netop rykket fra Kulturforsyningen til Scenesalen i Nykøbing F. Hallerne. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Annonce
Annonce