Annonce
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

I dag lever cirka 150.000 voksne i Region Sjælland med en BMI over 30 og dermed svær overvægt. Antallet er steget fra 15,8 procent i 2010 til 22,0 procent i 2021. Arkivfoto: Ron Edmonds
Den rette støtte og vejledning fra lægen kan være afgørende for, at det kan lykkes at holde vægten nede.

LOLLAND: Flere end nogensinde lever i dag med svær overvægt i Region Sjælland.

Det viser helt nye tal fra blandt andet Sundhedsstyrelsen.

Selv om mange igen og igen prøver at komme de overflødige kilo til livs, taber de ofte kampen mod vægten - en kamp, som ofte kæmpes, men sjældent vindes alene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en undersøgelse, der sætter fokus på svær overvægt i Danmark.

I dag lever cirka 150.000 voksne i Region Sjælland med en BMI over 30 og dermed svær overvægt.

Antallet er steget fra 15,8 procent i 2010 til 22,0  procent i 2021.

For mange betyder det en konstant kamp mod vægten.

En undersøgelse foretaget af YouGov for Novo Nordisk Danmark i 2021 viser, at 4 ud af 10 - 44 procent - af de indbyggere i Region Sjælland, der lever med svær overvægt, har forsøgt at tabe sig mindst tre gange de seneste fem år.

Alligevel er det kun lykkedes 18 procent at holde vægttabet efter et år, uden at de tabte kilo er kommet på igen.

Trods utallige forsøg taber mange kampen mod vægten

Undersøgelsen tegner et billede af, hvordan langt de fleste personer, der lever med svær overvægt, gør mange forsøg på at komme de ekstra kilo til livs.

Mens mange på Sjælland har forsøgt at tabe sig mindst tre gange de seneste fem år, har 27 procent forsøgt sig med vægttab mindst seks gange.

Svært at holde vægttabet

Til trods for utallige forsøg ender mange i Region Sjælland alligevel med at tabe kampen mod vægten.

Vægttabet er lykkedes for 31 procent med svær overvægt, men de har efterfølgende taget alle kiloene på igen, mens 22 procent slet ikke har kunnet tabe sig.

Undersøgelsen viser dermed også, at det ikke kun er en udfordring at smide de overflødige kilo, men en endnu større kamp at holde vægttabet, når man først har tabt sig.

Udfordringen med at vedligeholde et vægttab kan 32-årige Josephine fra Holeby på Lolland nikke genkendende til:

Processen omkring mit vægttab har været hård - og mine tanker kører hele tiden omkring min vægt og min kost.

Josephine

- Processen omkring mit vægttab har været hård - og mine tanker kører hele tiden omkring min vægt og min kost. Der har været flere gange gennem de seneste år, hvor jeg er lykkedes med et vægttab, men ofte har jeg taget på igen og følt det som et nederlag. For mig er det særligt de her "genbrugskilo," der er demotiverende, fordi jeg føler, det er de samme kilo, jeg endnu engang skal forsøge at komme til livs.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Savner hjælp til at tabe sig

Kampen mod vægten kan være ekstra hård, når den udkæmpes alene - og 42 procent af de personer i Region Sjælland, der lever med svær overvægt, har ifølge undersøgelsen savnet hjælp til at tabe sig.

Alligevel har næsten halvdelen ikke talt med lægen om deres vægt i løbet af de seneste fem år.

Årsagerne bag de manglende samtaler med lægen er mange, men for de fleste handler det om, at de ikke ser overvægten som en sygdom, de bør tale med lægen om (42 procent), eller at de udelukkende ser vægttabet som deres eget ansvar (38 procent).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tal med lægen

Tina Vilsbøll, overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen og professor ved Københavns Universitet, mener dog, at netop samtalen med lægen kan være afgørende for, at det lykkes at opnå et varigt vægttab:

Det kan være rigtig svært at opnå et varigt vægttab.

Tina Vilsbøll

- Det kan være rigtig svært at opnå et varigt vægttab. Langt de fleste personer med svær overvægt, der har forsøgt at tabe sig, ved, at det er vanskeligt at vedligeholde et stort vægttab. Derfor kan den rette støtte og vejledning fra lægen være afgørende for, at det kan lykkes at holde vægten nede, for der findes faktisk støtte og behandling, der virker.

Hun opfordrer derfor personer med svær overvægt til at tale med lægen, der kan hjælpe med at lægge en plan for, hvordan man taber sig og holder vægten.

Josephine kender til at kæmpe med vægten alene:

- Jeg har følt, at jeg har stået med det hele selv, fordi jeg er ung, men det har også været et tabu for mig i lang tid at åbne op omkring min vægt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil forebygge sygdomme

Til spørgsmålet, om hvorfor Novo Nordisk Danmark, der har udsendt pressemeddelelse om undersøgelserne, bekymrer sig om overvægt, siger presseansvarlig Thomas Bille Winkel, at Novo Nordisk er på patienternes side og gerne vil bidrage til at forebygge svær overvægt og gøre opmærksom på, at det er muligt at få hjælp til vægttab:

- Overvægt er en af vores største samfunds- og sundhedsmæssige udfordringer. Hvis du lever med svær overvægt, har du større risiko for at udvikle alvorlige, kroniske sygdomme, som kan forringe livskvaliteten og føre til tabte leveår. Det kan eksempelvis være type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, gigt og visse former for kræft.

- I Novo Nordisk arbejder vi udover at udvikle lægemidler også med, hvordan vi kan forebygge alvorlige kroniske sygdomme, og man kan forebygge type 2-diabetes gennem motion og kost. Vores overordnede mål er, at vi en dag kan kurere diabetes, og derfor foretager vi blandt andet stamcelle-forskning.

- Og ja, det kan da lyde underligt, når Novo Nordisk blandt andet lever af at sælge medicin, men en del af det mål, vi som virksomhed har sat os selv, er, at vi kan slippe for at være syge og leve et langt og aktivt liv, forklarer Thomas Bille Winkel.

- Derfor vil vi også gerne oplyse mennesker, der lever med svær overvægt og gerne vil tabe sig, om, at de ikke skal slås med vægten alene, men kan søge hjælp hos deres læge, hvis de vil lykkes med at tabe sig, tilføjer han.

  • fedmeepidemi_i_ves_1305_v8
    I dag lever cirka 150.000 voksne i Region Sjælland med en BMI over 30 og dermed svær overvægt. Antallet er steget fra 15,8 procent i 2010 til 22,0 procent i 2021. Arkivfoto: Ron Edmonds
Annonce
Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt