Annonce
Ugeavisen Lolland

Mange klager over sagsbehandling på Lolland

Har man mange sager i Ankestyrelsen, så administrerer man typisk strammere end loven tilladen. Foto: Daniel Brøns
Ankestyrelsen opgør årligt, hvor mange klagesager der indsendes fra de enkelte kommuner. I statistikken viser Ankestyrelsen, hvor mange af kommunens sager, der er fejl i eller skal genbehandles. Her klarer børne- og ungeområdet sig gennemsnitligt med et antal omgørelser, som ligger marginalt under landsgennemsnittet. I forhold til serviceloven ser det mere kritisk ud.

LOLLAND: "Lolland Kommune er gode til sagsbehandling". Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune, der er udsendt kort tid efter at en familie fra Nakskov med en multihandicappet datter har været nødsaget til at klage til ankestyrelsen. Familien føler sig særligt udsat, fordi den vurderer, at kommunen har behandlet dem særligt ringe, fordi de har stået i spidsen for kritikken af Specialskolen for nylig.

Ifølge pressemeddelelsen ser det dog ud til, at Lolland Kommunes sagsbehandlere yder et fornuftigt stykke arbejde, når de træffer afgørelser i sager, der handler om børn og unge.

På børn og ungeområdet træffes der årligt 1.262 afgørelser i sager om alt fra særlig støtte til handicapområdet. I 2021 blev der sendt 47 sager til Ankestyrelsen, hvilket er hele fire procent. Her var Ankestyrelsen dog enig med kommunen i 31 sager, svarende til 66%. Seks sager blev ændret eller ophævet og 10 sager blev sendt tilbage til kommunen, der skulle behandle den og træffe afgørelse en gang til.

Annonce

Ankestyrelsens statistik viser at omgørelsesprocenten for Børn- og ungeområdet i Lolland Kommune er på 34 procent, hvilket er under landsgennemsnittet og det er formand Thomas Østergaard godt tilfreds med.

- Vores sagsbehandlere sidder med mange og komplekse sager, så en omgørelsesprocent under landsgennemsnittet i en kommune med så mange afgørelser er rigtig flot, udtaler formanden for Børne- og Skoleudvalget Thomas Østergaard

På andre områder ser det dog ud til, at Lolland ikke klarer sig særlig godt. Eksempelvis havde Lolland en omgørelsesprocent på 36,8 - mod et landstal på 31,8, når det gjaldt sager inden for "serviceloven".  Eksempelvis blev 44,1 procent af sager inden for "aktivloven", der blandt andet handler om aktivering - omgjort. På landsplan er tallet 26,3.

Værre står det til, når det gælder sager om "almenboligloven". Her er 83,3 procent af sagerne blevet omgjort mod 25,9 på landsplan.

Ankestyrelsen er øverste myndighed og der kan som sådan ikke sættes spørgsmål ved deres afgørelser eller hjemvisninger. I landets kommuner herunder også i Lolland Kommune er der enighed om, at Ankestyrelsen skal sætte rammerne for tolkningen/forståelsen af de komplekse rammelovgivninger, som ligger til grund af kommunernes afgørelser. Når Ankestyrelsen omgør (hjemviser eller ændrer/ophæver) en afgørelse, medvirker Styrelsen netop til at sætte rammen for kommunernes fremtidige tolkning/forståelse af rammelovgivningen.

Ankestyrelsens sagsbehandling omfatter dels selve afgørelsen og dels sagsbehandlingen, der ligger til grund for afgørelsen. Ankestyrelsens afgørelser er enten en stadfæstelse af kommunens afgørelse, en hjemvisning til fornyet sagsbehandling eller omstødelse af kommunens afgørelse.

Annonce
Annonce
Lolland

DELTE MENINGER OM LOLLANDSK LÆGESKIFTE

Annonce
Alkohol

ÅRETS ALKOHOLKAMPAGNE: DERFOR SKAL DU BLÆSE DEM ET STYKKE

Annonce
Forsiden netop nu
112

NARKOBILIST DØMT - SLIPPER FOR YDERLIGERE FÆNGSEL

Lolland

FORENING PLAGET AF SERIEHÆRVÆRK

Guldborgsund

INTERNAT HAR BRUG FOR FLERE KATTEPLEJEFAMILIER

Lolland

BEDSTEMØDRE VIL HJÆLPE NÅR VERDEN GÅR I STÅ

Guldborgsund

DER RYGER MERE OVERSKUDSMAD I KURVEN END TIDLIGERE

Lolland

- JEG ER EN LILLE MAND, OG JEG VINDER IKKE

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE GIK NED I AARHUS

Sport

NYKØBING FC I GIGANTISK KOLLAPS

Lolland

- DET SKAL ABSOLUT BEVARES

Lolland

MINDER STOD I KØ TIL SKOLEJUBILÆUM

Lolland

SKØNT MED POP OP-BIBLIOTEK I BYMIDTEN

Lolland

KJØGES KEDEL VAR BLOT GENERALPRØVEN

Sport

GEPARDEN VENDER HJEM TIL RØDBY: TILBAGE, HVOR DET BEGYNDTE

Annonce
Anders And

MIDTJYLLAND SLOG LOLLAND-FALSTER I ANDERS AND-DYST

Skolelukning

BORGERFORENING KRITISERER FEJL OG MANGLER I SPAREFORSLAG

Lolland

CITY ROCK GENÅBNER SOM DINER OG VÆRTSHUS

Guldborgsund

KONKURS TRUER SPORTSCENTER: UDVALGSFORMAND TAGER FAT MED DET SAMME

Lolland

FLERE BENYTTER SIG AF SPROGSKOLE

112

KØRTE 113 KM/T I 60 KM-ZONE

Energikrise

SAKSKØBING SPORTSCENTER ER AKUT LUKNINGSTRUET

Guldborgsund

BRYDNING I VERDENSKLASSE

Annonce
Annonce