Annonce
Bolig og livsstil

Mary fejrer rund fødselsdag med udstillinger og taffel

Kronprinsesse Mary vil i forbindelse med sin 50-års fødselsdag deltage i flere arrangementer og udstillinger.

Lørdag den 5. februar fylder kronprinsesse Mary 50 år. Torsdag har kongehuset løftet lidt af sløret for, hvordan den folkekære prinsesse skal fejre den runde fødselsdag.

Kronprinsessen starter sin officielle fejring den 27. januar ved et arrangement for samarbejdspartnere og netværk i Mary Fonden, skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Fonden blev startet i 2007 af kronprinsessen selv, og prinsessen er bestyrelsesformand i fonden, der blandt andet har fokus på mobning, vold i hjemmet og ensomhed.

- Jeg har svært ved at se mennesker stå alene. Det har altid berørt mig dybt, når et menneske står uden for fællesskabet og kigger ind - uden at kunne forstå, hvorfor han eller hun ikke kan være med, skriver Mary på fondens hjemmeside.

På museet Koldinghus i Kolding åbner prinsessen den 31. januar udstillingen "Mary og Kronprinsesserne".

Udstillingen har fokus på prinsesser, der er kommet fra udlandet og er blevet kronprinsesser, og danske prinsesser, der er blevet kronprinsesser i udlandet.

- Som kronprinsesse bliver man stillet over for den udfordring at skulle indtage en helt central plads i et fremmed land.

- Man skal tilegne sig et nyt sprog og en kultur, mens mange øjne hviler på én - og der er en stærk følelse af, at der er meget at leve op til. Men også stor muligheder for selv at forme sin rolle, siger kronprinsessen til Koldinghus i forbindelse med udstillingen.

Mary selv kommer fra delstaten Tasmanien i Australien.

Hun mødte i år 2000 kronprins Frederik på en bar i forbindelse med det OL, der blev afholdt i den australske storby Sydney.

Den 4. maj 2004 blev parret gift i Vor Frue Kirke i København, og Mary fra Australien blev med et kronprinsesse Mary af Danmark.

Den 3. februar åbner kronprinsessen udstillingen "H.K.H. Kronprinsesse Mary 1972-2022" på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.

Udstillingen fortæller kronprinsessens personlige historie og virke som prinsesse i Danmark.

Ved åbningen vil der desuden blive afsløret et nyt portræt af kronprinsessen.

Kronprinsesse Marys fødselsdag vil blive fejret i en grad, den ikke er blevet det før, lyder det fra Lars Hovbakke Sørensen, historiker og kongehusekspert. Og det er der god grund til.

- Det er første gang, at kronprinsessen vil blive fejret på den her måde. Hun har jo haft runde fødselsdage før, men 50 år er noget særligt.

- Anledningen, til at man gør så meget ud af det, er, at man har et kronprinsepar, der er vokset med opgaven og er meget engageret i det danske samfund i dag. Og så er de meget klar til at tage over den dag, det bliver aktuelt, at de skal være kongepar, siger han.

Aftenen før kronprinsessen fødselsdag - den 4. februar - samles gæster på Rosenborg Slot i anledning af fødselsdagen.

Her er dronning Magrethe vært for fødselsdagsfejringen, hvor den kongelige familie og repræsentanter for det officielle Danmark mødes.

Kongehuset skriver i pressemeddelelsen, at der vil blive afsløret flere arrangementer i forbindelse med fødselsdagen senere.

Annonce
Annonce
Lolland

STJÅLET KOMMUNE-TELEFON MED FØLSOMME OPLYSNINGER VAR UBESKYTTET

Annonce
Dronningen kommer på besøg

HVILKE MINDER HAR DU FRA DRONNINGEBESØG PÅ LOLLAND-FALSTER?

Annonce
Forsiden netop nu
112

TYVERI FRA BYGGEPLADS

Guldborgsund

HAJKUTTERE SENDT AFSTED MED BULDER OG BRAG

Guldborgsund

VINDER BROBYGGERI TIL EN HALV MILLIARD OVER GULDBORGSUND

Guldborgsund

NU BEGYNDER NÆSTE ETAPE AF ASFALTARBEJDET PÅ FARØBROERNE

Sport

AFRIKANSK MESTER KLAR TIL AT SENDE LOKAL BOKSER I GULVET

Lolland

STRØMMEN ER VENDT TILBAGE PÅ ASKØ

112

ÅRSAG KLARLAGT: VOLDSOM BRAND BLEV UDLØST AF KORTSLUTNING

Guldborgsund

SKOLELEDERE: DET NYE SKOLEÅR SKAL BYDE PÅ OPLEVELSER

Guldborgsund

DET ER HØJSÆSON FOR KATTEKILLINGER I NØD

Folketingsvalg

VALGET NÆRMER SIG: VIL DU VÆRE MED I VORES VÆLGERPANEL?

Lolland

TRODS UNDERSKUD: REVY KÆMPER VIDERE

Femern

FEMERN A/S OMLÆGGER LOKALE VEJE

Storstrømsbroen

STORSTRØMSBROEN TRÆKKER ITALIENSK KÆMPE I MINUS

Annonce
Lolland

SÅ ER PROGRAMMET FOR Ø-BESØGET KLAR: HER KAN DU SE DRONNINGEN

Sport

POLMAN SIDDER OVER I FØRSTE TESTKAMP FOR NFH

Vejr

HEDEBØLGE PÅ VEJ: DAGTEMPERATURER OVER 25 GRADER EN HEL UGE FREM

Guldborgsund

FORMAND FOR HANDICAPRÅD: HAR IKKE HØRT NOGEN RÅBE OP OM UNØDVENDIGE AMPUTATIONER

Sport

NYKØBING FC TRAK SUPERLIGAMANDSKAB I POKALEN

112

NATLIGT INDBRUD HOS KØBMAND: POLITIET EFTERLYSER VIDNER

Landbrug

STOR TILFREDSHED MED HØSTEN: - DET SER RIGTIG GODT UD

112

RØG FRA GARAGE-BRAND SPREDTE SIG TIL HUS

Annonce
Annonce