Annonce
Lolland

Maskerede mænd truede med baseballbat

Politiet var hos manden og kvinden det meste af natten og næste dag. Foto: Jan Knudsen

Tre mænd trængte natten til søndag ind til en 52-årig mand og hans 59-årige samlever i Vesterborg - her fortæller hun om sin oplevelse.

VESTERBORG - Vi havde været en tur i Tyskland hele eftermiddagen og kom hjem og skulle sidde at hygge os og sidde i sofaen at se fjernsyn med kaffe og et stykke kage.

Sådan indleder en 59-kvinde fra Vesterborg sin fortælling om en aften, der blev ualmindeligt dramatisk. Hun fortæller:

- Jeg havde låst hoveddøren, men terrassedøren var ikke låst, og lige pludselig kommer der tre maskerede mænd ind med en kølle. Så stod de der og råbte og skreg, at de ville have penge.

- Serberne talte på deres sprog plus engelsk og kommunikerede med danskeren, og de blev ved med at sige, at de ville have penge, penge, penge, ellers ville der ske noget forfærdeligt.

Har arbejdet for manden

- De her serbere har arbejdet for min mands firma før jul og nytår. Den danske mand har et bureau, der udlejer udenlandsk arbejdskraft, og min mand havde lånt dem der. Men den danske mand mente, at min mand skyldte ham 170.000 kroner. Det gør han ikke.

- Selvfølgelig skal han have de penge, han har til gode. Men det er slet ikke 75.000. Manden har slet ikke orden i sit regnskab. Mange gange sender han sine regninger to gange.

- Den ene serber stod henne ved mig med et baseballbat, så jeg ikke kunne rejse mig, og jeg holdt på hunden, der var bange. Det er en lille græsk hund.

- Min mand sagde "jeg har ingen penge her". Han har et firma, men revisoren styrer alt det med pengene, og pengene går ind på revisorens konto. Min mand åbner computeren, så de kan se hans private konto.

Annonce

Kimede revisoren ned

- De startede med at ville have 170.000 kroner. Så gik de ned til 150.000 og helt ned på 75.000. Min mand blev ved med at ringe til revisoren fem-seks gange, men telefonen blev ikke taget. Så han ringede også til revisorens kone, men den gik på svarer, og han indtalte, at han skulle ringe med det samme, for der var noget alvorligt galt, og det var meget vigtigt.

- Heldigvis ringede han, for det der baseballbat ... Vi har et billede på væggen. Det klaskede de baseballbattet ind i, så det smadrede, og de gjorde tegn til at ville smadre fjernsynet og sofabordet. De hamrede også battet ned i det skrivebord, hvor computeren står.

- Min mand havde sin pung liggende, og den ene serber gik hen og tømte den for penge, men der var kun 350 kroner.

Annonce

Fægtede med kniv

- Så ringede revisoren, og de blev enige om, at han skulle overføre de 75.000 kroner næste morgen klokken otte. Det var de godt tilfredse med, for så var vi blevet enige, og så tog de af sted igen. Heldigvis. Ellers kunne det være gået grueligt galt.

- Der lå en kniv, fra da vi spiste kage, og den ene serber tog kniven og fægtede med den og hamrede den ned i baseballbattet. Han kunne nemt have snittet en af os. Jeg var så bange for, at jeg skulle blive slået med battet eller stukket med kniven.

- Min mand blev slået to-tre gange på ryggen og siden og på armen eller maven. De var der en times tid, og det var en lang time i hvert fald.

Annonce

Stadig chokeret

- Vi sad lige og sundede os lidt, og så blev vi enige om at melde det til politiet, og de var her det meste af natten. Og tidligt i morges (mandag morgen, red.) var de her med politihunde og søgte hele dagen. Og de tog dna og billeder i huset og fodspor.

- Jeg har det ikke så godt. Jeg er stadig lidt chokeret. Politiet har ringet og spurgt, om jeg vil have hjælp, og det vil jeg godt. Men jeg er glad for, at de er varetægtsfængslet i fire uger. Så kan vi sove mere roligt.

- Og politibetjentene har været meget flinke. De har været her i nat og i formiddags, så det er fint.

Læs også "Anklager: Hjemmerøvere ville have 170.000 kroner"

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce