Annonce
Lolland

MASSER AF JULELYS OVER LOLLAND

Mange mødte op fredag for at se juletræet blive tændt i Nakskov, men ikke helt så mange, som før set. Måske regnen lagde en dæmper på fremmødet. Det samme gjaldt i Maribo. Foto: Nils Lund Pedersen
Der blev fredag, lørdag og søndag tændt lys i juletræer i en række byer og landsbyer på Lolland.

LOLLAND: Det regnede fredag sidst på eftermiddagen, da juletræerne blev tændt i både Nakskov og Maribo. Men smukt så det nu ud, da mørket blev lyst op, og hyggeligt var det, at traditionerne i de to byer blev holdt i hævd efter nogle år med coronapandemi og aflyste julefester.

I Nakskov var der optog fra Dampmøllen med tambourkorps og de gamle røde brandbiler, som fragtede julemanden til torvet, så han kunne tale til børn og barnlig sjæle, synge for, tænde lysene i træet og uddele godter.

Julemandens godter var populære blandt de mindste i Nakskov. Foto: Nils Lund Pedersen

I Maribo blev årets juletræstænder kåret. Det blev Lise Frederiksen, der er tilknyttet Den varme Stue og frivillig på Nørregade Teatret. Hun så noget overvældet ud, da hun steg til vejrs i kranen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Lise Frederiksen blev kåret som årets juletræstænder i Maribo. Foto: Nils Lund Pedersen

- Der var mange på Torvet i Maribo, men der var måske lidt færre, end der plejer, vurderede næstformanden i Maribo Handel Steen Lauritzen.

Han mente, at det nok skyldtes regnen, som i øvrigt også lagde en dæmper på fremmødet i Nakskov.

Løftede blikke i Maribo. Foto: Nils Lund Pedersen

Godt mætte til dansen

Lørdag betød vejret mindre, da juletræet i Birket Kulturhus blev tændt og danset omkring. Det foregik nemlig indenfor, hvor Hyggeklubben, som består af 20-22 damer, der hver mandag mødes for at sy, strikke og hækle, var samlet. De var godt mætte, da det var tid til dansen. Forinden var der nemlig blevet disket op et væld af hjemmelavet bagværk, gløgg, kaffe og kakao.

Der blev spillet guitar, sunget og danset omkring juletræet i Kulturhuset i Birket. Foto: Jan Knudsen

- Vi er dog lidt udfordret af VM, fortalte Libuse Müller, som er formand for Birket og Omegns Borgerforening.

Der var nemlig også marked med nogle af de ting, som Hyggeklubben havde produceret, og det gik lidt mere sløjt med omsætningen på det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nissen reddede købmanden

Senere lørdag eftermiddag var turen kommet til juletræet i Kramnitze. Her var der marked med juleboder og salg af æbleskriver i kulturhuset - samt salg af donerede briketter, planter, valnødder og hjemmeflettede julestjerner i Let-Køb, som skulle afhjælpe presset på de energiudgifter, som truer købmandens overlevelse.

- Der er så meget kærlighed i luften, sagde lejer af købmanden og kulturhuset Janne Hansen.

Der er så meget kærlighed i luften.

Janne Hansen, lejer af købmanden og kulturhuset i Kramnitze

Netop energiudgifterne havde også indfundet sig i den sang og den julehistorie, som børnebogsforfatteren Pátrikur Stephensen-Jarnes fra Rødby, havde skrevet til lejligheden og sang og læste højt efter juletræstændingen. I disse hjalp en nisse købmanden ud af energikrisen.

Børnebogsforfatteren Pátrikur Stephensen-Jarnes fra Rødby solgte også sine roste bøger, Tim bøgerne, i kulturhuset. Foto: Jan Knudsen

Udenfor solgte Fællesskabsforeningen for Kramnitze og Omegn desuden juletræer.

- Vi har haft godt gang i salget, fortalte en tilfreds formand, Freddy Frost Frederiksen.

Søndag eftermiddag blev det Langø tur til at få lys i træet, hvorefter der blev danset og sunget, mens Finn Ibsen stemte i på harmonika.

Der deltog rigtig mange til juletræstændingen i Langø. Privatfoto

Derefter var der æbleskiver og gløgg i forsamlingshuset samt slik til børnene.

- Vi var nok 105-110. Det er ret mange. Det er det halve af Langøs befolkning, fortalte formanden for Bylauget for Langø og Omegn Ole Pedersen tilfreds.

  • VEST Juletraestaending i Nakskov01
    Mange mødte op fredag for at se juletræet blive tændt i Nakskov, men ikke helt så mange, som før set. Måske regnen lagde en dæmper på fremmødet. Det samme gjaldt i Maribo. Foto: Nils Lund Pedersen
  • VEST Juletraestaending i Nakskov05
    Julemandens godter var populære blandt de mindste i Nakskov. Foto: Nils Lund Pedersen
  • MIDT Juletraestaending i Maribo04
    Lise Frederiksen blev kåret som årets juletræstænder i Maribo. Foto: Nils Lund Pedersen
  • MIDT Juletraestaending i Maribo05
    Løftede blikke i Maribo. Foto: Nils Lund Pedersen
  • NAK jul i Birket kulturhus 2
    Der blev spillet guitar, sunget og danset omkring juletræet i Kulturhuset i Birket. Foto: Jan Knudsen
  • NAK Jul Kramnitze Kulturhus 3
    Børnebogsforfatteren Pátrikur Stephensen-Jarnes fra Rødby solgte også sine roste bøger, Tim bøgerne, i kulturhuset. Foto: Jan Knudsen
  • Der deltog rigtig mange til juletræstændingen i Langø. Privatfoto
Annonce
Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem