MED HØJSKOLE TIL LANDSSTÆVNE

SVENDBORG, FOLKETIDENDE: Simone Kamper Rasmussen har gået på Gymnastikhøjskolen i Ollerup det sidste halve år. Eleverne sagde egentlig farvel til skolen for en uge siden, men så mødtes de igen til landsstævnet.

Lørdag eftermiddag sagde de så rigtigt farvel til hinanden, efter at hele elevholdet have givet den sidste opvisning i høj solskin og så mange tilskuere, der kunne mase sig sammen rundt om opvisningspladsen.

Simone Kamper Rasmussen har haft rytmisk gymnastik som linjefag. Før i tiden var hun springgymnast, men nu springer hun ikke selv mere.

Fredag gav hun opvisning med rytmelinjen, så hun oplevede kontrasten fra fredagens voldsomme regn, hvor man skulle koncentrere sig for ikke at glide på de våde gulve, til lørdagens bagende sol, hvor gulvet brændte de bare fødder.

- I fredags fik vi besked på at drosle ned. For eksempel kun dreje en halv omgang i stedet for halvanden, fortæller hun.

At sige farvel til de højskolekammerater, hun har været sammen med i døgndrift det sidste halve år, var svært.

- Det er helt vildt mærkeligt at sige farvel. Man er så meget inde i en bobbel med andre mennesker. Man får skabt noget unikt, når man lever så tæt sammen, siger Simone Kamper Rasmussen.

For hende går turen nu hjem til Horslunde og hendes mange forskellige jobs.

- Jeg er blevet ansat som vikar på Horslunde Realskole, det glæder jeg mig meget til, fortæller hun.

Hun vil bruge vikarjobbet til at se, om lærerjobbet er noget for hende.

Derudover har hun også vagter som livredder i Lalandia og i Brugsen i Horslunde. Og så skal hun selvfølgelig også hjem og have hold i den lokale gymnastikforening.

- Jeg vil forsøge at opbygge et rytmehold igen, og så skal jeg være med på spring fra 10 år og opefter, fortæller hun.

Hun har fået frisk energi på Ollerup og har lært en masse nyt, der kan bruges både til at undervise i gymnastik men også som lærervikar.

Hun er ikke i tvivl om, at hun skal hjem til Lolland og bygge sin fremtid op der. Hvis hun vælger at uddanne sig til lærer, forventer hun, det skal ske i Vordingborg.

- Jeg elsker at være på Lolland og elsker lokalsamfundet. Mange i min alder har travlt med at komme væk, det har jeg ikke. Jeg elsker Lolland, siger hun med et kæmpe smil.

Hendes forældre driver et landbrug, og selv om hun ikke selv har planer om at uddanne sig til landmand, nyder hun, når alle hjælper til med høst og andre ting.

Hun har altid haft mange bolde i luften og hun nyder det.

- Bare jeg holder tungen lige i munden og får mine vagtplaner tidligt, så kan jeg planlægge og nå det hele, fortæller hun.