Annonce
Udland

Medie: Dødsdømte i Donetsk gør klar til at appellere dom

De to briter blev for to uger siden dømt sammen med en marokkaner. Foto: Supreme Court Of Donetsk People/Reuters
Der forberedes et appelskrift for tre udlændinge, som af en domstol i udbryderrepublik er dømt til døden.

Tre udlændinge, som i en ukrainsk udbryderregion er blevet idømt dødsstraf for at kæmpe for Ukraine, forbereder en appel.

Det siger Julia Tserkovnikova, som er advokat for en af de dømte, torsdag til det russiske nyhedsbureau Tass.

Briterne, Aiden Aslin og Shaun Pinner, samt marokkaneren, Brahim Saadoun, blev af en domstol for cirka to uger siden idømt dødsstraf. Det skete i den selverklærede Folkerepublikken Donetsk, som ledes af prorussiske separatister.

Annonce

De tre blev af domstolen kendt skyldige i "aktiviteter som lejesoldater og i at udføre handlinger, der har til formål at overtage magten og vælte forfatningsordenen i Donetsk".

- Mine kolleger og jeg forbereder et appelskrift i overensstemmelse med de anklagedes interesser, siger Tserkovnikova ifølge Tass.

Det er ikke umiddelbart lykkedes nyhedsbureauet Reuters at få fat i Tserkovnikova selv.

Ukraine har udtalt, at landet med alle midler prøver at redde de tre udlændinge.

Link til BBC-artikel

Kenneth Øhlenschlæger Buhl, der er militærforsker ved Forsvarsakademiet og uddannet jurist, vurderede i forbindelse med dommen over for Ritzau, at de dømte var blevet del af et politisk spil. Han mener ikke, at dommen kan anerkendes folkeretligt.

De to briter, Aiden Aslin fra Newark og 48-årige Shaun Pinner, fra Watford, overgav sig i april i den ukrainske by Mariupol.

Marokkaneren, Brahim Saadoun, overgav sig i marts i den ukrainske by Volnovakha.

De havde ifølge Ukraine alle underskrevet kontrakter med landets væbnede styrker.

De tre mænds familier afviser, at de var lejesoldater.

Aslins familie har sagt til BBC, at briten i et telefonopkald har sagt, at han af sine fangevogtere er blevet fortalt, at "tiden er ved at løbe ud".

Han sagde videre til familien, at han var blevet fortalt, at henrettelsen bliver gennemført.

Link til Tass-artikel

Den britiske regering har sagt, at mændene bør have status som krigsfanger og behandles efter Genèvekonventionen.

Den fastslår blandt andet, at krigsfanger skal behandles humant. Den magt, der holder krigsfanger, er blandt andet forpligtet til at sikre den nødvendige lægebehandling for fangerne.

I henhold til Genèvekonventionen om krigens regler har udenlandske lejesoldater ikke samme juridiske status og beskyttelse, som almindelige soldater, der bliver krigsfanger.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
112

SIGTET EFTER BRAND

Annonce
Lolland

PØLSESNAK OM KRYDDERIER OG MEDISTER

Annonce
Forsiden netop nu
Lotto

LOKAL LOTTOMILLINÆR

Badevand

TARMBAKTERIER I VANDET VED BADEANSTALT

Strejke

SAS: PILOTSTREJKE RAMMER OMTRENT 30.000 REJSENDE PER DAG

Lolland

HUN HAR VÆRET DØD I 200 ÅR - ALLIGEVEL FORTJENER HUN LIGTOG GENNEM SKOVEN

Beach Walk

FORBEREDELSERNE I FULD GANG

Field's

LOKAL MOR OG DATTER MIDT I SKUDDRAMA I FIELD'S

Filed's

BIOGRAFER HOLDER LUKKET GRUNDET SKYDERI I FIELD'S

112

BLEV VÆKKET AF BRANDALARM

Field´s

DE TRE DRÆBTE I FIELD'S ER TO 17-ÅRIGE OG EN 47-ÅRIG

Vejr

KØLIGT SOMMERVEJR VIL DOMINERE DEN KOMMENDE UGE

Field's

DET VED VI OM SKYDERIET I FIELD'S

Field's

FIELD'S HOLDER LUKKET I MINDST EN UGE EFTER SKYDERI

landsstævne

STORSLÅET OG EFFEKTFULDT FARVEORGIE FRA EFTERSKOLERNE

Annonce
landsstævne

EFTERSKOLEELEVER BEGEJSTREDE OVER OPLEVELSEN

Guldborgsund

KÆMPEBJØRNEKLO HAR VOKSET SIG STÆRK I TI ÅR MED BESPARELSE

Lokal nyt

En 22-årig dansk mand er anholdt efter skyderi i Fields

landsstævne

AFSLUTNING MED MANÉR: CARPARK NORTH, POPMUSIK OG GAMLE DANSKE SANGE

Lolland

OMBYGNING AF HAVNEBYGNING SKAL I UDBUD

Særlige steder

FLERE SÆRLIGE STEDER: KALLØGRÅ

Erverv

HØJE BRÆNDSTOFPRISER PRESSER TURISTBUSSER

landsstævne

GYMNASTIK OG LANDSSTÆVNE FRA FØDSLEN

Annonce
Annonce