Annonce
Indland

Medina har fået ro på tilværelsen

Medina udgiver stadig musik og optræder også. Her ses hun på scenen ved semifinalen i "Vild med dans" på TV 2 tidligere i november. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

På scenen giver Medina den gas, i familielivet er der ro på, og i sin podcast taler hun med kendte om at håndtere modgang. Den 30. november fylder sangeren 40.

Efter gennembruddet i slutningen af 00'erne var hendes sange de følgende år uundgåelige på ethvert dansegulv.

Sange som "Velkommen til Medina" og "Kun for mig" blev straks hits, og Medina havde for alvor skrevet sig ind på den danske musikscene.

Onsdag den 30. november fylder sangeren Medina, som er født Andrea Fuentealba Valbak, 40 år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Før karrieren som popstjerne arbejdede hun på en sandwichbar i Aarhus, hvor hun er født og opvokset.

Så blev hun opdaget af producerteamet Providers, der står bag hits for blandt andre L.O.C., Outlandish og Burhan G, og sangkarrieren blev indledt.

Den har budt på adskillige priser, hits og også internationale udgivelser. Det internationale debutalbum "Welcome to Medina" fandt vej til store dele af Europa og nåede også USA.

Men karrieren har ikke kun budt på opture for den dansk-chilenske sanger, som ofte har været i de kulørte blades søgelys.

I 2018 blev hun idømt en bøde på 43.500 kroner samt en frakendelse af kørekortet i tre et halvt år for at have kørt bil, mens hun var påvirket af alkohol og kokain.

Før retssagen havde hun skiftet navn til det mere anonyme Frederikke Hansen, men det blev senere til Medina igen.

Siden er der kommet mere ro på tilværelsen for sangeren, som i dag har to små drenge sammen med sin mand, Malo Chapsal.

Tidligere på året udkom dokumentarfilmen "Medina", som handler om hendes beslutning om at kigge på sit liv på ny og balancere familieliv med musikkarriere.

Hun ville fortælle sin historie på en måde, som ingen havde hørt den før.

- Folk ved slet ikke, hvad der foregår bag kulissen, og hvilket pres det har været fra tid til anden.

- Jeg er skrøbelig, følsom, kærlig, sød og er som person glad over de mindste ting.

- Og det er på tide, at folk får et korrekt indtryk af mig - frem for den facon medierne har fremstillet mig så uretfærdigt i for mange år nu, sagde hun til kino.dk om dokumentaren.

I dag udgiver Medina stadig musik og optræder. Derudover har hun en samtalepodcast, som hedder "Hele Mennesker", hvor hun inviterer kendte danskere forbi til at tale om, hvordan de har håndteret modgang i deres liv.

/ritzau/

  • MÆRKEDAGE Sanger Medina fylder 40 år onsdag den 30. november 2022.
    Medina udgiver stadig musik og optræder også. Her ses hun på scenen ved semifinalen i "Vild med dans" på TV 2 tidligere i november. (Arkivfoto). Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen