Annonce
Sport

Medvedev overkommer canadisk komet i maratonkamp

Russeren Daniil Medvedev kunne juble over et vundet point mod Felix Auger-Aliassime i tenniskampen, der gik i fem sæt og først sluttede efter midnat lokal tid i australske Melbourne. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix

Daniil Medvedev var nede med to sæt, men vendte kampen på hovedet og gik videre til semifinalen i Melbourne.

Tennis i verdensklasse var, hvad publikum blev budt på ved grand slam-turneringen Australian Open onsdag.

Finaleseedede Daniil Medvedev vendte i en episk kamp 0-2 i sæt til en sejr på 3-2 over niendeseedede Felix Auger-Aliassime.

Medvedev vandt 6-7, 3-6, 7-6, 7-5, 6-4 efter fire timer og 42 minutters spil og er klar til semifinalen i Melbourne.

De to spillere fulgtes ad i første sæt, men ved 5-5 slog Felix Auger-Aliassime til og brød Medvedevs serv, som russeren kæmpede usædvanligt meget med.

Medvedev tog dog revanche med det samme, og så skulle der tiebreak til for at finde en vinder. Her trak canadieren det længste strå.

I andet sæt viste 21-årige Auger-Aliassime stort overskud. Med en stærk serv tog han kontrollen efter at have brudt Medvedev tidligt til 2-0. Derefter vandt han sættet.

Russeren var tydeligt frustreret og var nu tvunget til at vinde alle de resterende tre sæt, hvis han skulle vinde kampen.

Men han kunne i tredje sæt ikke få skovlen under Auger-Aliassime, som med sikker hånd nærmede sig sejren ved at holde sin serv.

Med ryggen mod muren skulle Medvedev nu spille for at holde kampen i gang i endnu et tiebreak.

Som om presset ikke var stort nok, så fik han og Auger-Aliassime ekstra tid til at tænke over tingene, da kampen kun tre dueller inde i sættets afgørende tiebreak blev afbrudt på grund af regn.

Taget på Rod Laver Arena blev hurtigt lukket, og så kunne kampen fortsætte, da banen var blevet tørret af. Medvedev holdt hovedet koldt og sine vinderchancer i live ved at vinde 7-2 og tage sættet.

Auger-Aliassime lod sig ikke slå ud og blev ved med at presse Medvedev. Efter at have fulgtes ad til 5-4 spillede canadieren sig til en matchbold i russerens udlæg, men Medvedev afværgede og tog partiet.

Derefter trådte Medvedev i karakter og brød Auger-Aliassime til 6-5 med mulighed for selv at serve sættet hjem. Det gjorde russeren på sin fjerde sætbold.

I femte sæt brød Medvedev til 2-1 og bragte sig kort efter foran 3-1. Det lignede nu et flot russisk comeback.

Canadieren var dog tæt på at bryde tilbage, men i stedet for 4-4 blev det 5-3 til Medvedev, som nu kunne serve sejren hjem.

I semifinalen skal Medvedev møde grækeren Stefanos Tsitsipas. I den anden semifinale mødes Rafael Nadal og Matteo Berrettini.

  • TENNIS-AUS-OPEN
    Russeren Daniil Medvedev kunne juble over et vundet point mod Felix Auger-Aliassime i tenniskampen, der gik i fem sæt og først sluttede efter midnat lokal tid i australske Melbourne. Foto: Paul Crock/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken