Annonce
Udland

Meldinger om nye missilaffyringer fra Nordkorea

Taktisk missil affyret i Nordkorea tidligere i denne måned. Nordkorea affyrede formentligt tirsdag endnu to missiler ved en femte testaffyring i denne måned, oplyser militære kilder i Sydkorea til AFP. (Arkivfoto) Foto: Kcna/Reuters

Nordkorea menes at have gennemført endnu to raketaffyringer tirsdag.

Nordkorea affyrede formentligt tirsdag to missiler, oplyser militære kilder i Sydkorea til AFP.

Det er i så fald landets femte testaffyring i denne måned,

Efterretningstjenester i både USA og Sydkorea er i gang med at analysere affyringerne. De har fundet sted på fastlandet, oplyser en anonym kilde i militæret.

Nordkorea har den seneste tid udført flere raketaffyringer. Tilsyneladende i et forsøg på at lægge pres på USA, som har indført en række økonomiske sanktioner mod landets atomvåbenprogram.

Det program blev ellers lagt på is i 2018, da Nordkoreas leder, Kim Jong-un, genoptog en dialog med USA.

Sidste tirsdag kom Nordkorea med en tilsløret trussel om at genoptage både prøvesprængninger af atomvåben og test af langtrækkende missiler.

Det atombevæbnede Nordkorea har udført missiltest "usædvanligt hyppigt" i de seneste uger, siger iagttagere.

To af testene involverede hypersoniske missiler, der er i stand til at flyve med meget høj hastighed.

Hypersoniske missiler kan samtidig programmeres til uforudsigelige baner og foretage skarpe manøvrer, når de nærmer sig et mål. De kan også følge fladere og langt lavere baner end ballistiske missiler.

Tidligere på måneden affyrede Nordkorea to kortrækkende, ballistiske missiler fra et sæt togvogne. Der er også blevet affyret missiler fra Pyongyangs internationale lufthavn.

Lufthavnen blev også i 2017 brugt til at teste missiler. Dengang var der tale om et mellemdistancemissil af typen Hwasong-12.

Testtempoet og de mange forskellige affyringssteder tyder på, at Nordkorea har missiler nok til at føle sig komfortabel med at bruge dem. Det sagde Mason Richey, professor i udenlandske studier ved Hankuk Universitet i Seoul i Sydkorea, efter missilaffyringer i sidste uge.

- Hver eneste missilaffyring viser, hvor lidt sanktioner har begrænset Kims (Nordkoreas leder, Kim Jong-un, red.) regime, og hvordan USA har fejlet i forhold til at tvinge Nordkorea til at betale for udviklingen af kortdistancemissiler, sagde han.

En FN-resolution forbyder Nordkorea at foretage prøveaffyringer af ballistiske missiler samt at foretage test af atomvåben.

Annonce
Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Guldborgsund

Endnu en Scandlines-færge får rotorsejl

112

Politiet tilkaldt: Bevæbnet kvinde gik rundt på vej

Lokal nyt

DMI: Op til 25 grader på Lolland-Falster torsdag

112

93 klip i kørekort

Guldborgsund

Byrådsmøder sendes live på Facebook

Lolland

Er der en læge til stede? Nej, formentlig ikke

Annonce
Lolland

Masser af indbrud i biler

Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

Annonce
Annonce