Annonce
Ugeavisen Lolland

Meny-posthus flyttede pludselig til Nørreballe

Susanne Rohde var glad, da hun fik fat i pakken midt i Nakskov, omend omvejen var noget besværlig. Foto: Daniel Brøns
PostNord arbejder for tiden massivt på at forbedre sit CO2-udslip, så virksomheden i 2030 vil være helt fossilfri. Men der er lang vej endnu: En simpel skanningsfejl sendte for nylig en stor mængde privatbilister til Nørreballe for at hente pakker, der ikke var der.

NAKSKOV: Susanne Rohde fik sig noget af en lang dag, da hun tirsdag i sidste uge fik besked fra PostNord om, at hendes kasse med specialgarn var blevet sendt til købmanden i Nørreballe.

- Det var temmelig irriterende, for jeg havde jo bestilt garnet til levering i Meny i Nakskov, siger Susanne Rohde, der derefter måtte bruge dyr benzin på at køre østpå, hvor hun fik en nedslående besked.

- Købmanden sagde, at han havde haft mindst 20 henvendelser den dag om pakker til Meny, men at han ingen havde fået, siger Susanne Rohde, der så måtte vende bilen igen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hos Meny i Nakskov kunne de heller ikke finde pakken, indtil jeg fandt en medarbejder, som jeg kendte personligt. Hun gik det hele igennem og fandt til sidst pakken, siger Susanne Rohde, der nu glad kan komme videre med sit strikkeprojekt, som hun var nødt til at bestille materialer til online.

- Det var et specialprodukt, som ikke sælges her på Lolland, men ellers vil jeg fremover da hellere bare handle i en butik. Det er jo meget bedre, siger Susanne Rohde, der dog bor ude på Langø-egnen og indimellem handler online, da det normalt er lettere.

- Jeg synes denne oplevelser sker langt oftere med PostNord end med de andre, så det her er noget, som jeg vil skrive mig bag øret næste gang, jeg bestiller noget.

Else Hansen fra Letkøb i Nørreballe oplyser, at en afløser var på job den 21, og at han ikke kan kontaktes i disse dage.

- Men det er rigtigt, at han fortalte, at der tirsdag den 21. var en strøm inde af kunder fra Nakskov, der skulle hente pakker, som faktisk skulle have været sendt til Meny. Men vi havde jo ikke pakkerne, så vi måtte sende folk tilbage til Nakskov igen, siger hun og oplyser, at det ikke er noget, som hun har oplevet tidligere.

Manus Thomsen, der er chef for PostNords pakkeomdeling i Region Sjælland erkender, at der skete en fejl i tirsdags.

- Vi fik desværre scannet nogle pakker forkert fra morgenstunden, og da fejlen blev opdaget, kørte vi dem selvfølgelig til det rigtige udleveringssted med det samme. Det betyder så, at kunderne i første omgang har fået besked om, at pakkerne lå i et andet posthus, end de reelt gjorde, siger han og anbefaler, at man undersøger sagen, inden man starter bilen, hvis man oplever noget lignende.

  • Susanne Rohde var glad, da hun fik fat i pakken midt i Nakskov, omend omvejen var noget besværlig. Foto: Daniel Brøns
Annonce
Annonce
Annonce
112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
Lolland

Babydrabssagen: Nu er det op til nævningerne og dommerne

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

Guldborgsund

Se videoen: Den stjal rampelyset fra Mary på stor royal dag

Guldborgsund

Her sker det: Dronningen indvier vandrerute på Falster

Sport

Medaljeslugende dansk kajakroer fra Maribo udtaget til OL