Annonce
Guldborgsund

Middelaldercentret får ny direktør

Roeland Paardekooper tiltræder som direktør på Middelaldercentret 15. april. Foto: Privat

Den nye direktør er hollænder.

NYKØBING Middelaldercentret har fundet sin nye direktør, og det bliver en hollænder.

Centret har i samarbejde med rekrutteringsfirmaet Pluss Leadership fundet frem til Peter Vemming Hansens afløser, og valget glæder bestyrelsesformand Michael Bang.

- Den proces er nu afsluttet, og vi er glade for at kunne præsentere Middelaldercentrets nye direktør: Roeland Paardekooper, fortæller han i en pressemeddelelse fra centret.

Den nye leder har en baggrund i arkæologi fra Leiden Universitet i Holland samt en ph.d. fra engelske Exeter University, der har titlen "The Value of an Archaeological Open-Air Museum is in its use. Understanding Archaeological Open-Air Museums and their visitors".

Direkte oversat bliver det til noget i retningen af "Værdien af et arkæologisk frilandsmuseum findes i dets anvendelse. At forstå arkæologiske frilandsmuseer og disses gæster".

Har stort netværk

Roeland Paardekooper er grundlægger og nuværende direktør for Exarc, som er et internationalt netværk af arkæologiske frilandsmuseer og eksperimentel arkæologiske centre.

Middelaldercentret har fra netværkets begyndelse været en del af dette, og mens centrets nye leder vil afhænde en del af sine opgaver i Exarc, vil han fortsat være dets overordnede tovholder. Exarc vil dermed blive en integreret del af Middelaldercentret, og Michael Bang ser stort potentiale i det internationale netværk, den nye leder kommer med.

- Roeland medbringer et enormt netværk af mennesker, museer og institutioner, som han vil bruge til at hjælpe Middelaldercentret ind i næste fase. Roeland har tidligere været direktør for det tyske arkæologiske Frilandsmuseum Oerlinghausen og har derfor erfaring i at drive et formidlingscenter, udtaler han.

Annonce

Ikke ukendt med centret

Selv om Middelaldercentrets kommende leder har hollandsk pas, så er han langt fra ukendt med hverken Danmark, Nykøbing eller Middelaldercentret.

Roeland Paardekooper har læst dansk på universitetet og har tidligere arbejdet i Danmark, så han taler dansk og vil derfor ifølge Michael Bang ikke få de store problemer med at indgå i dagligdagen på sin nye arbejdsplads.

- Samtidig har vi flere hollandske frivillige og en hollandsk medarbejder, så mon ikke Roeland vil føle sig hjemme, spørger bestyrelsesformanden retorisk.

Han, den nye leder, kender Middelaldercentret godt fra tidligere samarbejder og holdt faktisk sin ph.d.-fest i centrets restaurant Den Gyldne Svane tilbage i 2012.

- Vi glæder os til at byde ham velkommen tilbage og ser frem til at påbegynde samarbejdet, siger Michael Bang.

Annonce

Forgænger med fra start

Roeland Paardekooper tiltræder stillingen som Middelaldercentrets direktør 15. april i år.

Han afløser Peter Vemming Hansen, der har været centrets leder siden dets grundlæggelse i 1989.

Han går nu på pension, men hvad den skal bruges på, havde han ikke lyst til at dele med omverdenen, da Folketidende i december lavede et afskedsinterview med ham.

- Jeg har været på i så mange år, og nu vil jeg have noget for mig selv. Man kommer måske til at se mig som medlem af et bådelav på centret, men først har jeg brug for at være væk i et års tid, sagde han da.

Annonce
Annonce
Stafet for Livet

EN DAG, EN NAT OG EN FÆLLES KAMP

Annonce
Guldborgsund

NYBYGGERI ER FØRSTE SKRIDT MOD FLERE LEJEBOLIGER

Annonce
Forsiden netop nu
Vejr

HED UGE MED EN ENKLET BYGE IND IMELLEM

112

PÅVIRKET SPØGELSESBILIST I HØJ FART RAMMER PATRULJEVOGN

Lolland

LOKAL CANNABIS-PRODUCENT ER GODT I GANG

Guldborgsund

FALSTERS FESTLIGSTE FYRINDE ER 12 ÅR INDENI - OG LIDT KRØLLET PÅ YDERSIDEN

Lolland

KAGELÆKKER RESTAURERING AF DRONNING SOPHIES HUS

Guldborgsund

REGNINGER I HALLER STIGER: - DET SER PROBLEMATISK UD

Lolland

TRAVL SOMMER FOR POSTBÅDEN

Guldborgsund

FILM UNDER ÅBEN HIMMEL: CINEMATEKET KOMMER TIL HESNÆS

Lolland

FREDERIKSDAL FORVENTER STOR KIRSEBÆRHØST I ÅR

Guldborgsund

MINISTER BESØGER NYT UDDANNELSESCENTER

Lolland

- JEG SER NOK MIG SELV SOM LIDT AF EN GOD, GAMMELDAGS PULVERHEKS

Maribo

DYREHOSPITAL UDVIDER: GÅR EFTER GULDET I KATTEVENLIGHED

Guldborgsund

SILO RIVES NED: 48 METER HØJ MAST REJSES I STEDET

Annonce
112

HASH-FUND HOS 55-ÅRIG

Lolland

NY STANDER INDVIET: BORGMESTER-TESLAEN FIK FØRSTE LADNING

Sport

Ny nedtur for Nykøbing FC

Guldborgsund

TEATERFORESTILLING MÅ SKIFTE UD I ROLLEBESÆTNING

Revyshow

DE "GAMLE" FEJREDE REVYEN

Femern

TYSK MINISTER: TYSKERNE SKAL SE MERE POSITIVT PÅ FEMERN-PROJEKTET

Lolland

LOLLANDS BORGMESTER: - SIG MIG, HVAD ER DET FOR EN VERDEN, DE LEVER I?

Revyshow

REVY-VETERANER BLEV HÆDRET

Annonce
Annonce