Annonce
Politik

Minister til blå blok: I bremser flere hænder til erhvervslivet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) vil have borgerlige partier til at droppe forlig om dagpenge. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Regeringen vil sende reformer om ekstra arbejdskraft til behandling i Folketinget uden flere forhandlinger.

Hvis Venstre, De Konservative og Liberal Alliance blokerer for en række reformer, der skal skaffe flere hænder på arbejdsmarkedet, vil det gå ud over danske virksomheder og dansk økonomi.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Han slår fast, at regeringen ikke kommer til at forhandle yderligere om de reformer af dagpengene, der blev præsenteret fredag i sidste uge.

Derfor har Hummelgaard torsdag aften sendt et brev til partierne for at få dem til at droppe et forlig på dagpengeområdet fra 2015, hvilket har været et politisk stridspunkt de seneste dage.

- Det vigtigste er nu, at de initiativer, der efterspørges aller mest ude på arbejdsmarkedet, at de kommer til at virke så hurtigt som muligt.

- Vi håber ikke, at de borgerlige partier vil stille sig i vejen for det. Gør de det, ja, så må aftalen træde i kraft hurtigst muligt efter et folketingsvalg, siger Hummelgaard.

I sidste uge indgik regeringen en aftale om økonomiske reformer med støttepartierne SF og De Radikale samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

Den skal øge beskæftigelsen med 12.000 personer og Danmarks bruttonationalprodukt med 0,7 procent.

Et centralt element i aftalen er, at man sænker dagpengesatsen for nyuddannede - også kaldet dimittendsatsen - til 9514 kroner fra 12.018 kroner om måneden.

Samtidig halveres dagpengeperioden til et år for den gruppe. Det ventes at øge arbejdsudbuddet med 8000 personer. Det er et udtryk for, at flere arbejder mere.

V, K og LA går ind for at sænke dimittendsatsen, men vil ikke gøre det på regeringens måde, fordi pengene blandt andet går til at hæve dagpengesatsen fra 19.351 kroner til 23.000 kroner i de tre første måneders ledighed for personer, der mister deres job.

Problemet for regeringen er, at ændringerne i dagpengene er bundet af et forlig på området fra 2015.

For at kunne vedtage den nye aftale på denne side af et folketingsvalg skal partierne bag forliget sige god for det, og det har V, K og LA afvist.

Regeringen har lagt op til at lade reformerne træde i kraft 1. oktober. Der skal senest afholdes folketingsvalg 4. juni 2023.

For at bremse reformerne helt skal de blå partier samle et flertal efter et valg - men altså uden DF og Kristendemokraterne.

Hummelgaard kan ikke forstå, hvorfor nogle borgerlige partier "vil forhale tiltag, de selv er tilhængere af", siger han.

- Jeg tror og håber fortsat, at hensynet til dansk økonomi og erhvervslivet vil tale for, at aftalen skal kunne træde i kraft så hurtigt som muligt. Uanset om man er med i en aftale eller ej, siger ministeren.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, giver ikke meget for Hummelgaards kritik.

- Regeringen har forpasset en historisk mulighed for at gøre vores land mere velstående og sikre den fornødne arbejdskraft.

- Det er trist, men den borgerlige opposition kommer selvfølgelig ikke til at støtte en aftale, hvor den ræverøde regering vil bruge skatteborgernes penge på at forgylde kammeraterne i fagbevægelsen og hæve dagpengene for arbejdsløse midt i en tid, hvor danske virksomheder og det offentlige arbejdsmarked har brug for hænder.

- Det er ikke ansvarligt. Og det er en hjertesag for Venstre, at det altid skal kunne betale sig at arbejde, siger hun en skriftlig kommentar.

Annonce
Annonce
Lolland

Rumænske Eduard elsker at spille fodbold i Maribo

Annonce
Lokal nyt

Indret haven til leg og øg biodiversiteten

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Sandby Kirke får foræret en skov

Guldborgsund

De arbejder tæt sammen om patienterne: Nu skal samarbejdet også ind i studierne

Lolland

Udvalg vil have mere ud af støtten til store events

Lokal nyt

Jobpatruljen søger frivillige

Guldborgsund

Danmarks ældste cykelløb trak stadig mange deltagere

Guldborgsund

Plan om lejligheder i Midtpunktet på vej ud

Maribo

Sælger ud af lokalhistorien

Lolland

Den sidste trosse er smidt i land. EU's fiskekvoter har umuliggjort deres erhverv

Guldborgsund

Flemming Krøll forlader revyskole

112

Stjal jordstampere fra biler

Lolland

Hårde ord i lang debat om specialskoler

Lolland

S-politiker er ikke inhabil - foreløbig

Lolland

Dansk militært mesterskab i frit fald holdes lokalt

Annonce
Lolland

Debatterede forsvarsforbehold til kommende folkeafstemning

Guldborgsund

Et hårdt comeback efter corona

112

Lastbil tabte kul over længere strækning

Erhverv

Frimann Biler overtager forhandling af to bilmærker

Lolland

Turistkreds vil hædre to kvinder - lynhurtigt fundet via radio

Lokal nyt

Forventer øget smitte med corona senere på året

112

Spottede mand med gevær på banegård

Lokal nyt

Politikere vil have undersøgt mystisk dødsfald hos havørn til bunds

Annonce
Annonce