Annonce
Lokal nyt

Minister vil have undersøgt om brolukning kan udskydes

Banedanmark skal nu vurdere om et planlagt arbejde på broen kan udskydes lidt. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Transportministeren har bedt Banedanmark undersøge, om lukningen kan vente til efteråret. Sejlere og borgmester er glade.

NYKØBING Det blev ikke just modtaget med glæde hverken blandt de lokale sejlklubber eller på borgmesterkontoret, da Folketidende i sidste uge på baggrund af oplysninger fra Banedanmark kunne fortælle, at broklappen i Kong Frederik IXs Bro over Guldborgsund efter planen skal holdes lukket store dele af sommeren og efteråret.

Men nu er der måske hjælp at hente fra transportminister Benny Engelbrecht (S). Det vender vi tilbage til.

Helt konkret er det planen, at broklappen i perioden fra 9. til 31. august kun vil blive åbnet for lystsejlere og anden skibstrafik fire gange dagligt i weekenderne. Og fra 1. september og frem til midten af december vil broen være helt lukket for gennemsejlinger.

Årsagen er, at Banedanmark i forbindelse med det igangværende anlægsarbejde med jernbaneanlæg på den danske side af Femern Bælt samt installering af et nyt signalsystem til togtrafikken får brug for, at broklappen holdes lukket i en periode.

Men tidspunktet falder både sammen med en del af højsæsonen for lystsejlere samt den planlagte kapsejlads Guldborgsund Baltic Race, som med udgangspunkt fra Nykøbing sejles fra 26. til 28. august.

Derfor protesterede først sejlklubberne og siden borgmester John Brædder (G) på Guldborgsund Kommunes vegne over timingen og ønskede arbejdet udskudt til senere på året.

Og noget tyder på, at transportministeren har lyttet. I en skriftlig kommentar til situationen, skriver transportminister Benny Engelbrecht til Folketidende:

- Jeg har bedt Banedanmark om at undersøge, om det er muligt at tilpasse anlægsarbejdet til den planlagte kapsejlads, samt om at vurdere i hvilken udstrækning der er mulighed for at udskyde arbejdet på klapbroen, så det først igangsættes 1. oktober 2021, sådan som borgmesteren har foreslået.

Og den udmelding vækker glæde både hos sejlklubber og borgmester.

- Det er vi utroligt glade for at høre. Rigtig mange af vores sejlere anløber i løbet af august og september, og de vil jo ikke komme, hvis broklappen er lukket. Vi havde et møde med Banedanmark i går (tirsdag, red.), men det handlede mest om, hvordan vi kan få broen åbnet i forbindelse med kapsejladsen.

- Så nu vil vi afvente at høre mere, siger formand for Sejlforeningen Vikingen i Nykøbing, Carl Erik Juel Hansen på vegne af både sin egen klub og de øvrige klubber i netværket Sejlklubberne i Guldborgsund Kommune.

Han lader samtidig forstå, at det fortsat har høj prioritet for sejlklubberne at få flere broåbninger i august, end der i øjeblikket er lagt op til.

Borgmester John Brædder er også glad for transportministerens kommentar.

- Det er rigtigt glædeligt at høre. Nu afventer vi så, hvad Banedanmark gør, og formentlig indkalder de os og sejlerne til en dialog, så vi kan få løst problemet. Det vil jo være noget af et slag både for sejlklubberne og byen, hvis broklappen skal være lukket i en stor del af den kommende sæson, hvor både sejlklubberne og byen har brug for al den handel, vi kan få, siger John Brædder.

Transportministeren understreger dog i sin kommentar til Folketidende, at arbejdet på broen ikke kan udskydes alt for længe.

- Udrulningen af signalprogrammet og opgradering af jernbanen til brug for den kommende togtrafik via Femern Bælt-forbindelsen er vigtige skridt mod en eftertragtet og velfungerende jernbane, og derfor er det også et nødvendigt arbejde, der skal laves på Kong Frederik IX's Bro.

- Banedanmark skal arbejde på klapbroen i perioden efter skolernes sommerferie, og det er målet, at færrest mulige togpendlere bliver påvirket af arbejdet. Nu bliver det undersøgt, om der kan tages yderligere hensyn til lystsejlerne, og jeg håber, at det lykkes at finde en løsning, som alle kan leve med, skriver Benny Engelbrecht.

Annonce
Annonce
Gasledning

200 LODSEJERE BERØRES AF GASLEDNINGEN

Annonce
Sammenhold

GNISTEN OG SAMMENHOLDET LEVER STADIG

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

- VI BLEV JO KASTET HOVEDKULDS UD I BESTYRELSESARBEJDET

Guldborgsund

HOS BRIAN BLOMSTRER DRØMMEN

Lolland

Milliondyr brand fortsætter endnu

Sport

TEAM SYDHAVSØERNE SKUFFER HJEMME

Guldborgsund

SANGKRAFTCENTER ÅBNER

Lolland

NAKSKOV FJORDDAGE SKAL NYTÆNKES

112

STORT TYVERI FRA KÆLDER

112

UNGE MÆND DØMT FOR STRIBEVIS AF FORBRYDELSER

Guldborgsund

FÆNGSEL LAVER MAD UD AF HUSET

Kunst

VIGTIG UDSTILLING AF DEN LILLE STORE BILLEDHUGGER

112

BACON- OG PEPPERONI-TYV PÅ SPIL

Familie

NYT NETVÆRK FOR FAMILIER MANGLER EN MEGET VIGTIG ESSENS

112

33-ÅRIG DØMT FOR BEDRAGERI PÅ FACEBOOK

Annonce
Lolland

- DET ER ALVORLIGT

Kunst

KVINDELIG KUNSTNER MED HESTEKRÆFTER

112

PÅVIRKET KANLLERTKØRER PÅ NATLIG BRO-TUR

Fællesskab

STOR INTERESSE FOR SENIORBOFÆLLESSKAB

112

BRÆNDESTABEL VIL BRÆNDE HELE NATTEN

112

STORT TRÆPILLE-TYVERI FRA VILLA

Corona-virus

STIGENDE SMITTETAL

Lolland

ALPAKAER STAK AF

Annonce
Annonce