Annonce
Indland

Minister vil overbevise kritikere om fornuften ved kunstig ø

Transportminister Benny Engelbrecht (S), Københavns overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), og administrerende direktør for By & Havn Anne Skovbro tager de første spadestik til Lynetteholmen. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Transportminister håber, at kritikere på sigt kan se det gode ved Lynetteholmen. Men det vil nok tage sin tid.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) håber og tror, at kritikere med tiden vil blive overbevist om fornuften ved den kunstige ø Lynetteholmen i København.

Det siger han mandag, hvor det første spadestik til projektet er taget.

- Jeg håber, at de på sigt kan se, at det er et velgennemtænkt og fornuftigt projekt.

- Jeg regner ikke med, at alle er overbevist i løbet af en måned eller to. Det skal nok tage sin tid. Sandheden er den, at nogle gange skal man kunne se det fysisk forme sig, før man for alvor kan forholde sig til det, siger Benny Engelbrecht.

Lynetteholmen er et storstilet byggeprojekt i København, som skal udgøres af en ø, der skal ligge nord for Refshaleøen. Den kunstige ø skal efter planen blandt andet huse 35.000 indbyggere.

Det kommer til at tage mellem 30 og 40 år at fylde så meget jord i havnen, at det til sidst udgør den nye kunstige ø.

Byggeriet ventes at være færdig omkring 2070. Jorden på den opfyldte holm hentes fra byggepladser i Storkøbenhavn.

Kritikere mener blandt andet, at miljøkonsekvenserne ved projektet ikke er ordentlig belyst. Det afviser Benny Engelbrecht.

- Jeg vil gerne gentage, at vi har været meget, meget grundige i arbejdet med miljøundersøgelser og påvirkninger af havmiljø og så videre.

- Netop fordi vi har vendt hver en sten - også i lovbehandlingen - så er jeg tryg ved, at arbejdet går i gang, siger han.

Han sammenligner projektet med Øresundsforbindelsen, som også mødte kritik undervejs.

Ifølge Benny Engelbrecht kan det lange tidsperspektiv for projektet være medvirkende til, at nogle stiller sig tvivlende over for det.

Han tilføjer, at projektet på den korte bane først og fremmest handler om at klimasikre København.

Lynetteholmen skal fungere som et kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder. På lang sigt giver det også muligheder for at byudvikle.

Annonce
Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Annonce
Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Lolland

Maribo Varmeværk skifter formand i utide

Guldborgsund

Endnu en Scandlines-færge får rotorsejl

112

Politiet tilkaldt: Bevæbnet kvinde gik rundt på vej

Lokal nyt

DMI: Op til 25 grader på Lolland-Falster torsdag

112

93 klip i kørekort

Guldborgsund

Byrådsmøder sendes live på Facebook

Lolland

Er der en læge til stede? Nej, formentlig ikke

Annonce
Lolland

Masser af indbrud i biler

Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

Annonce
Annonce