Annonce
Lolland

Nakskovs og Vestlollands turistdronning trækker sig tilbage

- Jeg mener, at vi har landets smukkeste turistbureau, og det vil være en stor fejl at flytte det, siger Lise Simon her foran sit hjertebarn på Axeltorv. Arkivfoto: Jan Knudsen
I næsten 40 år har Lise Simon været i front for at fremme turismen på Vestlolland. Dels som turistchef i Nakskov, dels som forkvinde i Vestlollands Turistforening. Nu trækker hun stikket - i hvert fald for den del af hendes liv, der har med turisme at gøre.

NAKSKOV: Turist-sekretær!

Sådan lød titlen på ønskejobbet, Lise Simon landede få dage før sin 49-års fødselsdag.

Det var i 1993. Siden blev stillingsbetegnelsen opgraderet til turistchef, og både som sekretær og chef for den vestlollandske turisme har Lise Simon ageret med godt humør, flittighed som en bi og en smittende entusiasme, som i årenes løb har engageret måske ikke det halve men så det kvarte af Nakskovs og Vestlollands frivillige til at yde en ekstra indsats for at gøre egnen spændende for både turister og fastboende.

Annonce

- Det var lidt af et kup, at jeg kom indenfor i turistbranchen. Jobbet handlede jo primært om at snakke, og det er jeg altså virkelig god til, siger Lise Simon.

Og jo, den gæve frue har i sin rygsæk en anekdote, en fortælling eller en erfaring til enhver lejlighed. Det kan til tider virke overvældende. Men heldigvis har hun samtidig et blik for det enkelte menneske, hun møder. Så ud over at være en eminent fortæller kan Lise Simon lytte empatisk og få sine samtalepartnere til at føle sig både set og hørt - og aldrig fordømt.

Lokalpatriot med udsyn

Lise Simon, som fylder 80 år til næste år, har tilbragt nærmest hele sit liv i Nakskov.

Sådan en baggrund kunne let resultere i lukket lokalpatriotisme med afvisning af andre synspunkter end dem, der gælder lige her i egen baghave.

Men sådan er det ikke i det simonske tilfælde. Ganske vist er kærligheden til hjemegnen - og især hjembyen - det vigtigste og den hovedstol, som hele hendes indsats omkring turisme hviler på. Men hertil kommer en nysgerrig appetit på resten af verden, som på mange måder har befrugtet Lise Simons indsats.

Nakskov Fjorddage, en af Lise Simons største succes'er, er således inspireret af Odense Fjorddage - muligvis med et konkurrencepræget ønske om at blive større end det fynske forbillede. Og så vidt denne skribent er informeret, er det faktisk lykkedes!

Annonce

Frau Lise

Med sit brede smil, sin smittende latter og sit korte strithår, som i mange år lyste hennafarvet op, har Lise Simon været et indslag i Nakskov bybillede, som ikke var til at overse.

Altid på farten og med så markant en fremtoning har det heller ikke kunnet undgås at få modstandere at slås mod. Dog er flertallet venner og bekendte og ikke mindst beundrere af den enorme energi, som Lise Simon formår at mønstre nærmest hver eneste dag.

Også uden for Vestlolland er Frau Simon en kendt personlighed - ikke mindst i Nakskovs venskabsby - tyske Alfeldt, hvor hun under utallige besøg færdes hjemmevant og har masser af venner og bekendte.

-Lise fik Alsfelds sølvnål, da hun var nede til byens 800-års jubilæum tidligere i år - med tog på krykker og med godt humør. Og når hun sætter sig på fortovscafeen på Alsfelds Marktplatz, går det som en løbeild gennem byen: "Lise ist da! Lise ist da!" Og så holder hun "audiens", fortæller Mogens Warrer, tidlige journalist på Folketidende.

Annonce

Flittig-Lise

I 2013 stoppede Lise Simon som turistchef i Nakskov. Siden har hun været formand for Vestlollands Turistforening.

I dag, efter næsten 40 år i den lokal turistbranche - hun trådte ind som medlem af Vestlollands Turistforening midt i 1980'erne - har Lise Simon valgt at afslutte sin aktive deltagelse i den lokale turistverden.

Ok, hun bliver siddende som menigt medlem i Vestlollands Turistforening - men bortset fra det...

Ja, bortset fra hvad?

Lise Simon oplyser, at hun stadig er aktiv i bestyrelsen i Nakskovs Skibs- og Søfartsmuseum, er med i Nakskov Handel & Erhvervs aktivitetsudvalg, er med i styregruppen bag Nakskov Kulturdag og desuden medlem af bestyrelsen i Nakskov Håndboldklub og i Lollandsfonden og desuden aktiv i Nakskov Nytårskoncerter...blandt andet.

Sådan lyder det fra fruen, som også er gudmor til en færge - nemlig Færgen Lolland, som komfortabelt sejler i pendulfart mellem Lolland og Langeland.

Annonce

Stærk familie i baggrunden

- Uden min familie havde alt dette ikke kunnet lade sig gøre, har Lise Simon udtalt i tidligere interviews i Folketidende.

Indtil for nylig var det Lises elskede mand, Kjeld Simon Jørgensen, som stod for alt det huslige. Det har sygdom nu sat en stopper for.

Til gengæld er parrets to døtre, Tine og Lene, hyppige gæster i barndomshjemmet på Bregnevej, hvor de sammen med ægtemændene hjælper til, så hverdagen stadig fungerer for forældrene.

Familien består desuden af de to voksne og elskede børnebørn, Hannah og Frida, mens et lille nyt "barnebarn", den 10-måneder gamle  labradorhvalp Mogens,  lige for tiden optager sindet mere end alverdens konflikter og tanker om, at nu er tiden som Nakskovs turistdronning slut.



Annonce
Erhverv

SKOLE RAMT AF MILLION-UNDERSKUD: FARVEL TIL 14 MEDARBEJDERE

Annonce
Annonce
Lolland

STARTER VINDMØLLESAG OM IGEN

Indland

MIUSIKEREN HUGO HELMIG ER DØD, 24 ÅR

Lolland

LOKAL REVY HENTER BADEHOTELLET-SKUESPILLER

112

TO MÆND SIGTET FOR SERIE AF BUTIKSTYVERIER

Lolland

SPAREDE ALT FOR MANGE PENGE

Lolland

HOLGER SCHOUS KRAV FÅR OPBAKNING FRA FREDERIKSBERG

Vejr

DMI VARSLER KEDELIG WEEKEND MED SKYDÆKKE OG GLATTE VEJE

Varmestrid

FRIFINDELSE AF MARIBO VARMEVÆRK ANKET

Lokal nyt

STADIG ET UDSAT BOLIGOMRÅDE

Lokal nyt

NYE PENSIONSREGLER FRA NÆSTE ÅR: DET BETYDER DET FOR DIG

Lokal nyt

SKADEDYR LUKKER BUTIK PÅ STOR TANKSTATION

112

RØG FRA PILLEFYR SATTE BRANDFOLK I ARBEJDE

Lokal nyt

SÅDAN TØRRER DU TØJ TIL VINTER

Guldborgsund

MALERI PÅ VEJ UD AF LANDET - NU VIL FUGLSANG HAVE PUBLIKUMS HJÆLP TIL AT KØBE DET

Guldborgsund

VÆR PÅ VAGT: SPILMISBRUG KAN STARTE TIDLIGT

Lolland

MØD MANDEN DER SKABTE EN HELT NY VALUTA

Annonce
112

SIGTET FOR FIELD'S-SKYDERI BLIVER FRIVILLIGT BAG TREMMER

Indland

CORONA HAR FÅET FLERE AF SAMFUNDETS SVAGESTE TIL AT MISTRIVES

Lokal nyt

SKIFTER DE ANDEBY UD MED LOLLAND-FALSTER?

Corona-virus

TO TREDJEDELE OVER 50 ÅR HAR FÅET BOOSTER MOD CORONA

Musik

Julekoncert på Fuglsang

Guldborgsund

VELUX FONDEN MED STOR STØTTE TIL LOKAL MUSLINGE-DYRKNING

Lokal nyt

HØJESTERET: EKSBANKDIREKTØR SKAL BETALE 231 MILLIONER

Annonce
Annonce