RØDBYHAVN Natten til tirsdag klokken 02.45 indløb der anmeldelse til politiet om, at en bil holdt parkeret i første spor på Sydmotorvejen blot en kilometer før betalingsanlægget i færgehavnen ved Rødbyhavn. Bilen havde tændt haveriblinket og var tilsyneladende løbet tør for benzin.
Da politiet nåede frem, skønnede patruljen, at føreren - en 41-årig kvinde uden fast bopæl, var påvirket af narkotika.
En test viste da også, at damen havde indtaget amfetamin. Hun blev derfor sigtet for narkokørsel.