Annonce
Udland

Nato-lande sender brændstof og generatorer til vinterkoldt Ukraine

Nato-lande vil hjælpe Ukraine med brændstof og generatorer efter at Ruslands har bombet kraftværker og energiinfrastruktur. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Foto: Stoyan Nenov/Reuters
Nato-landene vil hjælpe Ukraine igennem en svær vinter efter russisk angreb på kraftværker og infrastruktur.

Nato-landene vil fortsætte med at støtte Ukraine. Det skal blandt andet ske med brændstof og generatorer, som kan kompensere for de ødelagte kraftværker efter russiske missilangreb.

Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde efter den første dag af Nato-landenes møde i Bukarest.

- Putins brutale missilangreb på civil infrastruktur er et forsøg på at holde Ukraine koldt og mørkt i denne vinter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Putin prøver at bryde det ukrainske folks vilje. Men på dette møde i Bukarest sender Nato-allierede et stærkt signal om enighed og fortsat støtte til Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

Håbet er, at generatorerne hurtigt vil kunne opstilles i Ukraine og dermed kompensere for, at strømmen flere steder er blevet afbrudt. Også vand- og varmeforsyningen er ramt.

Dermed imødekommer Nato-landene det ene af de to store ønsker fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba. I forbindelse med Nato-mødet i Bukarest siger Kuleba ifølge Reuters til journalister, at der både er brug for generatorer og luftforsvarssystemer.

- Hvis vi har generatorer, kan vi genskabe vores energiforsyning. Hvis vi har luftforsvarssystemer, kan vi beskyttes os imod de næste russiske missilangreb, siger Dmytro Kuleba ifølge Reuters.

Kuleba peger på flere konkrete luftforsvarssystemer blandt andet IRIS-, Hawk- og Patriot-missilsystemer.

Stoltenberg afviser, at Nato-landene er sent ude med dagens beslutning, som kommer kort før december-kulden sætter ind i Ukraine.

- Nato-allierede har længe støttet Ukraine med luftforsvarssystemer. Det vigtigste, Ukraine kan gøre, er, at nedskyde de russiske missiler. Og en ganske stor andel af de russiske missiler og droner bliver skudt ned.

- Uden luftforsvarssystemer fra Nato-allierede ville de russiske angreb have været meget mere ødelæggende for gas- og strømforsyningen i Ukraine, siger Jens Stoltenberg.

På pressemødet kom Stoltenberg dog ikke umiddelbart med nye løfter om eksempelvis Patriot-luftforsvarssystemer til Ukraine.

- Det er vigtigt, at vi fortsætter med at mødes og gennemgå listerne over ønsker. Det handler både om at diskutere, hvorvidt der skal leveres nye systemer som Patriot. Men det handler også om at sikre, at de systemer, der er blevet leveret, er effektive.

- Vi skal leverer reservedele og ammunition, så systemerne opererer effektivt. Det er en af udfordringerne lige nu, siger Jens Stoltenberg.

På mødet har Nato-landene også diskuteret Ukraines ønske om at blive medlem af Nato. Jens Stoltenberg understreger dog, at der indtil videre alene er tale om et "partnerskab" med Ukraine - ikke et medlemskab.

- Vi diskuterer, hvordan vi kan styrke vores partnerskab med Ukraine og hjælpe Ukraine med at bevæge sig i mod Nato-medlemskab.

- Vi kan styrke partnerskabet ved at mødes oftere og ved at øge den praktiske støtte, så de kan forsvare sig selv og genskabe den ødelagte infrastruktur, siger Jens Stoltenberg.

Han peger også på, at Nato-lande hjælper Ukraine med gradvist at udskifte landets militære udstyr fra Sovjet-tiden med Nato-standardudstyr.

Hvis Ukraine var egentligt medlem af Nato, ville landet være omfattet af Natos artikel 5. Det er den såkaldte musketered.

Det ville i den nuværende situation betyde, at Nato-lande skulle forsvare Ukraine direkte i tilfælde af fortsatte russiske militære angreb.

/ritzau/

  • Nato-lande vil sende generatorer og brændstof til vinterkoldt Ukraine
    Nato-lande vil hjælpe Ukraine med brændstof og generatorer efter at Ruslands har bombet kraftværker og energiinfrastruktur. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg. Foto: Stoyan Nenov/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster