Annonce
Lokal nyt

Nej til campingvogn og båd på privatgrund

I de fleste lokalplaner er der indført et forbud mod at have båd og campingvogn oplagret på privat grund.

Sommeren går snart på hæld og mange skal have deres både op af vandet og sat i vinterhi indtil foråret. Det samme gælder for mange campingvogn ejere.

Kigger man lokalplanerne efter i sømmene, står der faktisk i de fleste, at det ikke er tilladt at have sin båd eller campingvogn stående på privatgrunden i lokalplanlagte områder i længere tid.

Blandt andet i Gedser, hvor flere bådejere ikke er glade for formuleringen i den nye lokalplan.

Via den lokale havnefoged blev der spurgt ind til lokalplanen i Center for Teknik og Miljø i Guldborgsund kommune.
Og ja, det er ganske rigtigt, der står "Oplagring/opbevaring af materialer, campingvogne, uindregistrerede køretøjer og både er ikke tilladt."

- Det er generelt ikke tilladt at have både eller campingvogne stående på privat grund i de områder i kommunen, som er indbefattet af en lokalplan, fortæller Per Nejrup, som er arkitekt og byplanlægger i afdelingen Miljø og Plan i Guldborgsund Kommune.

- Men efter et par dages overvejelser i forvaltningen, er vi nu blevet enige om, at forlægge politikerne i Teknik og Miljø udvalget, om der ikke kan gives en dispensation for Gedser.
Det er jo trods alt en havneby, siger Per Nejrup Hansen.

I hovedparten af de lokalplaner, som er lavet i Guldborgsund og Lolland kommuner, står der, at det ikke er tilladt, at oplagre både og campingvogne på ”ubebyggede arealer” Et udtryk, som dækker over den del af en grund, som ikke er dækket af hus, garage, carport og lignende.

I lokalplanen for Nysted by er der dog indført en passus om, at der på private grunde gerne må stå joller, som er mindre end 1,8 meter høje.

De knap 3500 campingvogne ejere i de to lokale kommuner skal også kigge godt efter i den lokalplan, som gælder deres område. For i de fleste lokalplaner står, at det ikke er tilladt, at oplagre campingvogne på sin grund.

- Vi har den holdning, at vi ikke vil have campingvogne stående hele året rundt.
Man kan dog søge dispensation, fortæller Per Nejrup Hansen.

- En campingvogn er faktisk en bolig. Hvis man vil have den stående på sin grund og benytte den, som ekstra værelse eller bo i den under for eksempel en ombygning, kræver det faktisk en byggeansøgning.
Vil man oplagre den på sin grund, så kan man kontakte kommunen og spørge om en dispensation for lokalplanen, oplyser byplanlæggeren.

- Det er ikke sådan, at vi kører rundt og kontrollerer i alle de lokalplanlagte områder, om folk har campingvogne eller både stående hjemme på deres grunde. Reglen er lavet som et værktøj til at forhindre, at den private grund bliver en oplagringsplads, som generer naboerne. Vi tolererer heller ikke gamle bilvrag. Det skal jo helst ikke ligne en skrotplads på de private grunde, siger Per Nejrup Hansen.
- Hvis for eksempel en nabo syntes en campingvogn eller for den sags skyld en båd generer for udsyn eller ved at skygge, kan vi med lokalplanen i hånden bede om at båden eller campingvognen bliver fjernet.

De lokale lokalplaner kan findes på henholdsvis www.guldborgsund.dk og www.lolland.dk

 

Annonce
Annonce
112

Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg

Annonce
Lokal nyt

UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

STOR OPRYDNING GAV NYE HAVEEJERE

Udslip

30 blev evakueret efter udslip af ammoniak

Femern

FEMERN-KRITIKER: TRAFIKGRUNDLAGET ER KOLLAPSET

Guldborgsund

BYGGERI AF 36 ALMENE FAMILIEBOLIGER GODKENDT

Craft Days

GÅR NED I STØRRELSE FOR AT GÅ OP I KVALITET

Stafet for livet

MANGLER DELTAGERE

Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Lolland

Undsætnings-aktion efter drivende jolle

Lolland

VARMEVÆRK TABER ENDNU EN KLAGESAG

Guldborgsund

KATEDRALSKOLENS REKTOR STOPPER

UDSLIP

KEMIKALIEUDSLIP ER UNDER KONTROL

POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

Lolland

REGIONSFORMAND: NYT LÆGEFIRMA VIL SKABE TRYGHED

Annonce
Lolland

KLAGENÆVN AFVISER SAG OM BIOGASANLÆG

112

"BANKMAND" FORSØGTE AT SNYDE ÆLDRE KVINDER

Student 2022

- JEG SVEDER FRA STEDER, JEG IKKE VIDSTE, JEG KUNNE SVEDE FRA

Student 2022

- GÅ UD OG INDSPIL JERES EGET LIV

Sport

CENTRUM FOR HORBELEV-DRAMA ØNSKER MERE RESPEKT FOR DOMMERE

112

NABOER REDDEDE STRÅTÆKT HUS

Student 2022

GYMNASIETS PYJAMAS-ÅRGANG FEJRET

Student 2022

- DET ENESTE JEG HAR I HOVEDET LIGE NU ER AT DRIKKE MIG HAMMERSTIV

Annonce
Annonce