Annonce
Fodbold

NFC-FORMAND: - STADIG FULD TILLID TIL CLAUS JENSEN

Claus Jensen behøver, ifølge bestyrelsesformand Tage Nielsen, ikke frygte for sit trænerjob i Nykøbing FC. Arkivfoto: Ingrid Riis
Det er fyringssæson i de danske topklubber, der har ondt i resultaterne, men ikke hos Nykøbing FC.

NYKØBING: Claus Jensen sidder solidt i trænersædet i Nykøbing FC.

Det fastslår klubbens formand Tage Nielsen over for Folketidende.

Der er ellers godt gang i trænerkarrusellen rundt omkring i dansk fodbold. Især bliver den første turneringspause, hvor der i stedet spilles landsholdsfodbold her i slutningen af september, traditionelt et tidspunkt, hvor de klubber, der har fået en skidt sæsonstart smider deres træner på porten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spørg bare i FC København og AaB, der begge har skiftet trænere inden for de sidste to uger på grund af en sløj sæsonstart.

Men de tanker går man ikke med i Nykøbing FC, selv om 1. divisionsmandskabet har fået en forfærdelig start på sæsonen, med kun to point i de første ti kampe, og altså således stadig spejder efter den første sejr i landets næstbedste række efter sommerferien.

- Vi er i krise pointmæssigt. Det kan vi ikke komme udenom. Men hverken truppen eller trænerstaben er i krise, understreger Tage Nielsen, der udmærket kender mekanismerne, når et fodboldhold ikke vinder over tid.

Ryster ikke på hånden

Så er træneren den første, der bliver skudt på.

- En træners plads er altid til diskussion uanset hvad, men hos os ligger det helt fast, at Claus Jensen er den rigtige mand til jobbet. Vi har stadig fuld tillid til, at Claus er manden, der kan føre den strategi ud i livet, som vi har lagt. Der ryster vi ikke på hånden, understreger Tage Nielsen og fortsætter:

- Når jeg ser Claus i øjnene, så lyser det ud af ham, at han har viljen og evnerne til at få vendt den her situation, og når jeg ser spillerne træne, så er jeg heller ikke et øjeblik i tvivl om, at de bakker deres træner 100 procent op, lyder det fra formanden, der fortsætter:

- I det øjeblik jeg skulle blive i tvivl om, at Claus Jensen er den rigtige træner, så kender alle mig godt nok til at vide, at så er jeg ikke bleg for at handle, understreger han.

Han afviser også teorien om, at Claus Jensen ikke kan fyres, eller selv bestemmer om han skal gå eller ej, da han er hovedaktionær i selskabet bag Nykøbing FC og dermed er den, der lægger flest penge i foretagenet, samtidig med at han ikke selv får en bøjet femøre for at træne førsteholdet.

- I trænerspørgsmålet har Claus Jensen absolut intet at skulle have sagt. Hvem, der skal være træner, afgør Axel Castenschiold (administrerende direktør, red.) og jeg i sidste ende, fastslår Tage Nielsen, der ligesom alle andre er skuffet over pointudbyttet i efteråret indtil videre.

- Selvfølgelig havde vi håbet på flere point, og som situationen har udviklet sig, gælder det om at undgå nedrykning. Men det er der stadig gode muligheder for. Der er stadig masser af point at spille om, og i et nedrykningsspil til foråret skal vi møde de andre bundhold to gange yderligere, så det kan sagtens lade sig gøre, påpeger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ligger ikke søvnløs

Truppen var langt fra på plads, da man indledte efterårssæsonen, og på sidste dag af transfervinduets åbning kom der tre spillere ind på lejeophold, der gør, at truppen - også med tilførelsen af kontraktløse Youssef Toutouh - ifølge Claus Jensen har den størrelse og kvalitet, som skal være til stede.

Syv kampe var der altså spillet, inden truppen endegyldigt var på plads, men Tage Nielsen mener ikke, at der har manglet rettidig omhu i den forbindelse.

- Det er nu engang sådan, fodbold er. Det ligger jeg ikke søvnløs over. Nu er truppen på plads, og vi har brugt landsholdspausen til at få spillet holdet endnu bedre sammen, siger NFC-formanden.

- Men vi ved, at det tager tid at få spillet nye og unge spillere ind på holdet. Sådan er det bare, og vi ved også, at det er det, der virker på den lange bane, samtidig med at kontinuitet altid viser sig at bære mest frugt.

- Den kontinuitet mistede vi i sommer, da vi af forskellige årsager sagde farvel til en del spillere, og det tager tid at opbygge den igen, men vi er på vej, og så hjælper det ikke midt i det hele at skifte træneren ud, er Tage Nielsen overbevist om.

Han håber at se frugterne af noget af det arbejde allerede på lørdag, når Superliga-nedrykkerne fra Sønderjyske gæster Lollands Bank Park.

  • Claus Jensen behøver, ifølge bestyrelsesformand Tage Nielsen, ikke frygte for sit trænerjob i Nykøbing FC. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd