Annonce
Håndbold

NFH PÅ JAGT EFTER NY POLMAN

Det blev en kort fornøjelse, NFH havde glæde af Estavana Polman. Nu går klubben efter at hente en ny stjernespiller til den kommende sæson. Arkivfoto: Ingrid Riis
Klubbens ledelse er på udkig efter en ny stjernespiller til den kommende sæson.

NYKØBING: Det gav genlyd i Håndbolddanmark, da NFH i august præsenterede den tidligere verdensmester og i nogle sammenhænge kontroversielle Estavana Polman som ny spiller i klubben.

Men ægteskabet blev kortvarigt. Blot fire måneder og to håndfulde kampe senere sluttede samarbejdet i mandags, da hollænderen blev solgt til rumænske Rapid Bucuresti for det største transferbeløb, NFH har indkasseret indtil nu.

Det har dog ikke fået NFH-formand John Brædder til at fortryde ansættelsen af Estavana Polman.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På ingen måde. Den opmærksomhed, det gav, og beviset på at vi kunne hente en spiller af Polmans kaliber, har givet os troen på, at det kan lade sig gøre. Det er vi faktisk stolte over, siger han og fortsætter:

Bedst for alle parter

- Men som tingene udviklede sig, var det den bedste løsning for alle parter, at vi skiltes på denne måde, lyder det fra John Brædder, der i forbindelse med tilgangen af Estavana Polman var ude blandt klubbens trofaste sponsorer for at få dem til at spytte lidt ekstra i kassen til den tidligere verdensmester, der langt fra var nogen billig dame.

Man gætter næppe forkert, hvis man antager hun var den højest lønnede i NFH-truppen, og de lønkroner har man nu sparet i resten af sæsonen. Men det var også penge, der var hentet ind til det ene formål, og hvad, der skal ske med dem, er endnu et uafklaret spørgsmål.

- Vi har et møde i "Polman-klubben" i den nærmeste fremtid, afslører John Brædder, der dog tilføjer:

- Mit indtryk er dog, at de fleste er positivt stemt for, at vi geninvesterer pengene i en ny profil til den kommende sæson, hvis det er muligt.

Dermed åbner han også op for en tilgang en vis kaliber, hvor den transfersum, man fik for Estavana Polman, der var over 100.000 kroner, også indgår i regnestykket, når der skal kigges efter en ny profil.

- Det skulle gerne være en landsholdsspiller, eller en der er på vej til at blive det, og som nu eller med tiden kan blive en lige så stor profil som Estavana Polman.

Det er endnu uafklaret på hvilken position, man ønsker at forstærke sig markant.

- Det er en dialog, vi har med cheftræneren og resten af den sportslige ledelse, siger formanden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mindre underskud

John Brædder kunne i mandags se tilbage på sit første år som formand i NFH's professionelle selskab Guldborgsund Håndbold ApS, da selskabet afholdt generalforsamling og regnskabet udviste et mindre underskud på 120.000 kroner.

- Underskud er selvfølgelig aldrig tilfredsstillende, men set i lyset af de udfordringer, der har været med blandt andet corona, så er jeg ganske godt tilfreds. Især fordi vi i foråret kiggede ind i et underskud på omkring 800.000 kroner, som vi virkelig har arbejdet på at bringe ned, og det er lykkedes, konstaterer John Brædder med tilfredshed.

NFH er fortsat velkonsolideret med en egenkapital på næsten 900.000 kroner og en ansvarlig lånekapital på 2,1 millioner kroner.

  • NFH European League-19
    Det blev en kort fornøjelse, NFH havde glæde af Estavana Polman. Nu går klubben efter at hente en ny stjernespiller til den kommende sæson. Arkivfoto: Ingrid Riis
Annonce
Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annoncørbetalt indhold

Suveræne SUV’er til skarpe priser

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken