FN-landene er tidligt søndag morgen blevet enige om en klimafond til sårbare ulande efter klimakatastrofer.
Aktivister har under hele klimatopmødet i Egypten råbt på penge til de tab og skader, som klimakatastroferne påfører, og deres stemme er blevet hørt.
Tidligt søndag morgen har FN-landene vedtaget en sådan fond. Det er noget, som ulandene har ønsket i 30 år.
Det er en stor sejr, siger John Nordbo, klimarådgiver i ngo'en Care Danmark og mangeårig deltager ved klimatopmøderne.
Han peger på, at det er en af de vigtigste beslutninger siden klimatopmødet i 2015, hvor Parisaftalen blev indgået.
- At fonden nu er aftalt, skyldes alene de fattige landes vedholdenhed. De rige lande forsøgte til det sidste at slippe for at betale kompensation for den klimakrise, de har forårsaget, siger John Nordbo i en skriftlig kommentar.
Ulandenes argument har været, at det er de rige lande, som udleder mest af de klimaskadelige drivhusgasser, men det er primært ulandene, der mærker konsekvenser af klimaforandringerne.
Hidtil har ilandene været tilbageholdende på området af frygt for, at det kunne åbne for et egentligt juridisk ansvar senere hen.
Mattias Söderberg, klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, peger på, at den nye fond er et vigtigt politisk signal fra de rige lande.
- Det er penge, der vil hjælpe mange mennesker, som kæmper med oversvømmelser, tørke og cykloner, siger han i en kommentar.
Alt er dog ikke på plads endnu. Det er ikke afklaret, hvor pengene skal komme fra. I aftalen står der, at de skal findes bredt - og altså ikke kun i de rige landes lommer.
Det understreges samtidig, at fokus er på nye penge. Det har været vigtigt for ulandene, så de ikke bare tages fra eksisterende puljer - for eksempel udviklingsbistand.
Et andet springende punkt var, hvem der skulle have adgang til fonden, som kommer til at gælde for de særligt sårbare ulande.
Det har været vigtigt for Vesten, at fonden var målrettet, da det stadig er en definition fra 1992, der afgør, hvem der er ulande. Den betyder, at lande som Kina og Saudi-Arabien, der er blevet rigere siden, stadig regnes som ulande.
Selv om fonden nu er besluttet, kommer pengene ikke lige med det samme. Nu skal en komité se på udformningen frem til næste års klimatopmøde.
- Det næste vigtige og afgørende skridt herfra bliver, at EU, forhåbentlig med Danmark som indpisker, presser på for høje ambitioner og stabile finansieringskilder.
- Det haster, for klimakrisen er alvorlig, og vi ved desværre, at millioner af mennesker vil blive ramt af nye klimakatastrofer og ekstremt vejr, lyder det fra John Nordbo.
/ritzau/