Annonce
Lolland

- Nisserne er svære at oversætte

Der pyntes også juletræ på den internationale skole. Alle børnene har lavet julepynt til skolens klippe-klistre-dag. Foto: Claus Hansen

Julen har ekstra mange traditioner på Lolland International School.

MARIBO På Lolland International School har julen også sneget sig ind trods corona og andre fortrædeligheder.

Her kommer både børn og lærere fra vidt forskellige steder, kulturer og religioner rundt om i verden, og derfor er jul ikke i udgangspunktet en fællesnævner. Men det er det blevet på skolen, som har julet igennem i december.

- Børnene lærer om, hvordan man holder jul på forskellige måder i forskellige dele af verden. Nogle fejrer det den 24., mens andre fejrer det den 25. Og så er der selvfølgelig der, hvor jeg kommer fra, hvor det er højsommer i december. Her spiser vi meget skaldyr til jul ... for hvem gider sidde med et varmt måltid mad med sovs, når det er 40 grader varmt? griner skoleleder Dominic Maher.

Snakkene i klasseværelserne har også lært eleverne om andres traditioner: Hvilken mad spiser man? Hvem kommer med gaverne? Hvordan pynter man op? Hvad er historien bag?

Eksempelvis har hollænderne netop fejret Sinterklaas-festdagen 6. december, hvor julemanden Sinterklaas rejser tilbage til Spanien ombord på en dampbåd med sin tro hjælper Swarte Piet. Inden da deler de ud fra deres sæk fyldt med gaver til artige børn.

I Indien har de den store Divali lystfest i slutningen af oktober for hinduer. Så den har børnene også snakket om, da flere elever stammer fra Indien.

Men de danske juletraditioner fylder mest på Lolland International School.

- Vi er en dansk folkeskole, og derfor er det vigtigt for os at fejre den danske jul og fortælle om de danske traditioner, siger skolelederen.

Lærerne har dog lidt problemer med den direkte oversættelse.

- Det meget danske fænomen "nisser" er svært at forklare. Måske er det lidt som en "elf" (alf på engelsk, red.), men så alligevel slet ikke, funderer Dominic.

Netop nisserne har fået en ny betydning i TV 2's store julekalender i år. Men alligevel er det nok ikke lige i disse klasselokaler, der byttes samlekort fra "Kometernes jul". Ganske få af børnene har taget den tradition til sig ... og dog:

- I vores morgen-sfo møder børnene ind og får deres morgente, og så ser de sammen et afsnit af "The Julekalender". De har sjov med de to sprog, som vi også har her på skolen. Mange af vores samtaler lyder jo sådan, som de taler ... lidt blandet, griner skolelederen, der også har danset Støvledance med alle ungerne til skolens store klippe-klistre-dag, hvor der også blev sunget julesange på dansk, tysk og engelsk.

En anden dansk juletradition, skolen har taget op, er luciaoptoget. Det er oprindeligt et svensk fænomen. Det første danske optog blev gået i Silkeborg under krigens mørke år i 1943. Mandag var det så 2. til 4. klasse, der bar lyset frem på Lolland International School.

- Vi er i Norden, hvor her er meget mørkt i december, så lys og håb er en meget stor del af julen i denne del af verden. Det er meget smukt, siger Dominic Maher.

Optoget på skolen var dog lidt utraditionelt.

- Det pudsige er, at vi kun har drenge i de klasser. Så vi har undgået ord som "brud" og sådan noget, griner skolelederen.

I de svenske optog var der oprindeligt "stjarngossar" (stjernedrenge, red.), så den del af traditionerne er på plads. Stjernedrengene var rundt i alle klasseværelserne mandag morgen, hvor de sang Luciasangen - med to vers på dansk og to vers på engelsk naturligvis. Der var noget at lære.

Flere af eleverne har forældre af forskellig nationalitet, så de får flere dage med jul efter hvert lands traditioner ... og det betyder mere mad, juleknas og gaver.

- Vi får gaver fire gange! jubler de hollandske brødre Daan og Jasper, hvorefter der går lidt konkurrence i, hvor mange jule man kan holde.

Børnene har alle tegnet juletegninger, hvor den røde julemand og juletræet som regel er med i en eller anden form. En enkelt har dog tegnet en julekaktus.

Men selv om både julemand og juleånd altså lever i bedste velgående på skolen, skal man ikke tro, at ungerne køber hele julepakken.

- Vi sætter småkager og mælk frem til julemanden. Så er de spist, når vi kommer hjem, fortæller dansk-amerikanske Caspian med forundring i stemmen.

- Det er da bare din mor, der spiser dem, lyder det nøgternt fra tysk-tanzanianske Milan.

Børnene har lavet tegninger af deres juletraditioner og har talt rigtig meget om jul her i december. Flere af dem fejrer jul på to eller tre forskellige måder. Foto: Claus Hansen
Først på dansk, og så på engelsk. Som "stjernedreng" i et luciaoptog på den internationale skole skal man lære ekstra meget udenad. Foto: Den internationale skole
Først på dansk, og så på engelsk. Som "stjernedreng" i et luciaoptog på den internationale skole skal man lære ekstra meget udenad. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Annonce
Guldborgsund

Stemmer man ja eller nej, hvis man er i tvivl?

Annonce
Forsiden netop nu
Sport

LIVE: Nykøbing FC - AC Horsens

Lolland

Tak for kaffe - varmeregningen stiger med 83 procent på plejehjem

Guldborgsund

Formand jubler over lave ledighedstal: Endelig er vi på landsgennemsnittet

Dølle

Dølle-drabet: Politiet efterlyser video-optagelser

Sport

Jessen foran kontraktudløb: - Jeg elsker at være i NFC

Guldborgsund

Børn slog alarm om naturbrand

Lokal nyt

Indsatsen nedjusteres, men det er stadig muligt at blive vaccineret mod covid-19

Lolland

Mindre brand ved sundhedscenter

Lolland

Tyverier fra utallige køretøjer

Sport

Lokal racerkører har taget spidsen i årets Super GT-serie

Guldborgsund

Hurtig indsats fra beboere hindrede brand i at sprede sig

Lolland

Dannebrogsfaner "uønsket" ved dronningebesøget

112

Unge drenge brød ind i fitnesscenter og begik hærværk

Annonce
Sport

Elma lavede 21 mål i rekordsejr

Guldborgsund

Godt vejr betyder flere gæster

Lolland

Ældreminister fik gode råd fra frontpersonale

112

Ubudne gæster kom med vin og kage

Erhverv

Poul Nyrup besøgte lærlinge på Femern-byggeplads

Lolland

Opholdssted rykker ind i nedlagt skole

Guldborgsund

Klimaaktivister foran sukkerfabrikken: Det er ikke raketvidenskab, det her

Lolland

Landsbyordninger truet af lukning

Annonce
Annonce