Annonce
Gasledning

NORDIC SUGAR: GASLEDNING ER AFGØRENDE

Nordic Sugars direktør, Jesper Thomasson, fastslår, at en stigende pris på gasledningen ikke ændrer på, at den er en god idé. Arkivfoto: Claus Hansen
Gasledningen til Lolland-Falster sikrer en grøn og langsigtet fremtid for de danske sukkerfabrikker og gør det muligt, at Lolland-Falster kan sende grøn gas til resten af Danmark. Det ændrer inflation og høje priser på råstoffer og materialer ikke på, fastslår Nordic Sugar.

LOLLAND-FALSTER: På en konference i fredags bad klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) lokale virksomheder om hjælp til at forsvare den kommende gasledning til Lolland-Falster.

Efter meldingen om, at gasledningen nu bliver mere end 400 millioner kroner dyrere end hidtil antaget, så den anslås at komme til at koste knap 1,5 milliarder kroner, kaster Nordic Sugar sig ud i et forsvar for ledningen.

Læs også: Prisen for ny gasledning stiger med næsten en halv milliard 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskabet påpeger, at sukkerfabrikkerne i Nykøbing og Nakskov i cirka 140 år har spillet en vigtig rolle som en af områdets største arbejdspladser og vækstmotorer.

Skrappe klimakrav kunne true fabrikkernes eksistens, men når Lolland-Falster bliver koblet på det danske gasnet i 2024, vil sukkerfabrikkerne kunne reducere deres CO2-udledning markant og dermed beskytte de flere tusinde job, sukkerproduktionen skaber på fabrikkerne, hos lokale roe-dyrkere samt inden for transport og salg.

Vigtig infrastruktur

At inflation og højere globale priser på stål så øger prisen for gasledningen, ændrer dog ikke på, at gasledningen skaber værdi og er vigtig for den grønne omstilling, fastslår Nordic Sugar.

- Priserne på energi, råstoffer og materialer er steget voldsomt i Danmark og i Europa som følge af krigen i Ukraine. Det påvirker alle dele af samfundet. Desværre også anlægsprojekter. Det ændrer ikke ved, at gasledningen er vigtig infrastruktur, som vil bidrage til Lolland-Falsters og Danmarks grønne omstilling og gasforsyning. Den er også helt afgørende for de danske sukkerfabrikkers fremtidsmuligheder, hvor vi skal producere meget mere klimavenligt, siger Jesper Thomassen, direktør for Nordic Sugar Danmark, i en pressemeddelelse, hvor han uddyber:

- Sukkerfabrikkerne har i mere end 100 år produceret sukker på Lolland-Falster, og gasledningen kombineret med biogas er vores eneste farbare vej til, at vi kan producere på en grøn og driftssikker måde. Dermed kan vi holde hånden under de mange arbejdspladser sukkerproduktionen skaber i området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre biogasanlæg

De to danske sukkerfabrikker, der netop har indledt årets kampagne, beskæftiger cirka 370 medarbejdere og skaber flere tusinde følgejob på tværs af regionen.

Når gasledningen er etableret, kan restprodukter fra roerne sammen med områdets store mængder halm blive omdannet til grøn gas og blive sendt ud til resten af Danmark.

Der er som følge af gasledningen allerede planlagt tre biogasanlæg på Lolland-Falster, og selskabet Biofuel Technology har netop meldt ud, at det vil etablere et anlæg, der kan fordoble landsdelens biogasproduktion, så det bliver tre-fire gange større end det forventede gasforbrug.

- Jeg er også overbevist om, at gasledningen vil bidrage positivt til erhvervsudviklingen i regionen, og vi oplever allerede nu, at virksomheder ønsker at placere sig på Lolland-Falster - frem for at flytte herfra. Samtidig kan vi se, at der bliver skruet op for den lokale produktion af biogas, hvoraf en stor mængde bliver sendt ud til resten af Danmark, siger Jesper Thomassen.

Jeg er også overbevist om, at gasledningen vil bidrage positivt til erhvervsudviklingen i regionen, og vi oplever allerede nu, at virksomheder ønsker at placere sig på Lolland-Falster - frem for at flytte herfra.

Jesper Thomassen, direktør for Nordic Sugar Danmark

Det er 18 måneder siden, at gasledningen blev besluttet, og alle myndighedsgodkendelser er på plads.

  • 02NYK_Dan Jørgensen, gasledning, Nordic Sugar
    Nordic Sugars direktør, Jesper Thomasson, fastslår, at en stigende pris på gasledningen ikke ændrer på, at den er en god idé. Arkivfoto: Claus Hansen
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Annonce
Annonce
Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

Udland

Tv-tårn brækker over i ukrainsk storby efter muligt angreb

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Guldborgsund

Dronningen om sin gåtur på Falster: - Det var lidt usædvanligt

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget