Annonce
Sport

Nordsjælland Håndbold-træner bliver assistent i Aalborg

Cheftræner Simon Dahl forlader efter denne sæson Nordsjælland Håndbold. (Arkivfoto). Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

Simon Dahl skifter jobbet som cheftræner i Nordsjælland ud med et job som assistent i Aalborg.

Nordsjællands håndboldherrer mister til sommer Simon Dahl som cheftræner.

Han skifter til Aalborg Håndbold, hvor han bliver assistenttræner for Stefan Madsen. Det oplyser nordjyderne i en pressemeddelelse.

31-årige Simon Dahl har været i over syv år i Nordsjælland, hvor han i 2019 blev forfremmet til cheftræner efter afskeden med Ian Marko Fog.

Annonce

- Jeg har været og er fortsat utrolig glad for de snart otte sæsoner i Nordsjælland Håndbold, der gav mig chancen, som troede på mig og konstant har vist mig ekstrem stor tillid, siger Dahl til Nordsjællands hjemmeside.

- Der er så mange gode mennesker, der hver dag slider for projektet, og jeg er fuldstændig overbevist om, at det er den rigtige vej, vi i fællesskab har været og fortsat er på vej ned ad, siger Simon Dahl.

Han lover at give den fuld gas i sin sidste periode i klubben.

- Jeg vil nyde hver eneste dag resten af denne sæson, mens vi knokler hårdt videre for projektet, så der først og fremmest fortsat skal spilles ligahåndbold i Nordsjælland, men også så det næste kuld af unge talentfulde spillere og trænere har endnu bedre vilkår i fremtiden, siger han.

Sportschef Jørn Blom har forståelse for Simon Dahls beslutning. Han smiler med det ene øje og græder med det andet.

- Jeg har været dybt imponeret over den energi og arbejdsindsats, Simon har lagt i at bygge Nordsjælland Håndbold op til et nyt niveau og vil savne hans viden og energi, siger sportschefen.

Ledelsen i klubben går nu i gang med at finde en afløser fra næste sæson.

- Vi har jo hele tiden vidst, at denne dag ville komme, og derfor har vi en profilbeskrivelse i skuffen, som kan sikre os, at en ny trænerkapacitet kan komme om bord og være med til at føre vores talent- og udviklingsstrategi videre, siger Jørn Blom.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce