Annonce
Guldborgsund

Nu gælder det skibets overlevelse

- Når man vil fortælle om den kolde krig med danske øjne om 100 eller 200 år, betyder det noget, at der er en genstand at gøre det ud fra. I den sammenhæng er "Gedser Rev" helt særlig, siger Casper Iversen. Foto: Øyvind Bordal

Lokal historiker er blevet bevæget af tyske flygtninges genforening med "Fyrskib nr. 17 Gedser Rev"

GEDSER/HELSINGØR Historiker Casper Iversen har ikke selv et langt og nostalgisk forhold til "Fyrskib nr. 17 Gedser Rev". I hvert fald ikke et, der handler om dengang, det lå ud for Gedser. Han er født i 1991, og skibet blev lagt op på Holmen i 1972. Men han har et personligt engagement i det.

Casper Iversen har været stærkt medvirkende til, at skibet netop har modtaget 9,5 millioner kroner i donation fra A. P Møller Fonden. Han skrev nemlig ansøgningen, da han var ansat på M/S Museet for Søfart i Helsingør.

Casper Iversen er opvokset i Væggerløse, men bor i dag i København. Fra 2018 til 2021 arbejdede han i Helsingør.

- En stor del af arbejdet var at formidle fyrskibet for M/S Museum for Søfart, at etablere gruppe til vedligehold af "Fyrskib nr. 17 Gedser Rev" og søge fondsmidler til renovering, fortæller Casper Iversen, der er uddannet historiker fra Københavns Universitet.

Ifølge ham har det ikke været svært at finde de frivillige.

- Helsingør er en by, hvor mange generationer har arbejdet på værftet. Det lukkede i 80'erne, men der er rigtig mange pensionister i byen, som har evnerne til at istandsætte skibet, siger han.

Det kommer dog til at kræve mere end frivillige.

- Det er så stort et skib med utrolig stærkt tømmer. Det kan ikke istandsættes med frivillige hænder alene. Men de har gjort et virkelig stort stykke arbejde, for eksempel med motorerne.

Den forestående renovering er essentiel for skibets overlevelse, og derfor er bevillingen fra A.P Møller Fonden af helt afgørende betydning. En aggressiv tømmersvamp er fundet agter i skibet.

- Det er ret alvorligt, for man skal fjerne alt det dårlige træ. Det kommer til at kræve professionelle folk, vurderer han.

Skibet er bygget som et af 30 fyrskibe, der var udstationeret for at gøre opmærksom på særligt farlige steder for skibstrafikken.

- De var lidt af et prestigeprojekt for den danske stat, og fyrskib 17 lå på lappegrund ud for Helsingør fra 1896 til 1921. Skibene var med til at sikre handlen. De var kobberbeklædte, og det gjorde man om hvert syvende år. Nationalstaten skulle ikke gå i for små sko, når det handlede om den slags, beretter historikeren og understreger, at skibet er det mest autentiske, der er tilbage, og det eneste, som også formidler historien om flygtninge fra DDR.

Det passer godt ind i A.P Møller Fonden, som kun giver støtte til genstande med en helt unik betydning.

- Jeg har selv set tyskere sætte foden på det skib, der gav dem deres frihed. Unge, som satsede alt på at flygte. Det er meget rørende at se dem blive konfronteret med det igen. Det er jo mænd i deres bedste alder, der ikke altid viser følelser, men de rømmer sig, når de har familien med på skibet. Det er stærkt og bevægende og trækker også tråde til i dag med flygtninge, der sejler ud for at få frihed.

Her på Falster har det været luftet, at skibet hører til her. Har du en holdning til det?

- Skibet tilhører jo Nationalmuseet, og de kan sende det, hvortil de vil, men det er et skib, der kræver rigtig mange ressourcer at vedligeholde. Det kræver mange frivillige, som både kan og vil. Det bedste for sådan et skib er, at der dagligt er folk på det, så det bliver varmet op og luftet ud eller får et lag maling, hvis der kommer en skramme, lyder det.

Endelig er der også et rent formidlingsmæssigt og økonomisk aspekt.

- Det optimale havn for sådan et skib er et sted, som tiltrækker mange turister. De skal være med til at sikre økonomien i det. Jeg mener også, det er afgørende, at skibets historie kan blive formidlet på det niveau, det fortjener. De frivillige kompetencer, den turistmæssige opbakning og det formidlingsmæssige niveau har de i Helsingør. Så hvis man ser det fra skibets perspektiv, er der mindre risiko for, at skibet går til ved at være i Nordsjælland, siger han, men afviser ikke en forestilling om, at det kan komme på besøg, hvis det bliver i stand til at sejle igen.

Den beslutning træffer Nationalmuseet. Indtil videre har Casper Iversen gjort sit for at sikre dets overlevelse.

- Jeg er glad for, at det gik igennem, fordi "Gedser Rev" både fortæller noget om livet hernede og om en nations historie.

Caspers far er Martin Iversen fra Falster Destilleri og Bryghus. Sammen har de faktisk brygget en fyrskibsøl til ære for "Fyrskibet Gedser Rev". Foto: Arkiv
Casper Iversen har beskæftiget sig med Danmarks maritime historie under uddannelsen til historiker, men har også selv sejlet, både vikingeskibe i Østersøen og sejlskibe over Atlanten. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce