BØTØSKOVEN: Det sker ikke tit, at man finder nye arter i Danmark. Men det er nu atter sket i Bøtøskoven, da 23 eksperter i en såkaldt Bioblitz skulle finde så mange dyre- og plantearter som muligt på 24 timer.
Biolog og projektleder Anita PedersenDet er bare så fantastisk, at vi atter kan være med til at finde nye arter for landet
- Vi kan ikke få armene ned af bar begejstring. Det er bare så fantastisk, at vi atter kan være med til at finde nye arter for landet, siger projektleder Anita Pedersen, Guldborgsund Kommune, oven på weekendens 24 timers ræs.
En ny billeart for Danmark. Mindre kan ikke gøre det. Det var et af resultaterne, da Den Danske Naturfond og Guldborgsund Kommune afviklede weekendens Bioblitz i Bøtøskoven.
Fundet centralt i skoven
Den nye billeart for landet blev fundet af entomolog Jan Pedersen, Statens Naturhistoriske Museum. Dens videnskabelige navn er Gnathotrichus materiarius. Billen, som er en træbarkbille, er på omkring 2,5 til 3 millimeter. Den blev fundet centralt i skoven, og der blev fundet to eksemplarer.
Gnathotrichus materiarius
Billen er en såkaldt ambrosia bille. Det betyder, at den voksne bille gnaver gange i veddet, men de har særlige sporer af en svampeart med på sig. Svampen spirer og vokser på gangenes inderside. Svampene kan fordøje cellulosen i veddet og udvikler næringsrige sporer, som billerne og deres larver lever af. Billen og svampen lever udelukkende på nåletræer.
- Det er en nordamerikansk art. Den blev fundet første gang i Europa i 1933 i Frankrig. Den har siden spredt sig, og den er registeret i Tyskland, Polen, Sverige og senest den 5. juli i år i Finland. Arten har været ventet længe i Danmark, men nu har vi endelig bevis for, at den er her, lyder det fra Jan Pedersen.
Til arrangementet i Bøtøskoven deltog der som nævnt 23 eksperter dækkende over forskellige dyre- og plantegrupper. Det er nu anden gang, at Jan Pedersen finder nye arter for landet i Bøtøskoven i Bioblitz-regi. Første gang var i 2020, hvor han fandt billen Amara kulti.
Forventer at ende på 900 arter
- Antallet af arter, der er fundet til dette års Bioblitz, er endnu ikke opgjort endeligt. Men vi forventer at ende i omegnen af 900 arter. Bioblitzen vil det næste stykke tid kaste nye oplysninger af sig, da mange af insektarterne kræver, at man ser på dem under mikroskop, lød det søndag fra Anita Pedersen.
Tidligere år har der i de nu foreløbig tre udgaver af Bioblitz i Bøtøskoven som nævnt også været et fund af en ny art for landet. Formålet er hver gang at finde så mange arter som muligt i løbet af et døgn, om det så er fugle, insekter, padder eller pattedyr. Såvel den store havørn som den mindste lille bille er spændende at få noteret.
Men selv om det kan opfattes som et væddeløb udi arter, er der alvor bag. En BioBlitz er nemlig en slags komprimeret undersøgelse, hvor der fås et øjebliksbillede af naturens velbefindende på flere fronter i det pågældende område.
- Vi ønsker at indsamle så mange informationer som muligt, så vi kan tilrette vores forvaltning af området, ligesom vi bedre efterfølgende kan formidle områdets enestående flora og fauna, forklarer Anita Pedersen om baggrunden.
Også hos Den Danske Naturfond, som ejer Bøtøskoven, er begejstringen lige så stor.
- Det er fantastisk, at vores naturområder kan være levested for nye arter. Det er ikke første gang, det sker. Takket være den store indsats fra fagfolk og eksperter kan vi få arterne registeret og tilpasset vores forvaltning efter al den gode natur, som udvikler sig, siger Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond.
Bioblitz i Bøtøskoven
Bioblitz er et koncept, der er udviklet i USA i 1996. Man tager et snapshot - et ”blitz”- af biodiversiteten i et givent område - heraf bio. En Bioblitz bygger på en fælles jagt på arter i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum. Ofte varer Bioblitz et døgn.
Formålet med en Bioblitz kan have to aspekter: Det kan handle om at formidle naturværdier populært til den brede offentlighed, og det kan også handle om at skaffe naturdata til målrettet forvaltning og forskning.