Annonce
Indland

Ny måling viser stor opbakning til kritiserede naturnationalparker

Nyudsprungne lysegrønne bøgetræer ved Store Økssø i Rold Skov. Naturen har fået nok, den er klemt og skal have mere plads. Det er tanken bag en aftale om 15 naturnationalparker. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Et flertal i Folketinget har besluttet at skabe 15 naturnationalparker, men det er uvist, hvor de skal ligge.

Et stort flertal i befolkningen bakker op om etableringen af de omdiskuterede naturnationalparker. Det viser en måling, som Epinion har lavet for Danmarks Naturfredningsforening.

Målingen viser, at 73 procent af de adspurgte støtter planerne. 11 procent er imod, og 17 procent svarer, at de hverken er enige eller uenige.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding glæder sig over, at målingen viser så stor opbakning.

Især fordi hovedformålet med de nye parker er at fremme biodiversiteten i den danske natur.

- Hovedargumentet for de nye nationalparker og planerne om urørt skov er nu engang, at den danske natur er i krise. Vi mister arter i et tempo, menneskeheden aldrig tidligere har oplevet.

- Jeg tror, at opbakningen et udtryk for, at naturen fylder rigtig meget i danskernes bevidsthed, og at de så også bakker op om det her centrale initiativ, siger hun.

Et flertal i Folketinget har besluttet at etablere 15 naturnationalparker og udlægge 75.000 hektar urørt skov.

I øjeblikket går arbejdet på at finde ud af, hvor de skal ligge.

Allerede nu er fem af de 15 nationalparker udpeget. De kommer til at ligge ved Gribskov, Stråsø, Fussingø, Tranum og Almindingen.

De nye nationalparker kommer i alt til at fylde én procent af Danmarks landareal og består af et stort indhegnet naturområde uden skov- og landbrugsproduktion.

Til gengæld vil der være store, fritgående græssende dyr såsom vildheste, elge og kvæg.

I undersøgelsen svarer 15 procent, at de ikke ønsker, at der skal ligge en naturnationalpark i deres bopælskommune.

Samtidig svarer 11 procent, at de frygter, at naturnationalparkerne kommer til at skade friluftslivet.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening vil det fortsat være muligt at ride på heste, cykle eller gå tur med hunden i snor, så længe der tages hensyn til dyr i området, og at naturen bliver respekteret.

Alligevel understreger Maria Reumert Gjerding vigtigheden af også at tage hensyn til de borgere, der er bekymrede over projekterne.

- Vi skal da virkelig lytte. Det er også min oplevelse, at når de sidste ti placeringer ikke er udpeget endnu, er det også, fordi der foregår en ret massiv dialogproces med kommuner og organisationer for at se, hvor det er, der er opbakning.

- Det er noget nyt, at vi udpeger så store områder til naturnationalparker. Jeg synes, man skal gå langt lokalt for at imødekomme det (bekymringerne, red.). For det er så vigtigt, at det her bliver det brede folkelige projekt, siger hun.

Miljøminister Lea Wermelin (S) lægger stor vægt på, at de lokale holdninger betyder meget for placeringen. Samtidig mener hun, at kritikken har fyldt uforholdsmæssigt meget, når der nu er så stor opbakning blandt borgerne.

- Man kan i hvert fald konstatere, at danskerne ønsker vildere natur i Danmark, så den diskussion kan vi godt parkere en smule.

- Det vigtige må være, hvordan vi sikrer de gode lokale løsninger, hvor der netop er plads til friluftslivet, og at vi sikrer den gode formidling.

- Det betyder rigtig meget for mig, at vi finder gode lokale løsninger, siger hun og lover, at det "snart er afklaret", hvor de sidste ti parker skal være.

I alt har 1068 personer fra 18 år og opefter deltaget i undersøgelsen.

Annonce
Annonce
Fjernvarme

VARMESTRIDEN KOMMER IKKE I HØJESTERET

Annonce
Maribo

- INTET ER SIKKERT, NÅR DET GÆLDER PLANTER

Annonce
Forsiden netop nu
Tour de France

DA FOLKETIDENDE FOR ALVOR STEMPLEDE IND I VERDENS STØRSTE CYKELLØB

Erhverv

HØJE STÅLPRISER OG JAGT PÅ FINANSIERING UDSKYDER FLOATING POWER PLANTS TESTANLÆG

Landsstævne

MASSIV REGN STOPPEDE IKKE GYMNASTER

Folkemødet

FORENINGSLIVET KAN HJÆLPE UDSATTE PÅ LANDET

Livsstil

DET SKAL DU GØRE I HAVEN I JULI

Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Student 2022

STUDENTER FRA NYKØBING KATEDRALSKOLE

Annonce
Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Annonce