Annonce
Lolland

Ny retning for Købstadshotellet

Flere af de tomme butikslokaler i Østergade i Rødby er siden starten på projektet Købstadshotellet blevet fyldt op igen med blandt andet nye butikker. Foto: Claus Hansen/arkiv

Fire forskellige muligheder for, hvordan et fremtidigt købstadshotel kan blive organiseret.

RØDBY Repræsentanter for Sydlollands Borger- og Erhvervsforening, Foreningen til bevarelse og aktivering af Pakhuset - Dørtærsklen til Danmark samt virksomheden Landskaberne mødtes mandag med Lolland Kommune for at drøfte planerne for byfornyelsen i Rødby samt Købstadshotellet.

- Vi drøftede, hvordan vi kan kigge ind i Købstadshotellets organisering og få det i fremdrift. Med det in mente, at vi er super opmærksomme på, at der jo ikke er så mange ledige lokaler tilbage i hovedgaden, som dengang Købstadshotellet startede. Det er jo en positiv ting, fortæller Thomas Pedersen fra Sydlollands Borger- og Erhvervsforening og fortsætter:

- Købstadshotellet er udsprunget fra en idé om at fylde de tomme butikslokaler op, og nu er vi i en situation, hvor der stille og roligt er ved at blive fyldt op, og hvor flere af dem er ved at blive lejet ud til andre formål. Så det har ændret sig undervejs, og derfor har det været vigtigt for os og dem i Købstadshotellet at finde ud af, hvad gør vi så for at holde det i live.

På mødet kunne Landskaberne fremlægge fire forskellige muligheder for, hvordan et fremtidigt købstadshotel kunne blive organiseret.

- Det havde vi en drøftelse om, og vi er ikke nået til vejs ende, for hele ideen med at tage Landskaberne med indover er jo at få noget professionel hjælp til at finde ud af, hvordan får vi det i gang. Men vi lagde os fast på en retning, der nu skal drøftes i bestyrelserne, fortæller Thomas Pedersen.

Planen er at lave Købstadshotellet til en forening for sig selv med dedikerede og professionelle kræfter i bestyrelsen, der brænder for Købstadshotellet. Derudover skal der være repræsentanter for pakhuset og borger- og erhvervsforeningen i bestyrelsen i det omfang, det er muligt. Driften og det at eje ejendomme skal ligge under Købstadshotellet.

- Og det er jo en langsommelig proces, for det juridiske og selve strukturen er vi ikke gået i gang med endnu. Det vil Landskaberne nu hjælpe med. En ting er, at man på papiret kan blive enige om, hvordan det skal se ud - noget andet er, om det kan lade sig gøre rent juridisk og praktisk, at en forening starter Købstadshotellet op på den måde. Og kan man finde pengene til at starte ejendomme op, eller skal man ud at leje sig ind. Alle de ting skal man til at finde ud af nu, fortæller Thomas Pedersen.

Lolland Kommune har søgt penge fra en statslig pulje på 180 millioner kroner til renovering af bymidter med håbet om at kunne få tilført yderligere penge til Rødbys byfornyelse, der allerede har fem millioner til rådighed. Foto: Norrøn Arkitekter/arkiv
Bevaringsforeningen til pakhuset i Rødby fik for nylig 8,9 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Foto: Claus Hansen
  • Flere af de tomme butikslokaler i Østergade i Rødby er siden starten på projektet Købstadshotellet blevet fyldt op igen med blandt andet nye butikker. Foto: Claus Hansen/arkiv
  • Lolland Kommune har søgt penge fra en statslig pulje på 180 millioner kroner til renovering af bymidter med håbet om at kunne få tilført yderligere penge til Rødbys byfornyelse, der allerede har fem millioner til rådighed. Foto: Norrøn Arkitekter/arkiv
  • Bevaringsforeningen til pakhuset i Rødby fik for nylig 8,9 millioner kroner fra Den A.P. Møllerske Støttefond. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

112

Klip og bøder på Vestlolland

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne