Annonce
Lolland

Nye investorer vil redde Bandholm Hotel

Et nyt kapitel skrives i disse dage i historien om Bandholm Hotel. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Vil vende et kæmpe millionunderskud med opkøb af en del af Bandholm Hotel.

BANDHOLM For nylig smed Bandholm Hotel håndklædet i ringen grundet en økonomi, som var helt i bund.

Det sidste regnskab viser et underskud på 12 millioner kroner. Kort før nytår fik de ansatte på hotellet besked om, at der ikke ville blive udbetalt løn for december, og direktøren for hotellet, Charlotte Højer, var ligeledes stoppet.

Claus Juel, som ejer 36 procent af hotellet, sagde en af de første dage i det nye år til Folketidende, at to gange covid-cirkus og en i forvejen dårlig driftsøkonomi var mere, end hotellet kunne klare.

Han ønskede at lade hotellet gå konkurs for at kunne starte på en frisk i en ny konstruktion, men det ønskede den øvrige ejerkreds ikke.

Nu har to nye investorer meldt sig på banen.

Ifølge onlinemediet Finans.dk er det formand for Parken Sport & Entertainment, Allan Agerholm, og marketingmanden Christian Bruun, som sammen har købt en større andel i hotellet på en ekstraordinær generalforsamling i mandags.

Til Finans oplyser Christian Bruun, at ambitionen er at drive hotellet videre.

- Vi skal lige have et overblik og samle alle trådene. Der er et uudnyttet potentiale, og det har der været længe. Om 14 dage ved vi mere, siger han til Finans, som oplyser, at de to nye medejere har investeret i hotellet gennem et nyoprettet selskab med navnet Bandholm Invest, hvor de dermed kommer til at eje knap halvdelen af hotellet.

Christian Bruun, som i forvejen ejer en mindre andel af hotellet gennem sit marketingbureau Gottlieb & Co, er blevet indsat som ny direktør på Bandholm Hotel.

Allan Agerholm, der er tidligere direktør for Bella Center og tilhørende hoteller og indtil for nylig formand for VisitDenmark, er blevet valgt som bestyrelsesformand på den ekstraordinære generalforsamling mandag.

Allan Agerholm har erfaring med hoteldrift. Han har nemlig tidligere været administrerende direktør for BC Group, der blandt andet omfatter Crown Plaza Copenhagen Towers Hotel og Bella Centers hotel. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Maribo

FOR OLE VAR PARKINSONS EN SMUK GAVE I EN GRIM INDPAKNING

Annonce
Lolland

KRITISERER REGLER, NOTA ER BUNDET AF

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

FILMEN HOLY SPIDER ER INDSTILLET SOM DANSK OSCARKANDIDAT

Lolland

- VI VED, AT DET GØR EN STOR FORSKEL I FAMILIERNES LIV

Navne

FORFATTEREN KNUD SØRENSEN ER DØD

Turisme

MINISTER POSITIV OVERFOR IDE OM FERIERESORTER

Corona-virus

NY VARIANTVACCINE SKAL ERSTATTE NUVÆRENDE TILBUD I OKTOBER

Ungdomsliv

UDFORDRINGEN ER AT FÅ DE UNGE TIL AT DUKKE OP

Guldborgsund

SAKSKØBINGS HALDRØMME LEVER FORTSAT

Guldborgsund

TIDLIGT UDE FOR AT FINDE DEN RETTE EFTERSKOLE

Energikrise

- MAN SKAL OGSÅ LEVE

Indland

MYNDIGHEDER SÆTTER SIG SAMMEN FOR AT HÅNDTERE GASLÆK

Guldborgsund

SPEJDER ER NOGET, MAN ER

Guldborgsund

GRATIS ADGANG TIL ARRANGEMENTER RESTEN AF ÅRET

Guldborgsund

ÅBNER NY RESTAURANT MIDT I EN KRISETID

Annonce
Energikrise

- VI ER RET OPTIMISTISKE PÅ LOLLAND-FALSTERS VEGNE

Fodbold

NFC-FORMAND: - STADIG FULD TILLID TIL CLAUS JENSEN

Guldborgsund

FOND MANGLER AFTAGERE TIL MILLION

Indland

BEREDSKABSNIVEAU HÆVET TIL NÆSTHØJESTE NIVEAU EFTER GASLÆK

Lolland

LETTET CAFÉEJER: NU KAN KUNDERNE BETALE MED KORT

112

KVINDE FASTKLEMT I SENGEHEST

Guldborgsund

MÅSKE HURTIGERE SAGSBEHANDLING I BYGGESAGER

Energikrise

- ALT BLIVER SLUKKET UNDTAGEN KØLESKABET

Annonce
Annonce