Annonce
Guldborgsund

Nykøbings party-dronning fylder 80

Ellen Marie Holmberg bor stadig i Pontoppidansgade i Nykøbing. Her fejrer hun sin 80-års fødselsdag med telt i haven og masser af showtime. Ellen blev født i Ragnstrup i Sønderjylland i 1941. Hun kom ud at tjene som 13-årig. Efter et par år flyttede hun til Nykøbing for at hjælpe sin bror med hans tre børn og samtidig arbejde hos en bager. Hun var kort tid hos Nobel, men det var ikke noget for hende at sidde stille. Hun arbejdede som morgendame på Hotel Baltic og om aftenen på Teaterhotellet. I syv-otte år var hun tjener på GT-ruten, inden hun begyndte som diskoteksejer. Ellen var gift med Leif Jacobsen, indtil han døde. Sammen fik de tre børn, Helle, Lone og Kim. Nogle år efter Leif Jacobsens død, giftede hun sig med daværende lokalredaktør på Folketidendes Nykøbingredaktion, Hartvig Holmberg. Ellen har også mistet sin anden mand og lidt den store sorg, at en af hendes døtre også er død. Foto: Flemming K. Karlsen

Masser af showtime - det er, hvad Ellen Marie Holmberg ønsker sig i fødselsdagsgave.

NYKØBING For de generationer, der var unge i Nykøbing i 70'erne og 80'erne, var Ellen Marie Holmberg nattelivets mor Ellen.

Hun sørgede for fest og farver, diskotek, underholdning - og som hun selv siger - masser af knæhøj karse og bred ymer.

Et par dage før Ellen Marie Holmbergs 80-års fødselsdag inviterede Folketidende sig selv på besøg i villaen i Pontoppidansgade. Her bor Ellen i "mormorhuset". Det hus, hun fik bygget til sine egne forældre, dengang hun selv boede i "hovedbygningen".

Hvis nogen tror, at Ellen er færdig med fest og ballade, bare fordi hun fylder 80, så kan de godt tro om igen. For en uge siden stillede hun op til en 50-års fødselsdag med "Gammel Have", "champagnesabling" og to dj's. En opgave, hun nød til fulde, og noget hun gerne gør engang imellem.

- Det var en rigtig Ellens aften, så hyggelig, fortæller hun med glimt i øjet.

Hendes fødselsdagsønske til 80-årsdagen i dag lørdag er også klart:
- Jeg ønsker mig showtime! griner hun

Og showtime har der været meget af i Ellen Marie Holmbergs liv.

Mor Ellen lavde larm og ballede for de unge. Hun lavede sin egen version af et diskotek med masser af musik, dans og underholdning.

Hun tog sig også af de unge. Sørgede for de blev sendt hjem med taxa, hvis de havde fået for meget at drikke. Mindede dem om, at de skulle huske at tage morgenbrød med hjem til forældrene.

Ellen Marie Holmberg fejrer sin fødselsdag i dag lørdag - på grund af corona kun for inviterede. Men send hende en hilsen her, hvis du husker tiden på Ellens.

Ellen fik nogle unge mennesker til at lave en kæmpe graffiti på muren ved indgangen til Ellens City. Foto: Arkiv
Det hele havde ikke kunnet lade sig gøre uden familie, fantastiske medarbejdere og et kæmpe dejligt publikum, siger Ellen. Her står hun sammen med sine tre børn: Kim, Lone og Helle. De måtte stå tidligt op for at blive fotograferet af Winnifred Eriksen Foto: Flemming K. Karlsen
Ellen holdt flere konkurrencer om at male grafitti. Hun skaffede blandt andet biler, som blev lakeret i en lys farve, og så sørgede en truck fra Carlsberg-ølbilen for, at den blev kørt ind på scenen, og så gik de unge i gang med at dekorere den. Foto: Privat
Ellen havde egentlig hyret de to Matador-skuespilere Jørgen Buckhøj og Holger Juul Hansen til at underholde på det pæne Ellen Marie, men der kom ikke så mange gæster den aften. Ellen flyttede derfor arrangementet over til Ellens City. Det passede ikke Jørgen Buckhøj, men Holger Juul Hansen syntes, det var sjovt. Foto: Privat
Jørgen de Mylius kom til Ellens en gang om måneden, så var hele aftenen fra klokken 21-05 hans. En del af betalingen var en flaske Four Roses, der som regel forsvandt i løbet af aftenen. Foto: Privat
Jørgen de Mylius kom til Ellens en gang om måneden, så var hele aftenen fra klokken 21-05 hans. En del af betalingen var en flaske Four Roses, der som regel forsvandt i løbet af aftenen. Foto: Privat
Ellen serverer en af Ellen Citys favoritter, Gammel Have. Foto: Privat
Annonce
Annonce
Nordfalster

Ny uddeler er fundet til Super Brugsen

Annonce
Guldborgsund

Færre på højskole i foråret

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

Lokale oddere har fået nye hængebroer

Lokal nyt

Priserne er høje: Det er gyldne rapstider

Sport

Nick Szwiec: Vi skal tillade os at drømme stort

Sport

Ung ukrainsk flygtning spiller i NFC: - Fodbold er mit liv

Guldborgsund

Lille ønske om mere ro bliver til kæmpe-naturpark

Guldborgsund

Kædeforretning genåbner stor butik: Nu er vi mere rustede til konkurrencen

Lokal nyt

Folketidende Podcast: De lokale hjælper ukrainerne, fordi de slet ikke kan lade være

Guldborgsund

Indbrud i biler fra kommunen

Guldborgsund

Hel by skal have nye gadelamper

Erhverv

Øernes Revision overtager Revisionscentralen

Guldborgsund

Kommunale byggeprojekter udskydes: Vi følger prisudviklingen tæt

Lolland

Lollandske sportsforeninger oplever fortsat medlemsflugt

Lolland

Netværk føler sig sat udenfor døren

Annonce
Guldborgsund

Boligselskab udskyder renoveringer for op mod 300 millioner kroner

112

Dyrt kikkertsigte stjålet

Femern

Inflationen kan presse Femern-projektet

Lolland

Kedelig stemning i landsby efter præstestrid

Maribo

Flormelistågen sænkede sig over byen

Sport

Lokal bokser afvæbnede mand med kniv

Guldborgsund

Ansatte oplevede trusler og vold: Nu har sygehus vundet pris for bedste psykiske arbejdsmiljø

112

Bølge af indbrud i biler fortsætter

Annonce
Annonce