Annonce
Femern

Nyt supermarked kan blive lokal købmands redning

Janne Hansen, købmand i Let-Køb i Kramnitze, har selv taget initiativet til at stable den nye butik på benene i FLC Village. Arkivfoto: Jan Knudsen
Et nyt supermarked skal i næste måned åbne i Tunnelby ved Femernbyggeriet, og Let-Køb i Kramnitze skal stå for vareleveringen.

RØDBYHAVN: Et nyt betjeningsløst supermarked kan i den nærmeste fremtid slå dørene op i Tunnelby ved Femernbyggeriet. Den nye butik skal give de op mod 1.344 tunnelarbejdere, der kan bo i tunnelbyen, når den står helt færdig, mulighed for 24 timer i døgnet at handle ind. Leverandør af varer til den nye dagligvareforretning er Let-Køb i Kramnitze, og købmand Janne Hansen er klar i spyttet om, hvad den nye butik kommer til at betyde for den lokale butik i Kramnitze.

- Forhåbentlig overlevelse. Det er jo en helårsforretning, vi prøver at drive i Kramnitze. Det er ikke nogen hemmelighed, at det er tungt om vinteren. Vi skal som nok overleve om sommeren, men der er desværre ikke nogen steder i Danmark, hvor man kun kan nøjes med at arbejde seks måneder, fortæller Janne Hansen.

- Vi er blevet taget rigtigt godt imod af Kramnitze, og jeg er helt sikker på, at de, der er herude og bruger købmanden dagligt, er glade for den, og vi er også glade for dem. Men alle ved også, at det er et hårdt projekt at være købmand i Kramnitze. Nu kommer vi lige ud af en lang vinter, hvor der selvfølgelig ikke er så mange kunder. Så dem herude, jeg har snakket med, er glade for, vi ligesom får et ekstra ben at stå på, så vi også kan overleve, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Særlig container

Det nye supermarked skal have hjemme i en særlig container indenfor tunnelbyens hegn. Det er planen, at denne container skal lande i tunnelbyen på fredag, hvorefter den skal klargøres til åbning i cirka midten af juni.

Vi har ventet på den her container længe. Beslutningen blev taget i november sidste år, så vi har været tålmodige.

Janne Hansen, købmand Let-Køb i Kramnitze

- Det bliver lidt et pionerprojekt. Der står i forvejen en af de her containere i Danmark oppe ved Faxe. Og Dagrofa placerer så tre af de her containere rundt i landet, hvoraf den ene er hernede ved FLC Village i Rødbyhavn. Så det bliver mega-spændende, fortæller Janne Hansen.

Den nye dagligvareforretning får plads i tunnelbyens hovedgade. Arkivfoto: Claus Hansen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Pølsevogn blev til supermarked

Det var den lokale købmand, der selv tog initiativ til den kommende butik i tunnelbyen.

- Inden, at jeg startede købmanden i Kramnitze, havde jeg en fantasi om, at jeg skulle have en pølsevogn lige midt i alt det her tunnelbyggeri. Men jeg kunne ikke rigtigt komme igennem med at få lov til at stille en op, og så blev det til en købmand i Kramnitze, fordi det blev der pludselig søgt efter, fortæller Janne Hansen, der ikke opgav idéen om et etablere noget tæt på tunnelbyggeriet.

- Det er jo et spændende projekt, hvor der er aktivitet flere år ude i fremtiden. Jeg hørte om, at der også skulle ligge et supermarked derinde. Så jeg søgte med lys og lygte efter nogen, der havde noget med det at gøre. Jeg stødte nærmest mirakuløst på ham, der står for village, og som ledte efter nogen til at drive et supermarked, forklarer Janne Hansen, der samtidig fortæller, at man hos FLC havde lagt følere ud til blandt andet Coop og 7-Eleven om den nye butik.

Når tunnelbyen står helt færdigt vil der være boliger til 1.344 arbejdere på Femernbyggeriet. Arkivfoto: Anders Knudsen

- Jeg havde regnet lidt på, hvad det skulle koste i lønudgifter at have et supermarked der. Det er jo en arbejdsplads, der er gang i 24 timer i døgnet, så det skulle jo nok være en lidt en slags 7-Eleven-butik.  Og jeg havde lidt besluttet, at det kunne sgu nok ikke hænge sammen, men det skulle alligevel prøves. Men så var der lige en, der prikkede mig på skulderen og mindede mig om, at det jo ville blive mig, der skulle møde ind klokken 5.00, når dem, der skulle møde ind, ikke gør det, fortæller Janne Hansen, der dog i stedet faldt over løsningen med at gøre det til en betjeningsfri butik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal bruge mobiltelefon

I butikken skal man bruge sin mobiltelefon for at komme ind og handle. Herefter skal man betale lig selvbetjeningsløsningerne, der allerede findes i nogle store supermarkeder i dag.

- Jeg hørte om den container, der skulle komme i Faxe, og tog kontakt til Retail360, der importerer de her containere. I starten ville vi egentlig stå for det hele selv, men så begyndte Dagrofa, som Let-Køb er en del af, også at have en interesse i projektet. Så vi lavede et samarbejde, og det bliver nu sådan, at vi lejer containeren af Dagrofa, fortæller Janne Hansen, der glæder sig til at komme i gang.

- Vi har ventet på den her container længe. Beslutningen blev taget i november sidste år, så vi har været tålmodige. Men så var der stadig corona, og så kom der en krig. Så vi har virkeligt ventet på den her container, fortsætter hun.

  • Kramnitze købmand og kulturhus 5
    Janne Hansen, købmand i Let-Køb i Kramnitze, har selv taget initiativet til at stable den nye butik på benene i FLC Village. Arkivfoto: Jan Knudsen
  • RØD Rundvisning i Tunnelbyen samt femern-byggeplads
    Den nye dagligvareforretning får plads i tunnelbyens hovedgade. Arkivfoto: Claus Hansen
  • Rød Femern byggeri div6
    Når tunnelbyen står helt færdigt vil der være boliger til 1.344 arbejdere på Femernbyggeriet. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Guldborgsund

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde