Nytænkning er vejen frem for landbruget

LOLLAND-FALSTER Fremtidens landbrugs- og fødevarebranche bliver nødt til at tænke i innovation, bæredygtighed, kvalitet, storytelling og dyrevelfærd.

Sådan lyder vurderingen fra Iben Krog Rasmussen, medstifter og direktør i Tænketanken Frej.

- Jeg tror, at dansk landbrug har mulighed for en kæmpe akademisering. Der er så mange universitetsuddannede, der har mulighed for at blive en del af landbruget og skabe innovation og viden i fødevarerne. De uddannede landmænd er gode til driften, men man har brug for mødet med forskelligheder for at tage det næste skridt, siger hun og fortsætter:

- Landbruget har ikke oplevet nogen storstilet udvikling i 15-20 år, særligt ikke på Lolland. Der tales om biogas, og det er rigtig godt, men man har bare kigget på de sukkerroer og tænkt, gud, hvor har vi tjent mange penge. Der er ikke andre erhverv, hvor det har fået lov til at stå stille. Jeg ser et kæmpe innovationspotentiale, fordi en gris er ikke bare en gris. En gris er mad, men også en fortælling, et dyr, sundhed, smitte, klima.

Iben Krog Rasmussen nævner KMC - Kartoffelmelcentralen som eksempel på en virksomhed, som har formået et udvikle sig gennem innovation, og som Nordic Sugar kunne lade sig inspirere af.

- KMC lavede kartoffelmel ud af kartoflen, men i stedet for kun at bruge kartoflen til kartoffelmel begyndte de at se på, hvad kan man med det her kartoffelmel. Man kan skabe stivelse, og hvor kan vi bruge det. Det kan bruges i produktionen af nudler, babymos og veganske oste. Lige pludselig er det dansk kartoffelmel, der er i alt det, siger Iben Krog Rasmussen og fortsætter:

- Så kigger de på kartoflen og ser, at der er 12 procent protein i, som ikke bruges til noget, fordi de laver stivelse. Så nu laver de en masse forsøg med grøn protein til fødevarer, som giver muligheder inden for vegansk mad. Og de ser også på, om resterne af kartoflen kan bruges til emballage. Det handler om at se på mulighederne i at udvikle på produkterne.

Iben Krog Rasmussen ser også store muligheder i bioraffineringsprojekter af græs.

- Vestjyllands Andel har lige været med til at investere i et anlæg på Ausumgaard, der ekstraherer protein ud af græs, og de bliver kimet ned af akademikere, der bare gerne vil have lov til at arbejde for dem og være en del af den her rejse. Med bæredygtighed har vi fundet et fælles mål. Vi vil altid skulle have mad, så vi skal ikke stoppe med at producere, men finde ud af, hvordan vi producerer mere bæredygtigt, fortæller Iben Krog Rasmussen.

Husdyr vil vi ifølge Iben Krog Rasmussen også fortsat have i fremtiden, selv om veganere med Veganerpartier i spidsen gerne så den konventionelle produktion helt afskaffet.

- Jeg tror, vi kommer til at have en konventionel produktion af kød og mælk. Jeg tror bare, at vi kommer til at sætte meget højere standarder for dyrevelfærd og for historien bag grisen og det kød, vi spiser. Jeg tror, at vi får genskabt en respekt for kød, en respekt, der også betyder, at landmændene skal producere anderledes. Forbrugerne skal betale mere for deres kød, hvis det skal produceres på denne her måde, og hvis du skal betale mere for dit kød, skal du også have mere værdi ind i kødet, forklarer Iben Krog Rasmussen.

Hvis kvaliteten af produktet og dyrevelfærden skal højnes, kræver det også, at supermarkederne spiller med.

- Det kræver også, at vi ikke har nogen supermarkeder, der løndumper og giver os forbrugere mulighed for at købe grisefars til 10 kroner. Som forbruger er det godt med en lav pris, men som borger, når man tænker over, hvordan dyrevelfærden har været, og hvor mange penge der lige er tilbage til landmanden, efter der er kommet emballage på, det har været forbi slagteren, og supermarkedet skal have sin fortjeneste, siger hun og fortsætter:

- Hvordan skal landmanden kunne investere i bæredygtige produktionsforhold med så lav en pris, men det tænker man ikke altid over som forbruger, så vi skal hjælpe hinanden til at være de mennesker, vi gerne vil være. Det kan landmanden ikke gøre alene. Det er også, at supermarkederne tager nogle valg for folk, og at restaurationsbranchen tager nogle valg for folk.

Iben Krog Rasmussen ser en fare for, at udenlandske virksomheder løber med udviklingen inden for de mange plantebaserede fødevarer, som vil vinde yderligere frem de kommende år.

Derfor skal vi tage udviklingen alvorligt og investere massivt i innovation og produktion af nye plantebaserede produkter.

- Vi vil hellere, at planterne skal komme fra danske landmænd. Der er en efterspørgsel på det veganske marked, og der er et kæmpe ryk inden for planter lige nu, så hvis ikke dansk landbrug investerer i det, bliver det bare nogle andre. Ved at alliere sig med biotekbranchen kan man måske få de investeringer, der er behov for, og lave et nyt vindmølleeventyr.

De danske andelsselskaber har en gylden mulighed for at hoppe på toget og få del i eventyret.

- DLG og Danish Agros arbejde er bare at fordele korn. De er logistikvirksomheder. Men jeg tror, de har en kæmpe mulighed, hvis de i stedet for at se sig selv som nogen, der flytter korn, ser sig selv som nogen, der skaber planter til mennesker, siger Iben Krog Rasmussen.

Hun kunne også godt forestille sig, at der blev dannet et nyt andelsselskab inden for plantebaserede fødevarer, hvis ikke de nuværende går i gang.