Annonce
Indland

Næsten hver tredje teenager cykler fuld og mister styringen

Unge i alderen 16 til 19 år er for tilbøjelige til at stige på stålhesten, når de er for fulde til at styre cyklen, viser undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
30 procent af de unge i alderen 16 til 19 har cyklet, hvor var for fulde til at styre cyklen ordentligt.

En stor del af landets teenagere kører dagligt på cykel. Det er godt for deres helbred og godt for miljøet.

Men mange teenagere kører også cykel, når de er fulde.

Det er et problem, vurderer både Rådet for Sikker Trafik og Traumecenteret på Rigshospitalet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af en pressemeddelelse.

I en undersøgelse foretaget af Rådet for Sikker Trafik og analyseinstituttet Wilke svarer 30 procent af unge i alderen 16 til 19 år, at de én eller flere gange inden for de seneste år har kørt på cykel, selv om de var så fulde, at de havde svært ved at styre deres cykel.

Det får Rådet for Sikker Trafik til at lancere en ny kampagne med fokus på, at det er farligt at cykle fuld.

Kampagnen er målrettet de unge cyklister i alderen 16 til 19.

- Vi er godt klar over, at vi ikke får alle unge til at stille cyklen, når de har drukket alkohol. Men vi vil gerne stoppe dem, som er mest fulde, udtaler Morten Wehner, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik, i pressemeddelelsen.

Det kan føre til alvorlige skader, når unge cyklister kører, mens de er berusede, fortsætter han.

På Traumecenteret på Rigshospitalet kender personalet kun alt for godt til konsekvenserne for de unge fulde cyklister.

- De risikerer at få svære skader, som for eksempel kraniebrud eller blødninger i hjernen, der kan koste dem førlighed eller i værste tilfælde livet. De kan få indre blødninger, der også kan være livstruende og kræve akut operation, siger Emilie Øberg fra traumecentret i pressemeddelelsen.

Rådet for Sikker Trafik vil med kampagnen prøve at appellere til de unge. De bør hjælpe hinanden ved at sige fra over for venner og veninder, hvis de vil cykle fulde, påpeger Karina Petersen, vicedirektør i Rådet for Sikker Trafik.

- Vi håber på, at vi kan få de unge til at hjælpe hinanden med at lade være med at cykle hjem fra byen beruset, siger hun til Ritzau.

Det kan Karina Petersen ikke undgås, at der kan være en vis usikkerhed i, om undersøgelsens resultat er fuldstændig repræsentativ for aldersgruppen.

De unge har nemlig skulle svare specifikt på, om de har cyklet fulde og på grund af alkoholen har slingret eller været ved at køre galt.

- Undersøgelsen har jo været på baggrund af feltrapporteret adfærd. Det er på baggrund af de unges egen fortolkning af egen adfærd. Derfor er der en mulighed for, at det svinger til den ene eller den anden side, siger hun.

Den nye kampagne vil køre fra 28. november til 18. december.

/ritzau/

  • Unge i alderen 16 til 19 år er for tilbøjelige til at stige på stålhesten, når de er for fulde til at styre cyklen, viser undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik. Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Velkendt navn gør comeback som hoteldirektør på Lolland

112

Hunde redder kvinde fra kraftig brand

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

112

Efter voldsomt overfald: Politiet kommer med nyt om 15-årig drengs tilstand

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen

Lolland

Fingrene væk! Turister vader ind og smadrer marken