Annonce
Nordfalster

OFFICIELT: HER ER KOMMUNENS VILDESTE BØRNEHAVE

Det skulle selvfølgelig fejres, at Æblehuset nu officielt er kommunens vildeste børnehave. Foto: Claus Hansen
Æblehuset er officielt den vildeste institution i kommunen.

HORBELEV: Der findes ikke dårligt vejr, bare dårlig påklædning, lyder et gammelt mundheld. Om det er sandt må være op til den enkelte at bedømme, men regntøjet, de lige knapt 50 børn i institutionen Æblehuset var blevet iklædt mandag, skulle vise sig at være en ganske fornuftig ide, for himlen åbnede sig flere gange, mens stedet blev hyldet.

Æblehuset blev nemlig kåret til kommunens vildeste børnehave af et hold udsendt fra Guldborgsund Kommune. I alt havde 14 institutioner meldt sig til konkurrencen, der handlede om at gøre udendørsarealerne bedre egnet til blomster, bier og ikke mindst nysgerrige børn, ved at lade arealer vokse mere vildt end tidligere.

Romkugler, saftevand og nyt udstyr - hvad mere kan man ønske sig på en mandag? Foto: Claus Hansen

Alle var gode

Og selvom alle de deltagende institutioner gjorde et flot stykke arbejde, så var det altså børnehaven i Horbelev, der løb med sejren - og de dertilhørende præmier.

- Der har været rigtig mange gode bud, synes jeg. Alle har faktisk gjort et rigtig godt stykke arbejde. Men vi følte, at den indsats, der var gjort her i Æblehuset var særligt inspirerende - der er blevet indrettet et helt nyt område til den vilde natur, og det er noget, der gennemsyrer hele stedet - der vokser noget vildt uanset hvor man kigger hen, lyder de rosende ord fra Martin Steenstrup, leder af driftplanlægningen i Guldborgsund Kommune, der havde taget turen til Horbelev.

vi følte, at den indsats, der var gjort her i Æblehuset var særligt inspirerende - der er blevet indrettet et helt nyt område til den vilde natur, og det er noget, der gennemsyrer hele stedet - der vokser noget vildt uanset hvor man kigger hen.

Martin Steenstrup
Annonce

Det er en præmie værd

Med sig havde holdet fra kommunen taget romkugler til både børn og voksne, en præmie i form af endnu mere udstyr, der skal gøre kommunens vildeste børnehave endnu vildere i fremtiden og ikke mindst en stor lykønskning fra borgmester Simon Hansen (S), der ikke kunne være på stedet mandag formiddag.

- Den må vi sende til jer senere, så I kan se den, konstaterede det kommunale hold hurtigt. Lyden fra computeren var ikke nok til at overdøve de glade børn.

Annonce

Et særligt sted

Men hvad er det så, Æblehuset har gjort, som er særligt specielt? Det ved Marianne Matijevic, der er pædagog i Æblehuset bedre end de fleste. Hun har, som hun selv formulerer det, nok altid været den, der lå mest på knæ og rodede rundt i jorden med ungerne. Derfor blev det naturligt også hende, der stod i spidsen for projektet, der skulle gøre institutionen mere vild.

- Vi har taget denne her lille tange, der egentlig bare var spærret af med et lille hegn, og så har vi indlemmet den i vores have. Så har vi sået en masse forskellige ting - børnene har selv været med til at plante solsikker, det var de vilde med, der er et lille fuglebad, et til insekterne også, og en masse spændende ting, som børnene virkelig nyder at kigge på. Det er ikke et sted, vi normalt går ind alle sammen på én gang - det er insekterne og planterne, der bor her, vi er bare på besøg, forklarer Marianne Matijevic.

Selvom konkurrencen er overstået - og vundet - er indsatsen langt fra slut. Det kan sagtens blive endnu vildere i Horbelev!

Et diplom til væggen fulgte der også med titlen. Foto: Claus Hansen
Annonce
Annonce
Sport

REKORDMANGE PIGER PÅ FODBOLDSKOLE

Annonce
Engestofte

BRØDNØRD I NYT POP OP-BAGERI

Annonce
Forsiden netop nu
Guldborgsund

UTILFREDSE LEJERE HAR SAVNET EN ELEVATOR I FIRE MÅNEDER

Gymnasier

OVERVEJER FUSION AF GYMNASIER

Corona

PLEJEPERSONALE BLIVER IGEN OPFORDRET TIL CORONATEST

Erhverv

ÅRETS LÆREPLADSPRIS GIK TIL MSE

landsstævne

LOKALE VALGTE NOGET DE ALDRIG HAVDE PRØVET FØR: BIATHLON

Marielyst

STØVER DEN STORE SAKS AF

landsstævne

RØDBYS BADMINTON HERRER VANDT ALLE DERES KAMPE

Festival

FEJREDE FØDSELSDAG PÅ VILDE VULKANER

Sport

NY TURNERINGSSTRUKTUR BEKRÆFTET

Femern

TRODSER ARBEJDSRETTEN: 500 BYGNINGSARBEJDERE FORTSÆTTER STREJKE

Skolebyggeri

- JEG VIL GERNE VÆRE SKOLEDRENG IGEN, HVIS JEG FIK LOV TIL AT GÅ HER

Guldborgsund

KOMMUNE ADVARER BORGERE OM SPAMMAIL I OMLØB

Lolland

TOUR DE FRANCE GIVER UDSOLGTE AFGANGE PÅ LOKAL FÆRGERUTE

Annonce
Minksagen

REGERINGEN VIL GENNEMGÅ KRITIK AF EMBEDSMÆND

Tour de France

STORSKÆRMS-ARRANGEMENT FLYTTES INDENDØRS

Landsstævne

GLÆDER SIG TIL AT SLUTTE MED ET BRAG

Bikemeet

- JA, DET ER VARMT. VI HAR JO EN KVART KO OM NAKKEN!

112

PRØVELØSLADT MAND FÆNGSLET FOR VOLD

Jogsøgning

NU ER DET FORBUDT AT SPØRGE TIL ALDER UNDER JOBSØGNING

Lokal nyt

DMI VARSLER AFTENREGN OVER TOUR DE FRANCE-RYTTERNE

112

23 TAGET I FARTKONTROL

Annonce
Annonce