Annonce
Boligbyggeri

OPTIMISME FOR STORT BOLIGBYGGERI

Model af det kommende projekt i Schiller-kvarteret. Foto: Arkitektfirmaet Sweco
Hidsigt stigende omkostninger har givet udfordringer for opførelsen af 110 almene boliger i Schiller-kvarteret.

NYKØBING: Besparelser i forhold til det oprindelige projekt slipper man ikke for.

Men udsigten til et nyt tilskud fra Landsbyggefonden og kommunen giver nu både lettelse og optimisme i Boligselskabet Fjordparken, der gennem år har arbejdet med et projekt for 110 nye lejligheder i det såkaldte Schiller-kvarter ved Gartnervej i Nykøbing.

- Jeg tror bestemt på, at vi realiserer byggeriet og holder en tidsplan med udbud lige i starten af det nye år og så byggestart til sommer 2023, fastslår Anita Ulrik Sørensen, administrerende direktør i Boligselskabet Fjordparken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjeblikket er man i gang med at lave den endelige projektering af byggeriet. Det såkaldte skema A for lejlighederne er tidligere godkendt. Det samme er en byggesum på anslået cirka 180 millioner kroner.

Men byggeomkostninger - ikke mindst på materialer - er som bekendt gået meget voldsomt op i de seneste måneder.

Det betyder, at beregninger, der er lavet for forholdsvis kort tid siden, formentlig ikke holder længere.

Ekstra penge

Stigningerne har været så voldsomme, at en række byggeprojekter i den almene sektor simpelthen er blevet sat i stå, fordi man har kunnet se, at der ikke vil være en chance for at holde sig inden for de maksimumbeløb, som er statsligt fastsat.

Nu er Folketinget efter alt at dømme på vej til at beslutte at smide redningskransen ud i form af en mulighed for at øge rammerne med cirka 20 procent.

Pengene skal komme fra Landsbyggefonden og/eller kommunen , sådan at man ikke uden videre bare øger de fremtidige huslejer.

- Man arbejder med to forskellige modeller for finansiering. Kommunerne vil formentlig selv kunne afgøre, hvad man vælger. Det vigtigste er, at man får en mulighed for nu at komme videre med de allerede godkendte projekter, som er kommet i klemme på grund af prisstigningerne. Det er vi meget tilfredse med. Der er brug for boligerne, siger Solveig Råberg Tingey, viceadministrerende direktør i BL - Danmarks Almene Boliger.

Oplægget til den nye, ekstra finansieringsmulighed er netop sendt ud i høring og skal efterfølgende hastebehandles politisk.

Jeg tror bestemt, vi realiserer byggeriet med udbud lige efter nytår og byggestart sommer 2023.

Anita Ulrik Sørensen, administrerende direktør Boligselskabet Fjordparken

Planen er altså at hæve maksimumbeløbet for byggeriet af almene boliger med 20 procent. Forudsat at kommunerne godkender det. Det skal gælde byggeprojekter godkendt inden 1. januar i år, og som endnu ikke har været i udbud.

Fjordparkens projekt overholder betingelserne, som de foreligger nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Besparelser

For byggeriet i Schiller-kvarteret kan den nye chance give måske 30-35 millioner kroner yderligere at bygge for.

- Men det er vigtigt at understrege, at vi i givet fald skal have et ja fra kommunen, hvis vi ønsker at komme i betragtning til det såkaldte gennemførelses-bidrag. Og under alle omstændigheder skal vi også vise, at vi har været grundige i bestræbelserne på at nedbringe byggeomkostningerne, siger Anita Ulrik Sørensen.

- Der er altså fortsat en stram økonomi. Men det kan vi også godt klare. I forbindelse med den endelige projektering går vi nu hele byggeriet og udformningen af området igennem meget nøje for at finde alle de besparelser, vi kan. Det betyder ikke, at der ændres grundliggende til et "discount-byggeri". Men vi kigger på nogle materialevalg og måske på ambitionsniveauet i udformningen af de grønne arealer, som fortsat er en vigtig del af hele projektet, siger Anita Ulrik Sørensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenører

Hun håber også, at situationen i bygge- og anlægsbranchen er ved at ændre sig og kan blive mere fordelagtig for boligselskabets projekt.

- Omkostningerne har jo betydet, at en del byggerier er sat på pause. I det offentlige - inklusive her lokalt - har man også bremset en række anlægsarbejder. Det betyder så også, at byggevirksomhedernes ordrebøger nok bliver tyndere her efter nytår. Vi har jo haft et meget ophedet marked, som ser ud til at kølne af nu, påpeger hun.

Anita Ulrik Sørensen tror på, at der vil være solid interesse fra entreprenørerne for at være med i Schillers-byggeriet.

- Dels som nævnt fordi den vilde travlhed er aftagende, og dels fordi det jo også i sig selv er en spændende udfordring at kunne være med til begyndelsen på at etablere en helt ny bydel i Nykøbing, siger hun.

Hvis alt går som planlagt, skal den nye boligafdeling være klar til at tage imod beboere 1. januar 2025.

Selv om det altså ligger et par år ude i fremtiden, er der allerede stor forhåndsinteresse. Cirka 500 er skrevet op hos Fjordparken til en lejlighed i nybyggeriet.

- Det er da tilfredsstillende og viser, at der er interesse for byggeriet. 500 på venteliste til 110 lejligheder om mere end to år lyder voldsomt, men vi ved også af erfaring, at med den tidshorisont vil mange falde fra ventelisten af forskellige årsager, inden byggeriet er færdigt. Men udlejningsproblemer får vi givetvis ikke, fastslår Anita Ulrik Sørensen.

  • Model af det kommende projekt i Schiller-kvarteret. Foto: Arkitektfirmaet Sweco
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland