Annonce
Indland

Organisationer ønsker ekspertråds hjælp til mangel på arbejdskraft

Der er akut mangel på arbejdskraft, og det bliver der også i fremtiden. Derfor er en række organisationer gået sammen om et opråb til en kommende regering. Mangel på arbejdskraft bør være en af de første opgaver, man løser, lyder det fra organisationerne, som også vil have nedsat et kompetenceråd. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
32 organisationer går sammen om opråb til kommende regering. Der skal skaffes flere hænder straks, lyder det.

Der mangler arbejdskraft, og det skal der gøres noget ved omgående.

Sådan lyder opråbet fra en alliance af 32 organisationer, som repræsenterer forskellige dele af arbejdsmarkedet.

Hovedbudskabet fra dem er, at en kommende regering som en af sine første opgaver bør løse problemet med mangel på hænder.

Annonce

Det oplyser tænketanken DEA, som er blandt initiativtagerne. Med i opråbet er også blandt andet 3F, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Dansk Metal, Bupl og Dansk Industri.

De 32 organisationer er en blanding af arbejdsgiver- og medarbejderorganisationer og repræsenterer altså arbejdsmarkedet bredt.

De drømmer også om at få nedsat et uafhængigt kompetenceråd.

Det skal danne et vidensgrundlag for udviklingen af arbejdsmarkedet på længere sigt.

Mangel på arbejdskraft har nemlig været et stort diskussionsemne de senere år, hvor beskæftigelsen er vokset måned for måned og har støvsuget Danmark for ledige hænder. Det var også et centralt emne i den netop overståede valgkamp.

Organisationerne mener, at et kompetenceråd skal bestå af eksperter inden for uddannelse, arbejdsmarked og beskæftigelse og bygges op efter samme model som De Økonomiske Råd - også kendt som de økonomiske vismænd.

Medlemmerne af De Økonomiske Råd er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Danmarks Nationalbank, regering og interesseorganisationer.

Formandskabet består af fire uafhængige økonomer.

Nanna Højlund, der er næstformand i FH, forklarer, at problemet med fremtidens mangel på arbejdskraft er, at det ikke er hvilke som helst kompetencer, der er brug for.

- Vi har brug for nogle meget specifikke kompetencer. Vi skal vende diskussionen om og diskutere kompetencerne. Det skal man bruge sådan et råd til, lyder det.

Uddannelses- og integrationschef i Danmarks Arbejdsgiverforening Jannik Bay påpeger, at det er "helt centralt" at få de rette kompetencer til arbejdsmarkedet i fremtiden, siger han.

- Det er, fordi der er behov for at finde løsninger, og for at finde dem, så vi kan få de rette kompetencer, er der brug for et uafhængigt og analytisk vidensgrundlag, siger han.

Der kan dog ikke siges at være helt fælles front i alliancen.

Det gælder blandt andet Dansk Industri og FH, som er uenige, når det kommer til spørgsmålet om beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft.

- Det gode ved det her råd er, at vi skal forholde os til kompetencerne på arbejdsmarkedet, og det er vi jo sjældent uenige om.

- Vi kan jo sagtens have en diskussion om kompetencerne, selv om der er nogle andre strukturelle ting, vi er uenige om, siger Nanna Højlund.

/ritzau/

Annonce
Lolland

SORTERING AF SKRALD FRA APRIL 2023

Annonce
Annonce
Lolland

RESTAURANTER KONKURS

Lolland

SLUT MED HJEMMELAVET HAVREGRØD TIL ÆLDRE

Lolland

OPBAKNING TIL NY HAL

Lolland

REVY FÅR EN SIDSTE ØKONOMISK HÅNDSRÆKNING

Guldborgsund

BORGERMØDE BLIVER AFGØRENDE FOR KLIMA-Ø

Sport

NFH SMIDER BOMBE: SÆLGER STJERNESPILLER

Guldborgsund

RENÉ CHRISTENSEN ER BLEVET ANSAT

Erhverv

PÅ VEJ TIL LOLLAND OG FALSTER: NU ER DE KØBT AF SHELL FOR MILLIARD-BELØB

Indland

VINTERVEJR SENDER ENERGIPRISER PÅ HIMMELFLUGT I DECEMBER

112

EFTER UHELD: VEJ GENÅBNET

Lokal nyt

REGION SJÆLLAND UDVIDER UNDERSØGELSE AF BENAMPUTATIONER

Indland

3,7 FERIEMILLIARDER VENTER BARE PÅ AT BLIVE UDBETALT

Indland

S VIL STEMME IMOD EGET LOVFORSLAG OM BØRNETILSKUD TIL UDSATTE

Indland

BORGERE KAN IKKE FÅ LOV AT BETALE GÆLD: OMUBUDSMAND GÅR IND I SAGEN

Lolland

NAKSKOV SIKRET REVY IGEN NÆSTE SOMMER

Guldborgsund

HÅBER AT SLIPPE AF MED MILLIONGÆLD

Annonce
Lolland

SKOLE REJSTE PENGE TIL INFLATIONSRAMTE FORÆLDRE

112

225 TAGET I FARTKONTROLLER

Lolland

FLERE TONS FOR TUNG VAREBIL

112

VÆRTSHUS SOLGTE ALKOHOL TIL MINDREÅRIGE

Guldborgsund

BLINK, BLINK, SLUK: STRØMSVIGT VED JULETRÆS-TÆNDING

Lolland

LUFTFORURENING? KOMMUNE KUNNE IKKE LUGTE NOGET

Lolland

BYRÅDSMEDLEM SKIFTER PARTI OG GIVER S ABSOLUT FLERTAL

Annonce
Annonce