Annonce
Udland

Otte dræbt under hotelangreb i Mogadishu

Gaderne lå øde hen nær hotellet Villa Rose i Mogadishu efter seks islamister fra al-Shabaab dræbte mindst otte ved et angreb. Foto: Feisal Omar/Reuters
Politi har nedkæmpet militante islamister, som angreb luksushotel i Somalias hovedstad.

Mindst otte mennesker er blevet dræbt i Somalia på et belejret hotel. 60 mennesker meldes reddet. Politiet siger, at de har nedkæmpet militante islamister, som angreb hotellet i hovedstaden Mogadishu.

- Otte civile blev dræbt ved angrebet på det prominente hotel, oplyser politiet.

Militante islamister fra gruppen al-Shabaab angreb hotellet Villa Rose, der ligger tæt på præsidentpaladset i den somaliske hovedstad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gerningsmændene skød omkring sig og udløste flere eksplosioner, da de angreb hotellet søndag aften og forskansede sig i en del af bygningen.

21 timer efter blev deres angreb nedkæmpet, oplyser talsmand for politiet Sadik Dudishe.

Et medlem af sikkerhedsstyrkerne blev dræbt. 60 civile blev reddet, og ingen civile blev såret.

- Der var seks angrebsmænd, hvoraf fem er skudt og dræbt af sikkerhedsfolk. Den sjette sprængte sig selv i luften, siger talsmanden.

Myndighederne har ikke oplyst detaljer om ofrene.

Der var i nattens løb skudvekslinger og eksplosioner nær hotellet, som ligger i et stærkt beskyttet område. Hotellet er den "mest sikre indkvartering i Mogadishu", hedder det på hjemmesiden for Villa Rose.

Det somaliske parlament skulle mandag morgen have været samlet. Det er dog blevet udskudt som følge af angrebet.

Somalias præsident, Hassan Mohamud, som blev valgt tidligere i år, har iværksat en militær offensiv mod al-Shabaab. Den islamistiske bevægelse har svaret igen ved at øge antallet af angreb mod både militære og civile mål.

For knap en måned siden - 29. oktober - eksploderede to biler fyldt med sprængstof inden for få minutter i Mogadishu. Eksplosionerne blev fulgt op af skud og kostede mindst 121 personer livet.

Det var det dødeligste angreb i Somalia i fem år.

FN har i november oplyst, at mindst 613 personer er blevet dræbt i forbindelse med angreb i Somalia i år. 948 er blevet såret.

Begge tal er de højeste i Somalia siden 2017.

Den islamistiske al-Shabaab-organisation kontrollerer store dele af Somalia og har forbindelser til det militante netværk al-Qaeda.

/ritzau/Reuters

  • A deserted stretch along the Maka al-Mukarama street following an Islamist militant attack, in Mogadishu
    Gaderne lå øde hen nær hotellet Villa Rose i Mogadishu efter seks islamister fra al-Shabaab dræbte mindst otte ved et angreb. Foto: Feisal Omar/Reuters
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken