Personale vil have mere ansvar

GULDBORGSUND En meget omfattende regelændring omkring hjemmepleje blev annonceret i statsministerens nytårstale, og arbejdet med at indhente erfaringer fra kommunerne er nu i gang.

Derfor ringede social- og ældreminister Astrid Krag (S) mandag op til Ida Byrge Sørensen, centerchef for sundhed og omsorg i Guldborgsund, Lotte Hansen, der er gruppeleder i hjemmeplejen i Sakskøbing, Charlotte Sløk Hasselby, der arbejder som sosu-assistent i hjemmeplejen, samt Inge-Lise Aaen, der er formand for ældrerådet, for at høre, hvilke idéer de har til forandringer, og om man allerede er ved at forberede medarbejderne på mere medansvar i hverdagen.

Det er man, forklarer gruppeleder Lotte Hansen. I Sakskøbing kører man i den klynge, hun leder, et projekt, hvor medarbejderne selv laver ruterne til den kommende dag. Det har kørt i et par måneder, forklarer Lotte Hansen.

- Og det har en stor effekt. Det er meget gladere medarbejdere, jeg møder om morgenen. Lige nu hedder det planlægning af borgerbesøg. Men på et tidspunkt vil vi gerne udvide det til, at man selv planlægger sin vagtplan og finder ud af, hvordan den kan passe med sit privatliv.

I øjeblikket er frustrationerne ellers helt generelt store blandt plejepersonalet i hjemme- og ældrepleje.

Som om at der ikke i forvejen var mangel på arbejdskraft blandt sosu-personalet, er der nu også konkurrence fra sygehuset, som igen tilbyder job til sosu-medarbejdere. Vel at mærke til bedre lønninger, end hvad kommunen kan tilbyde.

Samtidig har de ikke den tid, de ønsker, til at gøre noget som helst andet end personlig pleje.

- Man bliver oplært rigtig godt på sosu-skolen og lærer om faglighed og reflektioner. Men når man kommer ud i praksis, kan det bare ikke lade sig gøre. Så har du fem minutter til toiletbesøg og 15 minutter til et bad. Tidsplanen står på kørelisterne, så man kan hurtigt se, hvis man kommer bagud, siger Lotte Hansen.

Det er samtidig enormt tidskrævende at søge om noget så basalt som et ekstra toiletbesøg til en borger. Først skal man skrive til en planlægger, dernæst til visitatoren, og måske skal ønsket endnu højere op. Herefter modtager man "en milliard spørgsmål" fra visitatoren, før det går videre til planlæggeren og så kommer tilbage til plejerne.

- Der går alt for lang tid, for det er jo nu, man har brug for det toiletbesøg, siger Lotte Hansen.

- Og I har heller ikke tid til den dialog i jeres arbejdsdag. Den skal I finde tid til på jeres køreliste, og det er tid, der går fra borgeren, supplerer Astrid Krag.

Hun har hørt om flere tilfælde, hvor hjemmehjælpere presser to minutter til at udlevere ekstra ordineret medicin ind, fordi det "vil tage år at få lov at gøre det".

I Roskilde har man haft et forsøg, hvor planlæggerne fik lov at køre med på ruterne og ved selvsyn se, at tidsplanerne slet ikke fungerer.

Det har samtidig undret ministeren, at visitatorerne skal sidde så langt væk, og fra kommunens side foreslår de også ministeren, at visitatorerne kan komme ud i klyngerne, så man har dem tættere på, og kommunikationen dermed kan gå hurtigere.

Statsministeren nævnte i sin nytårstale, at der igennem de seneste 30 år fra centralt hold er skabt stadig mere styring, registrering og kontrol med ældreområdet.

De er ikke blevet indført med ond vilje, men efter enkeltsager eller ud fra et ønske om at sikre, at alle ældre får den samme hjælp, forklarer Astrid Krag. Det bliver derfor også en af de store udfordringer fremadrettet, forklarede hun til Folketidende.

- Vi skal ikke fare ud og foreslå en ny regel, men holde os i skindet og stole på - og forvente - at udfordringerne løses lokalt. Systemet skal stadig kunne hjælpe de kommuner, der har brug for hjælp til at sikre en ordentlig kvalitet. Men ellers ønsker vi at komme af med unødig kontrol. Hjemmehjælpernes tid kan løses meget bedre, siger hun.

En kommunalchef har tidligere sagt til ministeren, at det sådan set er et rigtig godt system, der er blevet skruet sammen. Der er bare for lidt fokus på de ældre i det.

I dag er forholdene for kommunernes ældste bestemt af en lang række love, blandt andet serviceloven og sundhedsloven.

En god udvikling er dog, at social- og sundhedshjælperne, hvis uddannelse er en smule kortere end assistenternes, har fået en større rolle end for 15 år siden. Charlotte Sløk Hasselby har oplevet den overgang hos sine hjælper-kolleger, og hun har flere glade hjælper-kolleger, der må flere ting.

- De skal ikke bare gøre rent og udføre personlig pleje, men får også udvidet mange af deres kompetencer. De går glade på arbejde, og det er fedt at kunne oplære en hjælperkollega i at give for eksempel insulin. Det er klart en fordel, at de må flere ting end for få år siden.

En ny ældrelov skal forhandles igennem af Folketinget, og det er derfor ikke kun ministeren, der skal afgøre dens indhold. Men helt grundlæggende mener Astrid Krag, at vi skal have en ældrepleje, hvor det er relationen og kendskabet mellem hjælpere og borgere, der skal være styrende.

- Der er så meget dokumentation og styring lige nu, og medarbejderne oplever, at de har brug for mere tid. De kan og vil have mere ansvar. Det er blot det, jeg vil have bekræftet igennem mine samtaler med kommunerne. Det giver medarbejderne mulighed for at bruge deres faglighed meget mere, hvis nu bentøjet svigter, eller humøret er dårligt hos borgeren en dag. Det er for svært at tage hensyn til det hele menneske, siger hun.

Selv drømmer ministeren om et system bygget op af fem faktorer. Blandt andet sygefravær, brugertilfredshed, genindlæggelsesparameter og så et par mere. Hvis en kommune leverer gode resultater på de parametre, skal den have ro til at gøre sit arbejde i fred.

- Men det er en drøm, der skal forhandles med de andre partier, siger hun.

Det gør hende optimistisk i forhold til den nærmeste fremtid, at fagfolk og ledere i Guldborgsund er med på omstillingen.

- Der er et stort arbejde forude, og det er vigtigt at lave i et samarbejde med ledere og ældreråd og pårørende. Det skal være en inddragende proces, og selv om at vi står med et problem, der haster, skal vi skynde os på en grundig måde, så vi ikke får lavet noget, der ikke kommer borgerne til gode.