Annonce
Lolland

Pigen fra stenbroen er ny hospicelæge

Første gang Dorte gik ind ad skydedørene på Svanevig, mærkede hun, at stedet var noget helt specielt. Nu tager hun imod patienterne som læge på hospicet. Foto: Jan Knudsen

Overlæge i anæstesi Dorte Stig Christensen kommer til Svanevig Hospice fra intensivafdelingen på Nykøbing F. Sygehus.

SVANEVIG I sidste uge gik den faste læge på Svanevig Hospice, Niels Møller, på pension. Men den nye faste læge var allerede på plads i kontoret. 60-årige Dorte Stig Christensen har nu overtaget ansvaret for behandling af hospicets patienter.

- Jeg hørte om Niels og tænkte "Hold da op, hvis man bliver i sit arbejde, til man er 70 år, så må der virkelig være noget ved det", fortæller Dorte.

Den nye læge er fundet blandt husets venner. Dorte Stig Christensen har siddet i bestyrelsen for hospicet i to år og er også medlem af støtteforeningen.

- Da jeg kom ind gennem skydedørene til det første bestyrelsesmøde, fik jeg med det samme fornemmelsen af, at "det her er et godt sted". Jeg kan ikke helt forklare, hvad det er, funderer hun.

Det københavnske ligger og synger lidt i baggrunden, og Dorte er da også "fra stenbroen". Født i Rødovre, opvokset på Amager.

Hun bor i en andelsbolig på Islands Brygge. Men planen er, at fritidshuset i Frejlev, som hun har arvet fra forældrene, skal være den nye base.

- Jeg kan mærke, at jeg er blevet gladere og gladere for det der natur. Jeg sætter virkelig stor pris på udelivet, fortæller Dorte.

For syv år siden blev hun overlæge på intensivafdelingen på Nykøbing F. Sygehus. Og da hun hørte, at Svanevig Hospice kom til at mangle en læge, var det tid til endnu et skifte.

- Jeg har altid godt kunnet lide at være nødt til at sætte mig ind i nye ting, siger hun.

Dorte blev færdiguddannet som læge i 1988 og blev dermed det berømte æble, der ikke faldt langt fra stammen. Faderen var anæstesilæge, og moderen var anæstesisygeplejerske.

- Jeg overvejede længe, hvad jeg skulle specialisere mig i. Man ville jo nødig bare følge blindt i deres fodspor. Men det endte jo alligevel med det, og jeg har ikke fortrudt et øjeblik, siger Dorte, der holder af alle aspekter af arbejdet på intensiv - også de hårde.

- Jeg har stået med svært syge patienter og pårørende i krise, så jeg kender til de svære samtaler. Jeg har altid godt kunnet lide patientkontakten og det at få en god snak med pårørende. Det er der blevet mindre og mindre plads til i sundhedssystemet, synes jeg.

Dorte er helt i tråd med Svanevig Hospices tanke om en helhedsorienteret, palliativ behandling med medicinering, terapi, god mad og livsglæde. Og hun sætter sig i både patienternes og de pårørendes sted.

- Jeg mistede selv min far efter et slemt kræftforløb. Han døde hjemme, og jeg prøvede alle dele af sorgprocessen. Til sidst kom jeg dertil, hvor jeg også kunne se det fra den syges perspektiv.

Når skydedørene går op for en ny patient på Svanevig Hospice, står Dorte nu klar til at bruge al sin erfaring både personligt og lægefagligt for at give dem et godt ophold og lindre deres smerter.

- Da mine kollegaer på Nykøbing F. Sygehus hørte, at jeg skulle være hospice-læge, sagde de "Det er da lige dig!". Det synes jeg jo også. Så jeg glæder mig. Her er rigtig dejligt.

Dorte glæder sig til samtaler med patienter og pårørende. For tillid er vigtigt, og den skal opbygges over tid. Foto: Jan Knudsen

Dorte Stig Christensen er født i 1960 i Rødovre og opvokset på Amager.
Hun blev uddannet læge i 1988.
Hun er eneste pige i en søskendeflok på tre - og ja, storebror hedder Morten Stig Christensen. Alle tre søskende var ivrige håndboldspillere i ungdommen.

Annonce
Annonce
Lolland

Pussy Power i Reventlowparken

Annonce
112

Tilbageholdt af kvinde: Knallertkører havde promille på 1,92

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

Mange kæmper alene og taber kampen mod vægten

112

Mand truede med kniv

112

Politiets Dølle-rapport: Graffiti, kokain, billet-tyveri og ukvemsord

Lolland

Fart og en duft af dyre dråber

Sport

BK Thor-bryder besvimede ved NM

112

Bil udbrændte i natlig brand

Dølle

29-årig fængslet for Dølle-drab - nægter sig skyldig

Femern

Dansk firma får Femern-ordre til tocifret millionbeløb

Dølle

Dølle-ulykke: Fodgænger er fortsat i kritisk tilstand

Lolland

Kørestolsbrugere dømt ude - svømmetur fra badebro kommer ikke til at ske

112

Brand i tandklinik i nat - lejligheder evakueret

Guldborgsund

Bjørnekloen er dukket op igen langs lokal å

Lokal nyt

Årets første officielle sommerdag kan komme på torsdag

Annonce
Guldborgsund

Nej til gasledning - Vil sætte strøm til sukkerfabrik ved aktion

Guldborgsund

Flydende vin- og kaffebar er så godt som klar til åbning

Lolland

Tilbage i velkendte rammer som byens nye brugsuddeler

Dølle

Efterlyst drabsmistænkt er blevet anholdt

Guldborgsund

Madens Folkemøde inviterer til infomøde for frivillige

Sport

Pleidrup forlænger med NFC og bliver breddechef i klubben

Dølle

De små fik også danset på Dølle

Guldborgsund

Større kommunalt pop-up-miljø ved havn

Annonce
Annonce