Annonce
Boligbyggeri

PLANER OM STORT BYDELSKVARTER VED SUKKERFABRIK

Projektet tager udgangspunkt i at binde den eksisterende lave by sammen med den markante tidligere sukkerfabrik og derved skabe et nyt sammenhængende bykvarter i byen. Skitse: Sweco Architects
Et helt nyt kvarter med 165 boliger klar på tegnebrættet.

Et nyt kvarter eller måske rettere en hel lille ny bydel med 165 boliger i forskellige størrelser tager form ved Saxkjøbing Sukkerfabrik.

I hvert fald skitseform, som man kan læse sig til i en 48 sider stor mappe med projektbeskrivelse og tegningsmateriale, der sandsynliggør, hvordan en ny boligbebyggelse kan skabe en ny blandet bydel bestående af almene og private boliger i Sukkervænget ved Saxkjøbing Sukkerfabrik.

Det er simpelt hen ved at sprænge det hele.

Lene Rørholt, formand for Sakskøbing Boligselskab, om den bugnende venteliste

- Vi har i boligselskabet lige nu 1.198 på venteliste til en lejlighed i Sakskøbing, og det er simpelt hen ved at sprænge det hele. Selv om tallet også dækker over interne interesserede mellem afdelingerne, så kan vi se, at der er et stort behov for at skabe flere nye boliger i Sakskøbing, forklarer formanden for Sakskøbing Boligselskab, Lene Rørholt, om baggrunden for boligselskabets rolle i projektet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bygger i fællesskab

Bygherrer for projektet "Sukkervænget" er Martin Skibsted og Sakskøbing Boligselskab i fællesskab.

Af det omfangsrige projektmateriale, som Folketidende har fået adgang til at kigge i, fremgår det, at Martin Skibsted, der ejer Saxkjøbing Sukkerfabrik-grunden, står for 20 procent af etagearealet i projektet med private boliger, mens Sakskøbing Boligselskab står for resten af etagearealet opført som almene boliger.

- Lige nu er kommunen ved at undersøge, hvor stort behovet er for at opføre nye boliger rundt omkring i kommunen, men vi står klar til at starte på projektet med at opføre de 165 nye boliger i Sukkervænget. Selvfølgelig skal vi først have grønt lys fra kommunen til at køre videre med projektet, men vi har allerede sat gang i både miljøscreening og jordbundsprøver, fortæller Lene Rørholt.

Hun tilføjer, at boligselskabet allerede har været til de første møder med Guldborgsund Kommune, og at modtagelsen af planerne har været meget positiv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Toldboderne er indover

Samtidig med, at der nu er sat gang i både miljøscreening og jordbundsprøver omkring projektområdet ved Sukkerfabrikken, er Sakskøbing Boligselskab også i gang med samme øvelse på det havnenære areal, hvor der er planer om at opføre tredje etape af Toldboderne. Her tænkes der i cirka 40 nye boliger.

- Vi synes, der kan være fordele i forbindelse med rådgivning og andre ting ved at køre to sideløbende byggeprojekter samtidig i henholdsvis tredje etape af Toldboderne og Sukkervænget. Det synes kommunen også var en god idé, fortæller Lene Rørholt om det, der tilsammen er planer for lige godt 200 nye boliger i Sakskøbing.

Det er dog klart projektet "Sukkervænget" ved Saxkjøbing Sukkerfabrik, som er det mest spektakulære og største byggeprojekt, som Sakskøbing Boligselskab nogensinde har kastet sig ud i.

Det totale grundareal er på 42.509 kvadratmeter med en bebyggelsesprocent på 35. Det vil sige et samlet bebyggelsesareal på 15.008 kvadratmeter med i alt otte forskellige bebyggelsestyper.

Otte bebyggelsestyper

Projektet Sukkervænget rummer planer om opførelse af 15.008 kvadratmeter samlet boligareal fordelt ud på fem parcelhuse på hver 150 kvadratmeter, 18 etplans-rækkehuse på hver 89 kvadratmeter, 30 halvandetplans-etageboliger på hver 80 kvadratmeter, 10 søhuse på hver 125 kvadratmeter, 22 toplans-etageboliger på hver 89 kvadratmeter, 16 toplans-rækkehuse på hver 89 kvadratmeter, 12 to og en halvplans-etageboliger på hver 83 kvadratmeter og endelig 52 punkthuse på hver 89 kvadratmeter. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gerne en ny bro over åen

Det store projekt må også meget gerne - hvis man spørger Lene Rørholt - udvikle sig i retning af at skabe eksempelvis en ny gang- og cykelbro over Sakskøbing Å til at integrere og forbinde sukkerfabrikken med resten af byen.

I det hele taget tager projektet udgangspunkt i at binde den eksisterende lave by sammen med den markante tidligere sukkerfabrik og derved skabe et nyt sammenhængende bykvarter i byen.

Kvarteret skal give plads til naturen, men samtidig også bevare og gentænke de særlige historiske træk, der er på grunden, til en moderne bebyggelse.

Bygherrernes forslag består af et blandet byggeri med boliger, der er disponeret omkring indre gårdrum. Størrelsen samt placeringen af gårdene vil ifølge projektforslaget give gunstige kår for udviklingen af det gode naboskab i området.

Gårdene forbindes til hinanden og til nærområdet med udlagte stier og pladser samt med udearealer til både leg, ophold og rekreation.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nyt torv til hverdag og fest

Særlig markant bliver pladsrummet op til Sakskøbing Å, hvor et nyt kvarterhus kan etableres og ifølge projektbeskrivelsen styrke ikke bare bebyggelsen, men hele nærområdet fremadrettet.

Her er det planen at anlægge et torv til både hverdag og fest med tilstødende boldbane og opholdsmuligheder langs åløbet.

Folketidende vender naturligvis tilbage til det kæmpestore projekt. Men her skal det lige nå med, at projektet også giver plads til eksempelvis spektakulære boliger langs søens østlige bred kaldet "Søhusene".

Der tænkes her i rækkehuse udlagt på pæle disponeret omkring et indre fælles trædæk, der skaber forbindelse langs søens kant. På udvalgte steder udvides trædækket, så der opstår opholdsmuligheder ved vandet.

Blandt de mange forskellige bebyggelsestyper skiller eksempelvis også punkthusene sig ud. Hvert punkthus består af fire lejligheder samlet omkring et vertikalt fællesskab kaldet trapperummet. Punkthusene vil efter planen variere i højden fra tre til fire etager.

  • Projektet tager udgangspunkt i at binde den eksisterende lave by sammen med den markante tidligere sukkerfabrik og derved skabe et nyt sammenhængende bykvarter i byen. Skitse: Sweco Architects
Annonce
Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Annonce
Annonce
Lolland

Minister i vildrede: "Hvad er det, Lolland vil?"

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Sport

Afklapsning på banen: Men Birgit, Jessica, Tine og Trine var med til rekordens aften

Erhverv

Nyt stort underskud i Coop: 717 millioner i minus!

Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret