Annonce
Guldborgsund

POLITIKERE BEGRÆNSER DET FRIE SKOLEVALG

Pladsen i 0.-2. klasse bliver formentlig snart reguleret, når aftale bliver til lov i det kommende folketing. For Guldborgsund Kommunes klasser betyder det et loft på 23 børn. Selv om det lovmæssige antal er 26, skal der nemlig være plads til nye distriktsskolebørn, der flytter til kommunen. Arkivfoto fra Østerbroskolen: Anders Knudsen
Når klasserne skal være mindre, bliver mulighederne for at vælge skole udenfor distriktet også indskrænket.

GULDBORGSUND: I de flestes ører lyder det godt med færre elever i 0.-2. klasse. Allerede fra skoleåret 2023-2024 bliver det virkelighed i Guldborgsund Kommunes 0. klasser.

Lige før folketingsvalget blev udskrevet, orienterede Børne-og Undervisningsministeriet om en aftale, der betyder, at der fremadrettet maksimalt må være 26 elever i en 0.-2. klasse. Hidtil har loftet været 28 elever.

Partierne bag aftalen begrunder den med, at det er afgørende, at alle børn får en god skolestart, der understøtter børnenes faglige, trivselsmæssige og sociale udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gerne på alle klassetrin

Formanden for skolelederforeningen i Guldborgsund Kommune, Brian Brodersen, er tilhænger af mindre klasser.

- Jeg havde også gerne set, at man havde ladet det gælde hele vejen op, understreger han og begrunder det med, at der i en klasse på 28 elever kan være meget stor faglig og social spredning, og det er udfordrende, at lede en klasse med stor spredning.

På grund af regeringsforhandlinger er alt det politiske arbejde gået i stå, men i kommunerne har de travlt med at tage tilløb til den nye virkelighed for de mindste skolebørn.

Ændringerne kræver en ny styrelsesvedtægt for kommunens folkeskoler, som allerede har været behandlet og godkendt 22. november af børn- og skoleudvalget, hvor Jesper Blomberg (DF) er formand.

- Vi ved, hvad der skal ske, men vi mangler stadig en forklarende tekst fra ministeriet, ligesom vi heller ikke ved, om der følger økonomi med, lyder det.

Vi ved, hvad der skal ske, men vi mangler stadig en forklarende tekst fra ministeriet, ligesom vi heller ikke ved, om der følger økonomi med.

Jesper Blomberg, formand for børn- og skoleudvalget

Skolerne kan nemlig komme til at stå i en situation, hvor der skal oprettes et spor mere, og det vil både kræve mere plads og flere lærerkræfter.

- Det er derfor, der skal handles nu, selv om vi ikke kender aftaleteksten til fulde, siger Jesper Blomberg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frihed for færre

For at undgå at dele klasser og oprette nye spor begrænser man fra næste skoleår det frie skolevalg på tværs af skoledistrikter for 0. klasse.

 "Administrationen foreslår at sænke grænsen for muligheden for frit valg på tværs af skoledistrikter for 0. årgang fra 25 elever i gennemsnit pr. årgang til nu 23 elever i gennemsnit pr. årgang. På denne måde vil der fortsat være plads til distriktselever i klasser á max 26 elever. På den baggrund vil administrationen, gennem en opdatering af styrelsesvedtægten for skolerne i Guldborgsund Kommune, sikre en politisk godkendelse af, at administrationen allerede nu optager elever i de kommende 0.-klasser med en forventning om et klasseloft på 26 elever i 0. klasse for skoleåret 2023/2024".

- Det bliver vi nødt til for at sikre plads til nyankomne distriktsskolebørn, understreger Jesper Blomberg og fortsætter:

- Vi skal have sikkerhed for, at der følger økonomi med til klassedeling, for med det tidligere klasseloft vil vi kunne risikere, at der skal deles klasser, hvis der er stor søgning af fritvalgsbørn. Det vil på sigt kunne gøre skade på en hel skole, og derfor udviser vi rettidig omhu ved at nedsætte klasseloftet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Altid et loft

Brian Brodersen vurderer, at begrænsningen i det frie skolevalg vil få betydning, særligt for skoler i Nykøbing. Han har dog endnu ikke hørt, at det har givet anledning til kritik.

Ifølge Brodersen har man i Guldborgsund Kommune altid arbejdet med et loft, så man kunne håndtere det frie valg og samtidig have plads til nye børn i distriktet.

Bag aftalen om det sænkede loft over antallet af elever i 0.-2. klasse står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

For at undgå overskridelse af klassestørrelser, skal de lokale skoler kontakte administrationen, forud for indskrivning af elev nummer 23. Klasseloftet i 3.-9. klasse vil fortsat være 28 elever, dog med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde.

Om klassestørrelser

  • Efter folkeskolelovens § 17 bestemmer kommunalbestyrelsen, hvor mange elever der kan optages i en klasse, indtil den lukkes for tilgang af elever fra andre distrikter i kommunen og fra andre kommuner. Ofte ligger grænsen på 24, 25 eller 26 elever. Når det kommunalt fastsatte klassemaksimum er nået, så afslås optagelse af elever via det frie skolevalg. Klassemaksimum kan være fastsat forskelligt fra skole til skole – og fra klassetrin til klassetrin på samme skole.
  • Selv om klassemaksimum er nået, skal der dog fortsat optages elever, der flytter til det pågældende skoledistrikt. Tilflyttere til et skoledistrikt har således krav på optagelse i distriktsskolen.
  • Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvordan optagelsen skal foregå, når der er flere ansøgere end pladser inden for den skolekapacitet, kommunalbestyrelsen har fastsat for de enkelte skoler. Sådanne retningslinjer skal bygge på objektive kriterier som for eksempel afstands- og søskendekriterier mv. Ud fra retningslinjerne træffes der afgørelse om, i hvilken prioriteret rækkefølge eleverne optages på den ønskede skole.
Undervisningsministeriet
  • 09_nyk_skole_Østerbroskolen_0a_10
    Pladsen i 0.-2. klasse bliver formentlig snart reguleret, når aftale bliver til lov i det kommende folketing. For Guldborgsund Kommunes klasser betyder det et loft på 23 børn. Selv om det lovmæssige antal er 26, skal der nemlig være plads til nye distriktsskolebørn, der flytter til kommunen. Arkivfoto fra Østerbroskolen: Anders Knudsen
Annonce
112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland