GULDBORGSUND/BØTØ: I sidste uge fortalte Folketidende om bestyrer Marina Pedersens frustrationer over de regler, som spænder ben for solceller på feriekoloniens tag.
Bøtø Strandpark er ejet af Ballerup Kommune, og solcellerne på 1.000 kvadratmeter tag skulle producere til eget forbrug.
Det ville sænke udgifterne til el-regningen og formentlig også hjælpe den grønne omstilling bedre på vej. Men reglerne på området er indviklede, og forhindringerne overstiger fordelene.
Også i Guldborgsund Kommune mener Casper Henriksen, konstitueret centerchef i Teknik og Miljø, at reglerne er en hæmsko.
- De store udsving, vi ser i elpriserne lige nu, er hårdt for kommunernes driftsøkonomi. Havde reglerne for solceller til kommunens eget forbrug været mere lempelige, kunne det hjælpe både på elregningen og i forhold til at blive en mere klimavenlig kommune. Lovgivningen er ikke særlig imødekommende, siger han.
Casper Henriksen fortæller, at man fra kommunens side for eksempel har fokus på solcellerne, når man bygger nyt.
I de tilfælde gælder nemlig ikke de samme regler, som når man vil sætte dem op på eksisterende tagflader.
Molbo-agtigt
Står det til lokale folketingspolitikere og kandidater til Folketinget, burde det være langt mere ligetil, så længe der er tale om produktion til eget forbrug.
Det mener for eksempel Venstres folketingskandidat, Ditte Rust.
- Det er der flere grunde til. Man mindsker tabet af strøm ved at producere den, hvor den skal bruges. Et grundlæggende meget belastet elnet vil blive aflastet. Kommuner og regioner producerer til eget forbrug og sparer offentlige kroner til energi, der så kan bruges på velfærd, mener hun.
At staten med en lempelse af reglerne står til at miste indtægter på afgifter, bekymrer ikke Ditte Rust:
- Det vil være molboagtigt at være imod. At vi historisk har opbygget et system, hvor staten vil have afgifter, skaber udfordringer og er svært at komme væk fra. Men det er et eksempel på silotænkning i det offentlige, når man på én side ønsker den grønne omstilling og kan nedbringe kommunernes udgifter og på den anden side gør det for besværligt.
Ditte Rust, folketingskandidat for VenstreDet er et eksempel på silotænkning i det offentlige, når man på én side ønsker den grønne omstilling og kan nedbringe kommunernes udgifter og på den anden side gør det for besværligt.
Spøgelset fra 00'erne
René Christensen har siddet i Folketinget for Dansk Folkeparti siden 2008.
Han mener også, det bør være muligt for Ballerup Kommunes Feriekoloni at få solceller på taget, ikke mindst fordi der er god beplantning omkring bygningerne, så solcellerne ikke vil være til gene.
Som udgangspunkt skal det være muligt, dog stadig styret af kommunal-og lokalplaner.
- Når man ser på de mange kvadratmeter med lagerbyggeri i forstæder til København, eller på Ikeas enorme tagflade er det oplagt, også for virksomheder, at sætte solceller til eget forbrug op, mener han.
DF har i årevis haft indflydelse, så hvorfor har man ikke arbejdet aktivt for det før?
- I 00'erne blev ordningen med solceller for lukrativ. Det måtte man lave om til stor gene for dem, der havde sat solceller op. Siden har ingen turde røre ved det. I politik taler vi ofte om vinduer. Med den grønne omstilling og priserne på el åbner vinduet sig for at ændre på reglerne.
René Christensen fortæller, at der er opbakning til at sætte solceller til eget forbrug på kommunale og regionale bygninger i Klimaministeriet, men at Finansministeriet ser anderledes på det, fordi det vil betyde tab af indtægter.
- Men tiden er moden. Historisk har vi været begunstiget af lave priser på el, men det er vi ikke længere. Og efterspørgslen stiger. Det er helt klart noget, der skal tages op i valgkampen.
René Christensen, DFDet er helt klart noget, der skal tages op i valgkampen.
Måske midlertidige
Folketidende har også forsøgt at indhente kommentarer fra Socialdemokratiets spidskandidat i Guldborgsundkredsen, Thorkild Holmboe-Hay, og hos Enhedslistens kandidat, Ludmila Plenge Schütt.
De vendte ikke tilbage før avisens deadline.
Moderaternes mand, Mads Lund Beier, nåede at sende følgende kommentar på mail:
"Jeg mener, at man bør kigge på, at lempe ydeligere på reglerne, som spænder ben for kommunernes egen produktion af strøm. Især på grund af den energikrise vi befinder os i. Om lempelserne skal være midlertidig eller permanente afhænger af, hvordan den nuværende energikrise udvikler sig i fremtiden."
I midten af september foreslog Radikale Venstre, at kommuner og regioner får muligheder for at dele strøm fra et solcelleanlæg blandt nærliggende kommunale bygninger samt at se på kravet om selskabsmæssig udskillelse af solcelleanlæg.
Det skal sikre, at kommunerne og regioner ligestilles med øvrige virksomheder i afregning af egenproduktion af strøm.
3 nuværende muligheder
Kommuner og regioner vil fremadrettet kunne etablere og producere elektricitet fra solcelleanlæg til eget forbrug hvis:
1) solcelleanlægget udskilles i et selskab med begrænset ansvar,
2) solcelleanlægget opsættes i forbindelse med nybyggeri eller gennemrenoveringer, og er en del af den energirammeberegning, der ligger til grund for byggetilladelsen for bygningen og på den baggrund opnår dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, eller
3) solcelleanlægget ejes af en tredjepart (fx en solcellevirksomhed).
-
For tre år siden udskiftede Bøtø Strandpark sit oliefyr med disse varmepumper. Allerede dengang var man interesseret i solceller, men da skulle hvert solcelleanlæg, der sender strømmen ud på elnettet være udskilt i eget selskab. Siden er det blevet muligt at samle alle elproducerende anlæg under ét selskab i kommunen, men reglerne for at producere til eget forbrug spænder stadig ben. Til stor frustration for bestyrer af feriekolonien, Marina Pedersen, og pedel Kamil Jaroszczakha. Foto: Ingrid Riis
