Annonce
Politik

Poul-Henriks sidste valgkamp

Journalist og forfatter er nogle af de fag, Poul-Henrik Pedersen har beskæftiget sig med foruden det lange politiske liv. Her var han i mange år i Socialdemokratiet, før han stiftede Nyt Nykøbing F., der i dag kaldes Guldborgsundlisten. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Byrådets nestor opnåede ikke genvalg og forlader dermed byrådet efter 39 år - og genopstiller ikke i 2025.

GULDBORGSUND 39 år i byrådet i først Nykøbing F. Kommune og siden Guldborgsund Kommune - heraf 17 år som borgmester i førstnævnte - bliver facit i Poul-Henrik Pedersens aktive politiske liv.

Ved valget sidste tirsdag opnåede medstifteren af det, der i dag hedder Guldborgsundlisten, ikke genvalg, og han, der er 76 år, kommer ikke til at genopstille i 2025.

- 31. december slutter min politiske karriere efter 39 dejlige år. Jeg vil se tilbage på alle årene med taknemmelighed og glæde. Det har været berigende at få lov til at medvirke til udviklingen af den kommune, man holder så meget af, og som stadig har et stort uforløst potentiale, indledte han et opslag på Facebook, der blev lagt op lidt efter midnat natten til torsdag.

Det blev til 107 personlige stemmer for ham, der tidligere flere gange har fået flere tusinde stemmer, og mange skrev også kommentarer til opslaget.

"Tak er et fattigt ord", "tak for de 39 års tro tjeneste for borgerne på Lolland og Falster. Kæmpe respekt" og "tak for din utrættelige indsats for vores landsdel. God vind fremover", hedder det blandt andet, og Poul-Henrik Pedersen sender over for Folketidende stor tak til alle, han har arbejdet sammen med gennem årene.

Ikke skuffet

Skuffet er han ikke.

- Skuffelse er ikke noget, der eksisterer i politik. Det er betingelsen: Hvis man vil være med i politik, er der nogle vindere og nogle tabere. Det var det, og så finder jeg bare på noget andet at lave. Livet er fuld af spændende ting.

Den tidligere borgmester brugte valgaftenen som tilforordnet i Nykøbing F. Hallen. Derfor kom han først efter midnat til valgcafeen på rådhuset, hvor han og de øvrige kandidater fra listen sammen fik valgresultatet.

Kort derefter forlod han igen rådhuset, og fra 1. januar er hans tid i byrådet så forbi. Poul-Henrik Pedersen glæder sig over, at listens Laura Ljung og Louise Flørning kom ind.

- Jeg kan konstatere, at der er kommet to kanongode nye folk ind, og fornyelse er vigtig i alle partier, siger han, der fortsat vil være medlem af Guldborgsundlisten.

Han vil følge, hvordan kommunens kommende politiske ledelse klarer den.

- Tillykke til Simon Hansen (S, red.) med borgmesterposten. Nu vil jeg med interesse og spænding følge, hvilken politik Dansk Folkepartis Rene Christensen agter at fastlægge i Guldborgsund Kommunes byråd, siger han og citerer dermed sit opslag på Facebook.

Dette hint til, at René Christensen, der i konstitueringen bliver 1. viceborgmester, reelt bliver kommunens nye leder, har Folketidende forelagt Simon Hansen. Han ønsker ikke at kommentere det.

Annonce
Annonce
112

Politi undersøger sag om voldtægtsforsøg

Annonce
Lokal nyt

UVIST HVORDAN AFGIFT RAMMER SUKKERFABRIKKER

Annonce
Forsiden netop nu
Lolland

STOR OPRYDNING GAV NYE HAVEEJERE

Udslip

30 blev evakueret efter udslip af ammoniak

Femern

FEMERN-KRITIKER: TRAFIKGRUNDLAGET ER KOLLAPSET

Guldborgsund

BYGGERI AF 36 ALMENE FAMILIEBOLIGER GODKENDT

Craft Days

GÅR NED I STØRRELSE FOR AT GÅ OP I KVALITET

Stafet for livet

MANGLER DELTAGERE

Landsstævne

ENDELIG TID TIL LANDSSTÆVNE IGEN

Lolland

Undsætnings-aktion efter drivende jolle

Lolland

VARMEVÆRK TABER ENDNU EN KLAGESAG

Guldborgsund

KATEDRALSKOLENS REKTOR STOPPER

UDSLIP

KEMIKALIEUDSLIP ER UNDER KONTROL

POLITIK

RENÉ CHRISTENSEN OM FANEFLUGT: JEG TROR IKKE, DET ER SLUT ENDNU

Lolland

REGIONSFORMAND: NYT LÆGEFIRMA VIL SKABE TRYGHED

Annonce
Lolland

KLAGENÆVN AFVISER SAG OM BIOGASANLÆG

112

"BANKMAND" FORSØGTE AT SNYDE ÆLDRE KVINDER

Student 2022

- JEG SVEDER FRA STEDER, JEG IKKE VIDSTE, JEG KUNNE SVEDE FRA

Student 2022

- GÅ UD OG INDSPIL JERES EGET LIV

Sport

CENTRUM FOR HORBELEV-DRAMA ØNSKER MERE RESPEKT FOR DOMMERE

112

NABOER REDDEDE STRÅTÆKT HUS

Student 2022

GYMNASIETS PYJAMAS-ÅRGANG FEJRET

Student 2022

- DET ENESTE JEG HAR I HOVEDET LIGE NU ER AT DRIKKE MIG HAMMERSTIV

Annonce
Annonce