Borgerne opfatter coronatruslen forskelligt, og når krav bliver til opfordringer, kan det øge splittelsen.
Snart siger vi farvel til restriktioner og krav og i højere grad velkommen til anbefalinger og gode råd.
Når coronavirus fremover skal håndteres, bør det nemlig i stigende grad være via opfordringer, mener Epidemikommissionen.
Det kan øge risikoen for splittelse i befolkningen, fordi vores fælles vurdering af truslen fra corona samtidig svækkes.
Det fortæller Michael Bang Petersen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Han er også leder af Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen.
- Det kan betyde, at der vil være mere forskelligartede syn på epidemien. Der vil være et mindretal på måske 25-30 procent, som er personligt bekymrede, dels på grund af stort fokus på coronavirus, dels fordi de måske har objektive risikofaktorer.
- Den gruppe vil måske se med større bekymring på den situation, hvor det bliver et mere individuelt ansvar at bevæge sig rundt i et åbent samfund med meget smitte.
Derudover er der et flertal, som ikke vil føle samme bekymring, forklarer han.
- De har indtil nu været motiverede af den samfundsmæssige trussel for hospitalsvæsenet. Den gruppe vil nu føle, at problemet er overstået.
De personlige bekymringer for smitte skaber grobund for konflikter, forklarer Michael Bang Petersen.
- Er du personligt bekymret, er du motiveret til at udtrykke moralsk frustration over dem, som du ikke oplever tager hensyn til dig.
- Omvendt kan man som en mindre bekymret person tænke: "Hvorfor skal vi fortsætte med at tale om corona? Var vi ikke enige om, at krisen var ovre?". Så der er frustrationer knyttet til alle positioner i debatten, og derfor skal vi finde en måde at rumme hinanden og vores forskellige syn, siger han.
Han siger, at myndighederne har til opgave at skabe en fælles forståelse for risiko.
Det kan fjerne ubegrundede bekymringer, ligesom det kan tydeliggøre, hvem der reelt er i risiko og ikke er "hysteriske", forklarer Michael Bang Petersen.
- Derudover må man italesætte, at man putter ansvaret over på den enkelte, og at det betyder, at mennesker i risiko skal være særligt opmærksomme ved at følge anbefalingerne.
- Dem, der ikke er i risiko, har så til gengæld ansvar for at skabe rum for, at folk kan tage deres forholdsregler. At man ikke fordømmer og gør grin, men accepterer dem.