PØLSER UDEN SKIND

NYKØBING: Normalt bor middelaldermenneskerne i Sundby. Ja, faktisk i Sundkøbing, som Middelaldercentrets fiktive landsby så retteligt hedder.

Men i anledning af kulturnatten havde de alligevel spændt oksekærren for og taget den lange tur ind til Klosterkirken, hvor der var lavet middelaldermarked for de mange nysgerrige gæster.

- Vi har jo lige holdt det sidste marked ovre hos os, altså lige med undtagelse af i efterårsferien, så nu skal vi se, om vi ikke kan friste nogen fruentimmere, forklarer Mette Mygind, øverste torvekone, der står bag boden og lokker med alt fra bivokslys til en ny fletkurv, poser og kaninskind til de kolde måneder.

- Det her er en væv - det aner sådan en mand som dig ikke noget om, hvad er, konstaterer, torvekonen, mens Hanne Merrild, øverste skatmester, kigger hende sirligt over skulderen, så der ikke forsvinder nogen gulddubloner fra kassen.

En håndfuld meter længere inde i kirkens gård er der en ganske substantiel røgudvikling at spotte. Det er madmor Lotte Nielsen, der er ved at tænde op.

- Jeg anede faktisk ikke, at sådan nogen grillbriketter sodede sådan. Men vi kunne simpelthen ikke slæbe mere brænde, selv om det jo er sådan, man havde gjort det dengang, konstaterer hun.

En yngre mand i fuld middelalderudrustning kigger forbi med nogen æbler.

- Du kan godt pakke den der plasticpose væk, lyder det fra madmor.

Det er nemlig ikke en udklædningsfest. Det er seriøs formidling af et spændende område, som alle de frivillige og ansatte kærer sig meget om. I den anledning står aftenens menu på en ret, de færreste nok vil kende navnet på, men som de fleste kender:

- Vi skal have det, man kalder pølser uden skind. Eller, du ville nok kende det som frikadeller.